Velkommen til tøser {{forumTopicSubject}}
Tænkte om vi evt lige kort skulle fortælle om os selv og hvor vi evt er fra og evt hvad vi har været igennem.. men jeg kan da lige starte..
Jeg hedder Carina og er 23 og fik mit første barn d. 26 januar i år.. det hele endte i AKS efter jeg havde mistet hukommelsen og både simon og jeg var ved at stå af.. men i kan hvis i lyster læse om fødslen i grove træk under simons profil..
Jeg har meget svært ved at komme over forløbet, så først simon ca 6 timer efter AKS.. og der havde hele familien haft ham i armene før mig, og det har slået mig ud.. Men glæder mig til at få snakket med jer andre der har oplevet noget ligende. også håber jeg vi kan hjælpe hinanden videre i vores liv med vores guldklumper..
maj 2010
Følger: 8 Følgere: 7 Babyer: 1 Emner: 208 Svar: 1.528
dec 2008
Følger: 26 Følgere: 25 Babyer: 2 Emner: 176 Svar: 3.150
Jeg er blevet opereret nogle gange i underlivet da jeg ikke havde det huld i mødomshinden som ens mens blod kommer ud af. Det resulterede i jeg havde mens et år inde i maven. Der var ikke det jeg ikke var igennem fys, zoneterapi osv men der blev først rigtig gjort noget da jeg i søvne gik ned til min mor og sagde jeg ikke ville leve mere hvis smerterne ikke snart forsvandt. Der var ikke nogen der rigtig troede på mig og mente det bare var før mens smerter. Blev så sendt til scanning, hvor de så min livmoder var fuld af blod og blev så opereret. Derefter har jeg fået at vide at mine smerter har svaret til veer da livmoderen har forsøgt at komme af med blodet der lå derinde. 3 gange har jeg så været inde at få fjernet arvæv.
Det var lige lidt forhistorie til min fødsel.
Gjorde dem allerede fra start opmærksom på det forløb, at jeg har en del arvæv og nok aldrig kommer af med det og at jeg er meget angst for at blive undersøgt for neden. Ikke bare almindelig ubehag, da det jo aldrig er rart, men jeg går i panik, får svedeture og begynder at tude så snart jeg nærmer mig en gynækolog.
De mente ikke det havde nogen betydning så var jo ikke nervøs da mine veer startede kl 2 om natten på min termnsdato. Vi tog på fødegangen kl 21 hvor jeg var 2.5 cm åben. Kl 24 gik vandet, jeg fik presseveer, men måtte ikke presse da jeg kun var 9 cm åben. Måtte derfor holde dem tilbage i 3 timer. Kl 3 måtte jeg endelig presse, men kunne mærke han bare kom et ryg frem og så to tilbage, selvom hun blev ved at sige han var lige ved at være der.
Hans hjerterytme lå på over 170 gennem hele forløbet, så det var også ret kritisk med ham, så tror måske min jordemoder var lidt stresset. Hun kunne i hvert fald slet ikke tage hensyn til min angst for at blive undersøgt og kunne slet ikke give mig tid til at få min vejrtrækning under kontrol, og føltes som om hun bare fyrede hele knytnæven op i underlivet på mig.
Da kl blev 4.10 kom lægen ind endnu engang og de var ved at snakke om at tage ham med cup. Jeg startede med at tude for kunne bare slet ikke mere. Så de besluttede sig for aks og så gik det stærkt. De tog ved alle ledningerne, hev dem ud af væggen og så styrtede de bare afsted.
Desværre kunne de ikke ligge bedøvelse i ryggen så røg i fuld narkose, hvor jeg fik en blødning der tog dem 1.5 time at stoppe og mistede 1.5 l blod. Kl 4.39 kom min søn til verden
Da jeg efter 4 timer kommer til mig selv igen står min kæreste med vores lille søn. Er stadig meget ør efter operationen og alt det blod jeg har mistet og vil gerne lige kigge lidt på min søn inden jeg får ham i armene. Men det kunne jeg ikke få lov til. De flår nærmest min skjorte op og ligger ham til brystet med det samme, hvilket jeg slet ikke lige var klar på.
Min mor var der heldigvis for min kæreste hvilket vi begge var glade for og hun fik også taget en del billeder af Oliver og min kæreste, mens han blev vejet og fik tøj på osv. Det er jeg rigtig glad for idag, men det har også taget mig over 2 år at bearbejde hele forløbet, og kan nu kigge på billederne uden at tude.
Jeg tog hjem fra sygehuset efter 4 dage, selvom de på sygehuset mente jeg skulle blive, men kunne bare slet ikke overskue det. Når jeg ser tilbage burde jeg nok have lyttet til dem. Var slet ikke klar til at komme hjem. Amningen kom aldrig rigtig til at fungere og jeg var meget ked af det og frustreret over den oplevelse jeg havde haft med fødsel og at jeg var gået glip af de første timer med min søn og bare hele oplevelsen med at føde selv og få ham op til mig.
Det ender da vist med at blive lidt langt det her, men når jeg først kommer igang er det svært at stoppe igen.
Alt dette er sket pga mit arvæv. Oliver lå skæv og kunne ikke komme ordenligt ned og derfor ikke komme ud selv. Jeg sagde allerede dengang at skulle jeg det igennem igen skulle jeg aldrig have flere børn, men fik mig heldigvis en rigtig god samtale med min egen jordemoder som var meget forstående og sagde at næste gang ville det ikke blive noget problem med at få et pks. Jeg gjorde så alt jeg kunne for at få den samme jordemoder denne gang og var sørme heldig. Hun sørgede for jeg kom til en samtale allerede til md scanning, hvor vi med det samme fik dato for pks.
Det var min historie. Den blev lidt lang, så håber I kommer igennem den
Carina.. Det eneste jeg kan sige til dig som hjælper er snakke om det. Alt det du kan komme til, til alle dem der gider høre på det. Det er det der har hjulpet mig igennem forløbet.
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Babyer: 1 Emner: 49 Svar: 2.408
Vi havde forsøgt at blive gravide i 3½ år, da det endelig lykkedes.
Graviditeten skulle vise sig ikke at blive så rosenrød som jeg havde fantaseret. Jeg blev ved med at have æggehvidestof i urinen, så var hos lægen en gang om ugen i lang tid, men da de blev ved med at få et for højt tal, så sendte de mig videre på OUH. der var jeg også hver uge for at ligge en prøve.
Jeg skulle også være så uheldig at få BL, for højt blodtryk, og til sidst fik jeg svangerskabsforgiftning.
Nå men den 10/1-11 vågner jeg kl 10.00 havde for første geng i meget lang tid sovet som en drøm. jeg står op, går på wc. Da jeg så vil sætte mig i lænestolen tissede jeg en smule i trussen. jeg rejser mig, tisser lidt mere, går på wc men skal ikke tisse.
Jeg tænker det er fordi han trykker på blæren.
Vi tager til fødselsdag, og der skulle det vise sig at der er en JM med. Jeg spørger hende derfor om det er normalt, da jeg tisser en lille smule hver gang jeg sidder mig og rejser mig igen. Hun spørger om jeg har ondt, hvilket jeg ikke har overhovedet. Har lidt ligamentsmerter og smerter fra mit bækken. Men det er jeg jo vant til. Hun siger så, at hun vil mene at han trykker på blæren, og at det er normalt.
Da vi køre hjem fra fødselsdagen siger min kæreste om jeg ikke godt vil ringe til FG, det ville han have det godt med. Jeg ringer og de siger at de gerne vil se mig kl 17.30 til tjek.
Vi tager derind, har stadig ikke ondt på nogen måde ud over de sadvanlige smerter. JM undersøger mig, og kigger meget forundret på mig og siger: Sig mig har du ikke ondt? NÆÆÆ siger jeg ikke mere end normalt. NÅ siger hun, du er altså 4 cm åben, så jeg ringer ned på fg og bestiller en fødestue.
Kæresten bliver sendt i bilen for at køre mit sygesikring igennem, heldigvis har vi taget de ting med vi skal bruge, så dem snupper han med op.
Da vi har været på fødestuen i ca 1 time kommer min JM ind og siger at de desværre skal bruge stuen da der kommer en akut, og sådan som jeg har det, så kan vi godt vente lidt. Så vi får besked på at gå en tur. Lidt efter lidt begynder jeg at få veer, men de er ikke slemme, så jeg tænker. Hvis veer føles sådan, så er det jo ingenting. MEN MEN jeg skulle blive klogere.
Jeg får lagt veedrop, som hurtigt får tingene til at skride frem. Pludselig har jeg så voldsomme og veer uden mellemrum, at Jm siger. NÅRHHH ja det kunne være jeg skulle skukke for dit veedrop. NÅÅÅ tror du... ;o/
Pludselig finder Jm ud af at han ligger som stjernekigger, og han ligger slet ikke ned i bæknet. Så hun forsøger i flere omgange at vende ham, hvilket resultere i at hans hjerterytme pludselig falder så voldsomt så han skulle hurtigt ud. Hun tilkalder en læge som skal sidde en kop. JM siger til lægen: Hvad med et AKS? Lægen siger med store øjne, DET ER DER IKKE TID TIL, HAN SKAL UD NU!!!!!
Jeg panikker, tænker på min kollega hvis søn døde under fødslen, jeg når at tænke på Camilla herinde fra, og tænker jeg VIL have min søn med hjem.
Så jeg bukker mig sammen, kommer faktisk så langt frem, så jeg selv kunne se hans hoved komme ud. Han blev født i en pressvee. Havde i alt to, men ved den første måtte jeg ikke presse. Han kom flyvende ud, koppen blev ikke brugt, fordi jeg selv skubbede så hårdt.
Det at jeg pressede så hårdt, resulterede i, at jeg sprang så meget man kan. Både skeden og ringmuskel smuttede med.
Det gjorde så ondt, så jeg slet ikke havde overskud til at kigge på min søn, jeg kunne ikke mærke ham, men kunne kun mærke mit skød.
Jeg kunne ikke nå et AKS da jeg ikke havde fået en epi.
Jeg skulle ha haft et PKS har jeg bagefter fået afvide. De burde ha opdaget at han lå som stjernekigger, og ikke havde lagt sig i bækknet.
Chancerne for at der sker noget med mor og baby ved de ting, er nemlig ret store. Jeg er bagefter harm over de ikke tilbød mig det.
Jeg er ked af at jeg ikke fik den fødsel som jeg havde håbet. Jeg er ked af jeg er blevet bange for at føde naturligt igen. Jeg er ked af at jeg stadig har gener i mit underliv efter min bristning. Jeg er ked af at mit bækken er skubbet så skævt, så jeg har fået afvide at det ikke ville være klogt at blive gravid igen. Havde de givet mig et PKS havde jeg ikke haft et skævt bækken.
Men jeg har fået snakket det meget igennem med min læge, men det er rart at der nu er denne gruppe, for det virker bedre når man skriver med en som har oplevet en slem fødsel selv.
Det blev en lang smørre, men PUHA det var rart at skrive.
mar 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 323 Svar: 2.341
Jeg hedder Rikke er 26 år, er gift og har været sammen med min mand i 11 år.
Vi har den 22/6-11 får vores lille pige Emma.
Jeg fået veer søndag midnat men de ikk rigtig til noget og vandet er ikk gået, kl 06 mandag morgen ringer vi til fødegangen og vi skal lige komme en tur, bliver undersøgt og er ikk åbnet mig, de køre en cgt.
kl 11 mandag formiddag får vi fvide vi skal gå en tur i byen for se om det hjælper, kl 15 mandag eftermiddag undersøger de mig men jeg ikk åbnet mig har dog stadigvæk veer.
Vi vælger så køre hjem.
Tirsdag nat kl 02 kommer mine veer med 3 min mellemrum og vi ringer til føde afd,
kl 04:30 tirsdag morgen køre de en cgt og undersøger mig jeg har masser veer men stadigvæk ikk åbnet mig og vandet er ikk gået.
Kl 08 tirsdag morgen kommer der en JM og snakker med mig, de vil taget mit vand får se om fødselsen kan komme igang.
Kl 10 tirsdag formiddag taget de mit vand som er grønt, jeg har stadig mange veer men åbner mig ikk.
kl 14 tirsdag eftermiddag får jeg er ve-drop og en fødestue er ½ cm åben.
Kl 16 tirsdag eftermiddag får jeg varme puder på og har rigtig nok ondt og mange veer men der sker stadig ikk noget.
Kl 18 får jeg lagt en bedøvelse i ryggen EPI rigtig dejligt fik sovet lidt.
kl 20 tirsdag aften holder EPI med virke og får kraftige presse veer men er kun 5 cm åben.
Kl23 tirsdag aften er jeg så træt men har stdig presse veer uden der sker noget, det viser sig hun ligger skævt i mit bækken og JM beer mig ligge mig på siden for se om det hjælper. Presser og presser uden held.
kl 00 er jeg grædefærdig og kan ikk mere de prøver få hende ud med Sugekop 3 gange uden held og det bløder voldsomt, får stadig ve-drop men har ingen kræfter tilbage tigger og ber JM og lægen om få smerteren til holde.
kl 00:40 siger lægen nu det nu baby skal ud men jeg kn ikk presse mere og græder bare i min mands arme.
Kl 00:45 råber lægen nu til AKS og det nu.
Bliver kørt ned og kan huske jeg bare råber og skriger og græder nok mest af afmagt og træt hed.
Får kejser snit og kl 00:52 kommer Emma ud men jeg når ikk se hende for hun trækker ikke vejret for godt.
De suger hende og hun kommer på børne afd hvor hun får sonde og drop og sådan en dims der tjekke hun ilter rigtig og trækker vejret .
Jeg får hende først og se 4 timer efter, men min mand kommer og fortæller mig om hende.. og får et billede.
Vi var indlagt 8 dage på børne afd og da vi så skulle hjem sprang mit kejsersnit op fuld af betændelse havde hele ugen sagt jeg havde det dårlig men fik hvergang agvide det meget normlt.
Kommef op B5 hvor de siger jeg skal operes det bliver jeg så 3 gange fordi der er så meget betændelse også var ejg indlagt 7 dage og nu 2½ mdr efter har jeg stadig hul som bliver skiftet hverdag pga det væsker og de snakker om jeg skl operes igen
der billeder i mit album af det vis i vil se..
men nu går det godt har hul endnu men ikk ondt, og vi skal snart have barnedåb.. pyha det bliver lidt langt..
aug 2011
Følger: 1 Babyer: 3 Emner: 96 Svar: 786
Jeg hedder Signe og er 32 år.. og fik en skøn datter Karolina her 23/6 - 11.. min historie er vist slet ikke så slem som jeres, men stadig ikke en rar oplevelse..
Først vores for historie:
Vi mistede vores søn for 12 år siden, han havde gastroskise (som hareskår bare i maven), men de havde intet nævnt om at han kunne dø, vi fik bare at vide at han skulle opereres efter fødslen.. gik til en masse scanninger hvor de holdt øje med tarmene.. da jeg var i uge 35 siger de at han skal ud, for tarmene er begyndt at have det skidt.. jeg bliver indlagt og får en sprøjte til at modne hans lunger.. jordmoderen vil så lige køre en strimmel for at se om de skal indkalde lægen til kejsersnit eller jeg kan vente til han møder ind.. ingen hjertelyd.. op og scanne og vores søn er desværre død.. en time før så vi ham bevæge sig og hjertet slå til scanning
Vi havde faktisk besluttet aldrig at få børn.. men sidste sommer ja så meldte lysten sig for fuld styrke hos os begge.. og jeg blev hurtig gravid..
Var super nervøs for at noget skulle gå galt.. og faktisk tog de sig godt af os.. har gået til tjek hele vejen og scanning hver 3 uge med tilladelse til altid at ringe hvis jeg blev nervøs..
Fik også garanti for at jeg ikke kom til at gå over tid, ville få tid til igangsætning ca 39 + 0 .. skulle til samtale 38 + 0...
Men herfra gik det så lidt galt.. skulle til jordmoder 37+5, men men hun har lavet en fejl og er der ikke.. så jeg må gå hjem igen og de siger jamen jeg skal jo scannes og snakke med læge 2 dage efter så gør ikke noget jeg ikke bliver tjekket..
Men men kl 4 om natten dagen efter står jeg op for at tisse og så vælter vandet bare ud.. ringer til fødemodtagelsen og de beder mig komme ind kl 8..
Tager ind, ingen veer, faktisk tror de slet ikke på at vandet er gået (nej da jeg tisser normalt flere liter på gulvet
Bliver tjekket ikke rigtig noget at se og lidt livmoderhals tilbage, så får kørt strimmel og hendes hjerterytme svinger noget (120-170) men de siger den ser fint ud, men at jeg skal have født inden 24 timer fra vandet gik.. får pille der skal sætte det igang og sendt hjem..
Ind igen eftermiddag, lidt veer mens vi venter ikke voldsomme men ret regelmæssige, men de kan ikke se noget på strimmel og veerne går i sig selv.. ny jordmoder, hun siger fødslen bare skal starte inden 24 timer.. får ny pille.. hjerterytmen svinger på det tidspunkt fra 98 til 210, men de siger stadigt at det er helt som det skal være..
Får at vide jeg skal ringe hvis jeg får veer og ellers komme ind næste morgen og der skal det så igang..
Tager hjem.. ingen veer.. kun lidt spændinger i ryggen.. er utryg og nervøs for baby, især med forskellig info om hvornår hun skal ud osv..
Kl4 præcis 24 timer efter vandet gik rammer den første ve og de er med det samme stærke og med 4 min imellem.. ringer til fødegangen og de mener jeg skal blive hjemme, men ok pga min tidligere graviditet må jeg gerne komme ind hvis jeg insistere..
Tager ind, veerne gør ondt, men kan gå osv.. kommer ind kl 5.30.. bliver tjekket.. jeg er kun 3½ cm åben.. men så tager veerne til og det gør virkeligt virkeligt ondt.. så var glad for at vi tog ind..
Kl 6.30 er jeg 4½ cm og bliver kørt på fødegangen..
De har så personale skifte.. og vi bliver efterladt, for jeg har jo langt igen.. jeg har fået lattergas og ligger og prøver at arbejde mig gennem veerne, de gør ubeskriveligt ondt og jeg synes ikke jeg har pauser..
min mand døser i en stol (han havde sovet ca 6 timer på 48 timer efter 12 timers arbejde om tirdagen)..
Kl 8 kommer der jordmoder og elev ind.. ups de var ikke blevet ordentligt informeret og vi har ligget alene i 1,5time.. så de må hellere tjekke mig.. jeg er så 9½ cm åben og har veer der varer 1 min med ½ min pause.. ikke noget at sige til at det gjorde ondt..
Ingen tid til smertestillende eller andet.. de kan siger så at babys hjerterytme er 150-170 og det er lidt for meget (øh den havde været på over 200 tidligere uden at nogen reagerede.. igen meget forvirrende) så hun skal have elektrode på hoved..
Får presseveer da de sætter den på og da hun er nede og der kun er lidt flytbar hud i vejen får jeg lov at presse..
Har først svært ved at presse korrekt.. og er bange og har ondt og er træt (havde jo nærmest ikke sovet siden vandet gik.. tror jeg havde sovet 4 timer på 2 døgn)..
Presser og presser.. men der sker ikke rigtig noget.. til sidst må de tilkalde overjordmoderen ofrdi de er bekymret og de beslutter at sætte kop på, jeg får at vide at jeg får 2 veer med kop og ellers så er det Akut kejsersnit, for hun skal ud..
Føler hun flår mig i stykker med den m.g kop.. kan mærke hun klipper og endeligt kommer min datter ud.. det eneste jeg når at se er en meget bleg baby med navlestrengen om halsen og blod væltede ud af munden.. tænker bare så skrig dog for guds skyld.. de får navlestrangen af og hun skriger heldigvis
Over og tjekkes af læge og få taget blodprøve af navlestrengen for at se om hun har manglet ilt.. endeligt får jeg hende over.. hun er koldt og skal ligge hos mig for at få varmen..
Tog 1½ time at få hende ud..
Viser sig at hun var stjernekigger og mit skamben sad for lavt (så hun skulle nedenom et bump) samt at mit mellemkød ikke ville give sig og heller ikke ville sprænge (havde simpelthen for stærke muskler fordi jeg er rytter) .. tager dem 1 time at sy klippet.. og jeg undre mig over at det er min bagdel der gør ondt..
På den lyse side så har prinsessen haft fint ilt hele vejen og score 10 i apgar.. men de har forstuvet eller brækket mit haleben med koppen pga det lave skamben og jeg kunne ikke sidde ned de første 7 uger..
Ud over det er der en masse rod ang hvornår jeg må komme hjem når jeg har haft langvarig vandafgang (fik lov at tage hjem efter 28 timer) og de overser at hun har gulsot så vi må indlægges i lys i 1½ døgn.. hun ville ikke ligge i kuvøsen med briller og og da det kunne skade hendes øjne hvis hun rev dem af, så måtte jeg ligge med hende under lyset, hud mod hud og nå ja de var kommet til at stille temperaturen i værelset til 15 grader og jeg lå i bar overkrop fordi jeg skulle varme hende, for hun måtte kun have ble på..
Heldigvis har jeg den skønneste og mest fantastiske datter
Velkommen til tøser
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside