Jeg har det af lort... {{forumTopicSubject}}

Lige nu er jeg faktisk på nippen til at gøre et eller andet dårlig på mig selv.
det har været en utrolig hård uge hvor jeg følte jeg måtte klare det selv fordi kæresten mente han skulle ud til hans forældre og lave bil.
tirsdag morgen siger han til mig "jeg kan godt tage jonathan med ud til mor og far hvis du ikke gider ham"
den sætning har gået igennem mig mange gange, føler mig VIRKELIG som en dårlig mor fordi han sagde det (ikke fordi han gjorde det med vilje eller mente det på den måde)
jeg føler VIRKELIG snart jeg har brug for luft. men jeg føler ikke jeg tør da tror at kæresten bare vil tage ud og aflevere ham hos hans forældre mens han laver hans bil.
jeg har overvejet at tage væk nogle dage. men der er bare så meget vi skal. i weekenden skal vi i sommerhus og jeg glæder mig IKKE... jeg hader at hans familie er så perfekte. de ved ikke jeg har en fødselsdepression og det rager heller ikke dem... jeg tror jeg tager væk i næste uge i nogle dage.

for at sige det lige ud - har jeg mest lyst til at gå ud og hænge mig i træet. jeg føler at jonathan og jeg er tilsidesat for kærestens bil fordi det er ved at blive varmt.

Jeg er begyndt at snerre rigtig meget af min kæreste også i denne uge, men mest fordi når jeg prøver at hjælpe ham når jonathan er umulig, så snerre han af mig og siger "jaja så slap dog af"
mine tanker har været der at skride helt, men det gør det hele bare endnu mere besværligt, jeg vil bare gerne ha lidt hjælp og forståelse fra hans side af.

jeg har ikke brug for beskeder omkring at jeg er forkælet og at jeg ikke skal brokke mig. jeg har brug for at komme ud med mine følelser som har hobet sig op alt for længe.
undskyld det blev lidt langt