Svær beslutning - forældremyndighed {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg været alene med Liam i over et år, og nu har jeg (næsten) taget den svære beslutning, at jeg vil søge den fulde forældremyndighed.
Det har været et meget turbulent år, hvor Liams far bl.a. har overfaldt mig (mens Liam var tilstede) og truet mig på livet, ting som han er blevet dømt for i retten.
Liams far søgte om samvær, og det blev med krav om antabus og at han skulle ligge rene urinprøver.
Selvom jeg ikke var tryg ved situationen (pga. de ting han havde gjort ved mig), gjorde jeg mit bedste for, at få samværet til at fungere, fordi jeg egentlig har den grundlæggende holdning, at et barn har ret til begge forældre.
Vi indgik en frivillig aftale om samvær, hvor Liam var hos sin far nogle timer hver weekend, og i starten gik det rimeligt, han tog antabus og rørte ikke stoffer, men efter ca. 4 mdr. begyndte tingene at gå skævt igen.
Han blev mere og mere aggressiv, når vi talte i telefon sammen og begyndte igen at true mig. Desuden havde jeg ham mistænkt for, at snyde med antabussen, dvs. at han tog den, men sikkert tog benadryl for, at ophæve virkningen.
Det er et mønster jeg kender fra dengang vi boede sammen. Det går godt et stykke tid, men så blev han rastløs, aggressiv og faldt så i med både alkohol og stoffer.
Jeg kunne ikke rigtig bevise, at tingene forholdt sig sådan, fordi han tog antabussen, men så endte det med, at han blev anholdt for nogle kriminelle forhold, og blev varetægtsfængslet, så min mistanke var desværre rigtig.
Da det skete valgte jeg, at ophæve den frivillige aftale, da jeg ikke havde nogen mulighed for at vide, hvor lang tid der ville gå, inden der kunne være samvær igen. Både pga. varetægtsfængslingen og fordi jeg vidste han ikke ville kunne ligge rene urinprøver efter et ophold i arresten.
Efter 4 ugers varetægtsfængsling fik han dom, 9 mdr. som dog skal afsones senere. Jeg fastholdt, at der ikke længere var de samme forudsætninger for samvær, og at han derfor måtte søge statsforvaltningen om, at få lavet en ny samværsaftale. Dette sagde han selv, at han ikke ville, og at det så var min skyld, at Liam ikke ville komme til at se ham.......
Nu er det næsten 5 mdr. siden Liam sidst så sin far, han har ikke søgt om nyt samvær og der er ingen former for kontakt.

Jeg ville ønske, at Liams far ville indse, at han har brug for hjælp til, at få et stabilt liv, så han kan se Liam, for han er en god far, når han altså er ædru og clean. Nu har jeg bare kendt ham i så mange år, så jeg kender hans misbrugsmønster, og det er et par måneder med misbrug og så et par måneder hvor han er ædru og clean, og det er på ingen måder i Liams interesse, at se sin far under de forhold.
Nu overvejer jeg jo så meget kraftigt, at søge den fulde forældremyndighed, fordi jeg også er nødt til at tænke på fremtiden.
Liam har nemlig visse specielle behov, hvor der højest sansynligt skal tages nogle lidt svære beslutninger omkring skole, behandling osv. og jeg kan ikke se, hvordan Liams far kan være med til, at tage de beslutninger, når der ikke engang er et samvær. Men så længe der er delt forældremyndighed, så skal han være med til, at tage beslutningerne.
For mig handler det ikke om, at Liam ikke skal se sin far, men det handler om, at jeg selv skal kunne tage de svære beslutninger, som der skal tages i fremtiden.

Ja ville vel egentlig bare have lidt luft for mine tanker, for det er bestemt ikke nogen nem beslutning for mig at tage.