NU skal det være. {{forumTopicSubject}}

Efter en times snak med min psykiater har hun endelig fået mig til at tage tyren ved hornene.
Jeg vil stå til ansigt med ansigt med den tyr som gang på gang høvler mig ned! - svigermor!
(kan nogen huske tråden fra i går?)

Min psykiater har siden april prøvet at få mig overtalt til at fortælle om min fd til min mor og svigermor. jeg var MEGET imod det, da jeg føler mig svag for at indrømme jeg ikke er stærk nok.
Men efter min mor så lige kom til at se noget hjemme hos os som hentydede til en fd så fortalte jeg hende det. det blev squ også lidt nemmere.. hehe.
Men jeg har afslået stærkt at svigermor skulle ha det at vide. Fordi hun netop er som hun er. uforstående, perfekt og har skyklapper på.
Jeg tror at hun ville blive fuldstændig panisk og vil være endnu mere "over" mig end før, hvis hun fik det at vide. Men nu har jeg endelig besluttet mig, nu får hun det at vide.
Og jeg vil sige det så hudløst ærligt og jeg vil understrege overfor hende at jeg IKKE vil snakke mere med hende om min fd, og hun ikke skal tænke på mig længere. Jeg har det som jeg har brug for og ikke andet.
Det må briste eller bærer - og hvis det brister SÅ kan jeg stå alene med stolthed og sige "JEG GJORDE HVAD JEG KUNNE!".
Det er min eneste mulighed for at redde det her. Hun skal satme ikke ha lov til at træde på mig mere. og som min psykiater sagde så skal hun nok se livet på den hårde måde. Hun skal bankes "verbalt" og se at livet ikke kun handler om kernefamilie, uddannelse og perfektionisme...


Kan i følge mig??
jeg har brug for støtte lige nu, jeg har brug for at nogen bakker mig op i min "store" beslutning.

og dem der ikke kan. lad vær med at svar.

fik vist det hele med!