Min FB {{forumTopicSubject}}

Jeg var ved jordemoder tirsdag d. 2/11 og fortalte hende at jeg i 2 dage havde følt mig utilpas. Lidt influenza symptomer og var bare generalt uoplagt. Hun sagde at det sagtens kunne være kroppen der var ved at gøre klar til fødsel. Ja ja tænkte jeg og gik derfra med en ny tid ugen efter.

Onsdag havde jeg en uro i maven og nogen små jag i underlivet men tænkte ikke videre over det. Tog ud og shoppede med min mor. Hun var dog nødt til at sende mig hjem da hun ikke var tryg ved at jeg gik og havde de jag.

De små jag tog til i styrke hen over eftermiddagen og ca hver 10 min kom der jag.. På det tidspunkt var jeg ikke sikker på om det var veer.
Manden og min mor blev lidt utrykke ved at der blev kortere og kortere mellem de jag og pressede på at jeg skulle ringe til fødegangen. Det gjorde jeg så. Vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg sagde jeg ville nuppe et par panodil.. hvile lidt.. få min aftensmad.. gå i bad og bare gå og nusse rundt. Det var de helt enige med mig i. Her er kl godt 18.30

Omkring kl 22 er smerterne så stærke at jeg har svært ved at koncentrere mig i min vejrtrækning og det bliver ikke bedre uanset hvad jeg gør. Jeg kontakter igen fødegangen og de spørger om jeg har lyst til at komme op og blive tjekket. Det siger jeg ja til.

Nu skulle jeg jo lige gøres helt færdig så vi er først på sygehuset kl 23. Bliver undersøgt og er 4 cm åben. De vil ikke sende mig hjem og viser os ind på en stue. Får deres syghus tøj på og så kommer min jordemoder ind som lige er mødt.

Jeg skiftevis går rundt på stuen og ligger på lejet og har svært ved at finde ro. Jeg bliver spurgt om jeg vil i badekar hvilket jeg siger nej tak til. Men jordemoderen får mig overtalt til et varmt bad og det var bare lykken. Stod under det varme vand i næsten 45 min.

Nu er kl ca 01.30 bliver jeg undersøgt igen og har kun åbnet mig 1 cm på 2,5 time. Min første tanke var at det ville blive en fandens lang nat. Vi snakkede lidt om smertestillende.. men det hun kunne tilbyde var akupunktur og saltvandsindsprøjtning i ryggen. Men på det tidspunkt magtede jeg ikke nåle. Det er også på dette tidspunkt hun tager mit vand da dette ikke er gået.
Men så skete der noget.

Fra 01.30 til 02.15 åbnede jeg mig 5 cm og fik voldsom pressetrang. Men da jeg ikke var helt åben blev jordemoderen ved med at sige at jeg ikke måtte give efter for pressetrangen men bruge min vejrtrækning. Ja ja det var lettere sagt end gjort og jeg pressede. Der lød i mine ører et orden smæld og jeg kunne se på jordemoderen hun ikke var helt tilfreds.

Jeg kom op på lejet og ligge og så begyndte mine presse veer for alvor. Fra kl 02.30 til 03.30 lå jeg og pressede. På et tidspunkt dykker hjertelyden og jeg får ilt på maske og så retter hjertelyden sig igen. 10 min før prinsen kommer får jeg S-drop for at hjælpe ham det sidste stykke da mine veer ikke er stærke nok.

Kl 03.47 kommer min dejlige lille prins til verden. 54 lang og 3576 gram. Han kommer op på maven med det samme.

Kort tid efter kommer han hen på bordet fordi han bliver let blå og han får ilt og en børnlæge kommer og kigger til ham. Prinsens umiddelbare reaktion på dette var at skide på børnelægen og så er han ellers frisk igen.

Og det smæld jeg fornemmede var mit haleben der brækkede i farten i den presseve. Min jordemoder sagde at det havde hun hørt om men aldrig oplevet. Men ps det gør nas.

En lidt lang udgave af min FB