{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.664 visninger | Oprettet:

Ulykkelig :( {{forumTopicSubject}}

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har brug for negative kommentar til det jeg skriver, da jeg virkelig ikke har det godt for tiden...

Sagen er den at forholdet ikke rigtig har kørt så godt i noget tid, jeg føler at han er på vej væk fra mig..
Vi har en søn sammen på 3 år og dagen efter han fyldte 3 testet jeg positivt og det kom egentlig som et chok for os begge og den første kommentar fra ham, var at det bare skulle fjernes... jeg fik tænkt det igennem og snakket med familie, venner og lægen om en abort, men kunne ikke holde tanken ud at jeg skulle "myrde" mit eget barn så derfor valgte jeg at beholde, men han er sur over jeg gjorde som jeg gjorde og har nu sagt at han intet vil have noget med vores kommende søn at gøre...
Tænkte fint nok, han skal nok bare lige "sluge" tanken om at skal være far igen, men nej... han ville ikke fortælle hans familie det... (de bor i holland) vi har så været dernede i weekenden og de fandt jo som sagt ud af det, da jeg har mave på... han virket skide fornærmet over at de nu ved det...
Han mener jeg har snydt ham til at få dette barn, for hvorfor eller beholde det og ikke en abort.. jeg har prøvet at forklare ham SÅ mange gange at jeg ikke kan/kunne holde tanken om en abort ud...
Han kysser, nusser, rører, krammer eller "ser" mig mere og jeg er så ulykkelig og nedtrykt hele tiden... jeg har prøvet at fortælle ham hvordan jeg har det og faktisk er ked af det hele tiden og føler ikke jeg kan være en god og glad mor for min søn... men han lukker bare af og vil ikke snakke om det eller følelser..
Jeg elsker jo min kæreste og vil helst ikke at vi går fra hinanden, men hvis det ikke snart bliver bedre er der vil ikke rigtig nogen anden udvej..

Okay nu sidder jeg så og tænker, hvad jeg ville med dette indlæg, men tror bare jeg har brug for at komme ud med det, da han jo som sagt ikke vil lytte til mig og mine tanker/følelser...
Og undskyld hvis det blev lidt langt


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ulykkelig :(
  • #1   26. mar 2012 det ved jeg godt du gør Catja, har hørt din mening før..

    Har nævnt en parterapeut, men det vil han ikke....
    Han vil selv rede tingene ud, men han gør desværre bare ikke noget for det...
    jeg har også spurgt ham om vi er på vej fra hinanden og det sagde han nej for han ville være sammen med mig...
    så det der gør mig ked af det, er at han er som han er...


  • #4   26. mar 2012 Jeg må også sige, at jeg er HELT på din side. Jeg er ikke tilhænger af, at kvinder vælger at beholde et barn, som barnets far egentlig ikke vil have, MEN i jeres tilfælde er det jo noget helt andet. I har et barn sammen i forvejen, og et til ville ikke være en katastrofe (i mine øjne). Han burde ta' sig sammen, blive voksen og ta' lidt ansvar.

    Det er svært (og farligt) at råde dig til noget som helst. Men helt ærligt, så ville jeg sætte ham stolen for døren. Ændring i hans opførsel eller parterapi, eller så må han undvære dig! Det er selvfølgelig ikke så nemt, når I har et barn sammen, der også skal tages hensyn til smiley


  • #5   26. mar 2012 Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det ændre sig og han vil ikke med til fødslen...
    håber også det ændre og at han tager med....


  • #6   26. mar 2012 Er også a den opfattelse kan man sige a så kan man også sige b.. Så måtte han ha hoppet a i farten! Kan godt følge dig at du ikke ville vælge abort. Hvad du skal gøre mht kæresten kan jeg ik give dig råd om. Følg dit hjerte smiley
    Jeg ville personligt aldrig selv vælge abort for det ville jeg ik ku klare psykisk. Så forstår godt dit valg smiley
    Cyper knus herfra


  • #9   26. mar 2012 Er så ked og forvirret hele tiden og sidder lige nu med tåre i mine øjne...

    har svært ved at være glad for noget og min graviditet... Jeg har ikke faren at dele det med...
    føler det går udover min søn, for han har ikke sin glade og tilfredse mor mere, jeg har ingen energi til noget og er begyndt at lukke mig selv inde... når jeg er sammen med venner og familie har jeg en facade oppe eller også er jeg bare "sur og tvær"


  • #10   26. mar 2012 tror desværre også at du må sige til ham at han lige må tage sig lidt sammen.. Okay han ville ikke have babyen, men han vil ikke forstå hvor hårdt det kan være at få det fjernet.. Du kunne ikke håndtere det at få den fjernet og valgte at beholde... Det er meget svært for jer begge, da du har valgt at beholde selvom han ikke ønsker et barn mere, og nu er han tvunget ud i det..
    Så jeg kan også se det fra hans side af, MEN så synes jeg også han må mande sig op og vælge!! Vil han være sammen med dig, følger der nu 2 børn med..hans egne..og kan han ikke acceptere dem begge, så ud med ham!!

    Hvordan tror du ikke den bette vil føle sig, når han opfatter at far ikke vil have ham og han ikke betyder noget, og den anden må en masse og har fars opmærksomhed.. Det kan da kun gå galt og her tænker jeg på barnet! smiley


  • #11   26. mar 2012 Jeg ville nok heller ikke vælge at få et barn uden min mands accept, men gjort er jo gjort.

    Den situation du står i nu, er der jo ikke så mange løsninger på hvis han ikke vil arbejde på det. Du kan ikke byde jeres kommende barn at bo i det, det ville være grov omsorgssvigt at lade et barn vokse op i et hus med en far der ikke vil kendes ved det. Så enten må han acceptere at I skal have barn nummer to eller også har du jo sagt B(ved at beholde barnet mod hans vilje) og så må du job sige C og gå.

    Det lyder hårdere end det er ment, og har ondt af dig og den situation du står I. Håber virkelig at I finder en fælles løsning


  • #13   26. mar 2012 Jeg føler med dig og håber at din kæreste vågner op igen...
    Alt held og lykke til dig smiley


  • #14   26. mar 2012 syntes han lyder som en idiot og den var ikke gået her , seriøst i kan da ikke leve sammen hvis han kun gider det ene barn

  • #15   26. mar 2012 ikke få et barn uden min mands accept?? Går ud fra de har brugt beskyttelse men det er sket alligevel og tvivler på manden blev tvunget til sex.... Altså hun skal få en abort for at føje ham istedetfor at være tro mod sig selv og gå helt ned med flaget fordi hun får fjernet et barn som hun egentlig ønsker???? Til trådstarter : svært at sige hvad man skal gøre når man ikke selv har stået i situationen men håber i finder en fælles løsning som i begge kan leve med

  • #16   26. mar 2012 Hvad du føler og hvad der føles rigtig for dig er der desværre kun dig der kan finde svar på... Hvis manden ikke vil med til parterapi tænker jeg på om en samtale med en psykolog ville være en god ide, så du kan komme ud med alle de ring du må gå med indvendigt??

  • #17   26. mar 2012 Jeg har desværre ikke råd til en psykolog, ellers ville det være en god ide... Jeg må prøve at snakke med lægen om det, for er lidt bange for at det måske ender med en fødselsdepression når den tid kommer og det har jeg ikke lyst til med to børn..
    Jeg kan bare ikke forstå at han siger han gerne vil være sammen med mig, men rører eller ser mig ikke mere... Når vi går i seng (for at sove) er der et stort mellemrum mellem os, også selvom jeg ligger mig ind på midten... hvis han elsker mig som han siger, hvorfor så være sådan...?? Jeg gør stortset alt for at ham skal se mig... Nusser ham når vi sidder på sofaen, ligger mig ind på midten af sengen men han flytter sig, går med make up fordi han godt kan lide det, ja jeg kan blive ved... Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere


  • #19   26. mar 2012 God ide at tage til lægen og forklare sagen... Ved ikke om man kan få tilskud til psykolog??? Skidt på? Undskyld men han har da selv været med til at lave babyen og hun lyttede da, ellers tog hun det nok ikke til sig og snakkede med familie og venner om det....kan se situationen fra begge sider men hvad man skal gøre er svær da de ikke kan blive enig og hun vil blive ulykkelig hvis hun skulle ha abort, derfor mener jeg hun må mærke efter i sig selv og tænke på sig selv og børnene....Ts håber virkelig du kan få noget hjælp og støtte, varme tanker herfra

  • #20   26. mar 2012 Hvis lægen vurderer det er nødvendigt kan han henvise til en psykolog, og så får man rabat. Men der er også mange læger, der tilbyder samtaleterapi, så det ik er nødvendigt at komme til psykolog. Synes bestemt også du skal kontakte lægen, så du ik gå helt ned pga det her. Men husk lige at forklare det, når du bestiller tid hos sekretæren, så de kan sætte ekstra tid af til dig smiley

  • #21   26. mar 2012 Første og fremmest kram til dig. =o( Jeg var også en af dem der valgte at beholde barn nr 2,som jo egentlig var en upser. Jeg havde mange gode grunde,såsom at vores søn ikke skulle være enebarn. Vores søn var det eneste barn i begge vores familie,så alt familie tam-tam var små kedeligt for ham.. kæresten og jeg var uvenner i flere uger!!! Jeg mistede så bare dette barn som jeg var gravid med og var meget trist i en lang periode. Men vi fik lavet et nyt barn,og det blev et rigtigt ønske barn smiley

  • #22   26. mar 2012 Vil din kæreste ikke have kontakt med nogen af sine børn,eller er det kun den lille ny han ikke vil se? I såfald bliver det da ikke spor sjovt,når jeres børn bliver større og storebror skal hjem til far.. =o( Det kan han ikke være bekendt!!!!

  • #23   26. mar 2012 Jeg håber han kommer på bedre tanker hen af vejen ;o)

  • #24   26. mar 2012 Han har to piger som bor hos deres mor i Holland... Han kom til dk for min skyld og fordi jeg blev gravid med vores søn... Han har ALTID sagt at gerne vil have to børn ved sig og jeg blev så gravid igen (en upser) og dette barn vil han ikke hverken have eller hjælpe til når han kommer ud...
    Vores søn som nu er 3 år vil han stadig se og være sammen med...
    Det skal lige siges at hans yngste datter i Holland kom til ved at moren VILLE have et barn og derfor smed pillerne uden at han vidste det og nu mener han at jeg også snød ham..


  • #25   27. mar 2012 Ved ikke om jeg har misforstået dit indlæg:)
    Men som jeg læser det, så vil han ikke have noget at gøre med jeres kommende barn, men vil gerne have, at i forbliver sammen? Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?


  • #26   27. mar 2012 jah, undrer mig osse en del, kan ikke rigtig forstå hvordan der kan være et forhold tilbage, hvis han ikke vil ha noget med barnet at gøre? I mine ører er det, det samme som at sige at forholdet er slut...

  • #27   27. mar 2012 jeg må altså sige at jeg er enig med catja og dina.
    jeg ønskede egentlig heller ikke den graviditet jeg lige har haft. og da min eksmand gerne ville ha det gav det lidt gnidninger, men han respekterede mit ønske for selvfølgelig skulle jeg ikke ha et barn jeg ikke ønskede.
    men ja, forstår så heller ikke hvad du stadig laver hos ham når han er sådan. for jeg var godt nok smuttet hvis det var mig der stod i din situation og jeg føler mig bare heldig over at min eks ikke smuttede


  • #28   27. mar 2012 Hvis han stadig vil være i forholdet bliver han jo nødt til og have noget med de lille ny og gøre. Men jeg ville slet ikke leve sammen med en der havde den holdning til vores fælles barn.

  • #29   27. mar 2012 Har ikke læst alle indlægene, men forstår altså godt din kærestes reaktion. Tænk på at du trækker noget ned over hovedet på ham, som han virkelig ikke ønsker. Det ville også gøre mig godt bitter, og måske han bare er så sur at han har svært ved at snakke med dig.

    Men lige meget hvad, så skal det ikke gå ud over jeres søn, og det må du forklare ham, muligvis med STORE bogstaver, så han virkelig forstår alvoren.

    Hvis ikke i kan finde ud af det sammen, så er der jo desværre kun en vej. Og den bliver i nød til at gå, for jeres søn fortjener ikke at leve i sådan et forhold, og det gør hverken du eller han heller ikke.

    Få ham til at forstå at hvis ikke i kan snakke sammen, og få løst problemerne, så smutter du. Ved godt det er nemmere sagt end gjort. Trøste krammer herfra.


  • #30   27. mar 2012 Mia,ja.. men hvis han ikke ønsker sig barnet og siger at hun skal få en abort,trækker han så ikke også noget ned over hovedet på hende,som hun ikke ønsker? ;o) SÅ sjov er en abort sku heller ikke og hvis hun brandende ønsker sig dette barn,så skal hun beholde det,for det er hendes krop! Desuden skriver hun at han har sagt at han gerne vil have to børn,hvorfor så fravælge sig dette barn,som er der nu?

  • #31   27. mar 2012 Enig med Heidi

    Det kan godt være at han ikke ønsker barnet, men han ved jo trods alt at risikoen ALTID er der når man har sex... Efter min mening skal en abort være 100% ens eget valg...

    Det er bare ikke en løsning for alle, og det burde folk respektere... Tror simpelthen ikke på at jeg selv kunne få mig til at skulle gennemgå en abort... ville aldrig sige til en person at det var forkert af dem at få en abort, men syns beslutning skal være ens egen... Og en abort tager ikke kun hårdt på moren, men kan osse tage rigtig hårdt på faren...

    min eks kærestes, eks kæreste fik 2 aborter. Og det er noget der plager ham ufattelig meget... han forstår 100% hendes beslutning omkring det, og accepterer at det er morens valg. Dog har han osse sagt, at han simpelthen ikke kan klare at gå igennem det en gang til.


  • #32   27. mar 2012 Heidi - Så hendes mening er vigtigere end hans?? Jeg mener slet ikke man skal sætte et barn til verden, hvis ikke begge ønsker det.

  • #34   27. mar 2012 Tania - Skriver ingen steder at det er okay han tvinger hende til noget, men helt ærligt så mener jeg virkelig ikke man skal sætte et barn til verden hvis faren ikke ønsker det. Kan virkelig ikke forstå at morens mening er vigtigere end farens. Og i øvrigt er det barnet der skal leve med ikke at være ønsket.

  • #35   27. mar 2012 nu er det heller ikke kun mandens job at beskytte sig mod graviditet... hun tager p-piller (?) og det er det beskyttelse de bruger.... hvis de ikke skal have flere børn, så må de begge sørge for at manden bruger kondom eller hun må bruge noget... det er da ik kun mandens skyld altså.

    Jeg syntes det er svært da det er kvinden der står og kan bestemme. han vil ik ha et barn mere lige nu, hun vil ik ha abort... hun beslutter sig for at beholde, han får barn mod sin vilje. Så sys jeg det er kvinden der er gal på den... man skal være enige om et barn også selv om det er en upser og ellers må man jo regne med manden vil skride.

    Hvis jeg blev gravid og kæresten under ingen omstændigheder ville have den nu, så måtte jeg tage den tunge vej, for det vil jeg ikke byde et barn. At komme til verden hvor den ene forældre mener den er uønsket.

    Det er hårdt at gennemgå en abort, det er jeg klar over, men det er hverken den ene eller den andens skyld.. det er deres begge, og så må man sgu vokse op og lige tage ansvar for det man har skabt, eller gøre en ende på det, inden man når får langt hen, jo længere tid jo sværere og hårdere.



  • #38   27. mar 2012

    Kvinden er den der skal være gravid eller igennem aborten... derfor kan det kun være hendes beslutning... og syns bestemt ikke at man kan sige at det er forkert af nogen at beholde et barn, fordi faren ikke ønsker det... det er som sagt den risiko man tager når man har sex...


  • #39   27. mar 2012 Men hvis man godt føler man kan gå igennem en abort, fordi faren ikke vil ha barnet, så det jo fint nok... syns bare ikke man skal dømme dem der ikke kan...

  • #40   27. mar 2012 Som skrevet tidligere, så synes jeg helt bestemt der er faktorer i den her situation, der gør, at han må vokse op og ta ansvar! Jeg er meget imod at kvinder vælger at gennemføre en graviditet hvis manden er imod - men kun hvis der er tale om one night stands, meget unge forældre eller nye forhold. Ts har allerede et barn med denne mand - de er vist oven i købet gift?! SÅ synes jeg bestemt ik der er nogen undskyldning for at få barnet fjernet, når de begge ikke er enige.
    Jeg tænker lidt, at ts' mulighed var at få barnet fjernet, gå psykisk ned OG miste sin mand pga. det, eller beholde barnet, elske det, håbe på at manden også kommer til det, for ellers må han ud af vagten. Jeg havde 100 % valgt samme mulighed som ts!


  • #41   27. mar 2012 Tania - Hvor skriver jeg til hende at hun skal få en abort?

  • #44   27. mar 2012 Synes også det er hendes valg, det er hendes krop og hende der skal igennem abort hvis det er.

  • #45   27. mar 2012 hvorfor er kvindens mening vigtigere end mandens?!?! Han har da lige så meget at skulle have sagt om at ville have barnet eller ej som hende..

    Man er for filan 2 om at lave en lille, så må man også være voksen til at være to om beslutningen og blive enige.

    Jeg forstår godt at det tit går galt når en kvinde vælger at gennemgå graviditet imod mandens vilje, han har jo ik en skid at skulle have sagt åbenbart...

    Jeg ved godt det er hårdt at få abort, især psykisk, men så må man jo beskytte sig ordenligt imod det, hvis man ikke er klar på at der kan ske uheld, og snakke om det.
    Gentager det er ikke kun manden der skal sørge for beskyttelse, det gælder også den anden vej (og så er p-piller ik 100% sikre, men det ved man vel også)


  • #48   27. mar 2012 hvor er det godt vi ikke alle sammen er enige smiley Sikke kedeligt det ville være hehe smiley

    nå men eftersom ts HAR besluttet at beholde (går jeg da ud fra), så held og lykke med jeres parforhold fremover...for det er jeg sikker på kommer til skade af det her, når han intet vi lhave med den lille ny at gøre men kun tænker på den store...
    Så ville jeg nok ende forholdet nu, og opdrage de 2 drenge ens, så der ik blir gjort forskel, for det er sgu synd.


  • #50   27. mar 2012 ja men alle ved da at p-piller ikke beskytter 100%
    Og hvis man nu snakkede sammen og hun vidste at han ikke var klar lige nu, måtte hun vel også be ham tage et kondom på..., men ja det kunne han da også godt selv ha tænkt sig til!



  • #51   27. mar 2012 nej, det er også fint nok hun tænker på sig selv, det skal man selvfølgelig, men så må man også regne med de konsekvenser der kommer af valget

  • #53   27. mar 2012 alle KVINDER der tager p-piller ved det da... og hvis hun vidste at han absolut ikke var klar lige nu, ku hun jo sige det til ham, så de er sikre på der ik skete noget...selvfølgelig har han da også et ansvar, men de fleste mænd tror at p-piller er 100% sikre...derfor ingen grund til kondom fra hans side... men hvis han nu vidste havde han måske brugt det...

    sikke mange hvis´er, der kommer nu smiley


  • #54   27. mar 2012 Nu ligger landet sådan at jeg har en sygdom i underlivet som kan gøre at jeg vil have svært med at få børn og en abort kan faktisk gøre at chancerne for en graviditet er meget lav... Det er bla en af grundene til at jeg valgte at beholde barnet og DET VED HAN... Den anden grund er at jeg ikke ville kunne klare at "myrde" mit eget kød og blod... Trejde grund er at min mening til abort er at det gør man kun ved voldtægt, hvis barnet fejler noget eller er lavet ved one Night stand... Vi har været sammen i snart 5 år, har en søn sammen og er gift... Han vil meget gerne have et barn mere men åbenbart ikke nu... Men nu er muligheden for det og jeg tog i mod "tilbudet" da det var der... Jeg er i dag 21+6 og skal jeg stå som enlig mor, så må jeg gøre det selvom jeg ikke ønsker at vi skal fra hinanden

  • #57   27. mar 2012 Ku godt tænke mig at høre, hvordan du har tænkt dig, at de skulle blive enige om det her? "Skaden " er sket, og det må de så erkende og forholde ssig til -begge to! Uanset hvad de besluttede, ville en af dem blive ulykkelige - og i og med det er ts' krop og psyke, der er på spil, så må han sgu indordne sig! Ingen siger, at han slet ikke er blevet hørt i det her, men det bliver fremlagt som om hun har truffet beslutningen uden at høre hans mening, øg det ved vi jo faktisk ingenting om.

    Jeg forstår udmærket, at han ikke ligefrem klapper i sine små hænder af begejstring for hendes beslutning, men nu er det en realitet, at han skal være far igen, og det må han så bare vænne sig til - færdig bum. Og det skal gerne ske hurtigst muligt inden han ødelægger sin kone endnu mere.


  • #58   27. mar 2012 Er meget enig med mor.

    TS du har jo truffet valget at få barnet og så må du jo tage konsekvenserne, selvom det er hårdt. Du kan ganske simpelt ikke byde et barn at vokse op med en far der ikke ønsker ham, det ville virkelig være omsorgssvigt. Sig at såfremt han ønsker at fastholde sin beslutning om barnet, ja så er du nødt til at gå. Det kan være at han så skifter mening, når han ser du gør alvor af det og det kan være at han ikke gør.


  • #59   27. mar 2012 Ovenstående var henvendt til *Mor*

  • #61   27. mar 2012 når du har en sygdom ind over, der kan gøre at du har svært ved at få børn, og at en abort kan ødelægge det endnu mere, så kan jeg også bedre forstå din grund til at beholde..

    Jeg syntes at I skal sætte jer ned i ro og mag, og så snakke det her igennem, og bank i bordet og sig at I SKAL ha snakket sammen.
    Snak om det der er sket, fortæl ham igen hvorfor du har valgt som du har, og snak om hvad I gør nu og fremover..
    For jeg synes bestemt ikke om at han vil lade som om den lille ny er luft, men forgude den anden, det er forkert..

    Så bank i bordet og så skal i ha snakket det her fuldstændigt igennem, håber da i finder ud af det og han vil være far for den nye også, så I kan blive sammen.


  • #62   27. mar 2012 P piller er ikke sikker nej men gummi kan også springe, ergo heller ikke 100 procent sikkert.... Kan da ikke være rigtig det skal være hende der står for al beskyttelse og ikke spekulere over det... Ts er sikker på du nok skal klare det og nyde dine to dejlige børn:-) håber du og manden finder ud af det enten sammen eller hver for sig... Håbet du snart får fat i lægen og får psykolog eller samtaleterapi:-)

  • #63   27. mar 2012 Da jeg fandt ud af at jeg ventet mig igen, gik jeg med det samme til ham og fortalte det, han sagde med det samme at det skulle fjernes og jeg begyndte at græde... Kontaktet min mor og moster for at snakke... Da vi var færdige tog jeg en snak med manden igen og han sagde det samme igen hvor jeg fortalte hvad jeg syntes og at jeg ikke ville kunne gennemføre det... Snakket så med lægen om abort og det blev det klart for mig at jeg ikke ville en abort.. Tog hjem og snakket med manden igen som så sagde "så gør hvad du vil"
    Han er blevet hørt flere gange, men jeg har så også sagdt min mening...
    Jeg er normalt ikke sådan lige til at slå ud og få til at græde, men lige i tiden er jeg ekstremt følsom og er meget nedtrykt... Jo kan godt se lidt at jeg "tvinger" han til at blive far igen, men han vidste også bare godt at jeg er imod abort og gerne ville have mere end et barn... Dog ikke nu, men så blev jeg gravid og nu beholder jeg det, er så også i ige 22 i morgen, så kan ikke lave det om og ønsker det heller ikke... For selvom han er en upser er han lige så velkommen nu som min store søn er


  • #64   27. mar 2012 sys bare i skal få snakket om hvad i gør nu.. I får en lille ny og sådan er det, og nu er I nød til at finde ud af at få det til at køre uden det går ud over børnene..
    Kan i fortsat være sammen, eller om i må finde hver jeres vej, er jo nok en af de svære ting i må have talt igennem.


  • #66   27. mar 2012 Dina: Det modsatte sker jo så for nogen smiley Men det er ikke noget, man kan gå og bekymre sig om hver dag, så længe man tager sine piller, som man skal. Man kan ikke gå med både livrem og seler gennem hele livet. smiley

  • #67   27. mar 2012 Dina jeg har altid taget mine p piller og blev alligevel gravid, min egen læge har sågår prøvet det, så nej helt sikre er de ikke

  • #68   27. mar 2012 jeg blev selv gravid på p-piller og tog dem som jeg skulle..
    Vi har idag en skøn søn på 4 år smiley Sådan kan det jo gå, men vi var dog også begge enige i at beholde den lille, vi havde snakket om børn men først efter et par år, men niks der gik sku kun 3 mdr fra vi fandt sammen... så en ups´er men ønsket..

    Vi bruger kun p-piller som beskyttelse, og en mere ville passe meget dårligt ind lige nu, men sker det alligevel, så må vi jo tage den derfra værre er det nu ikke smiley

    Håber I finder en løsning der passer jer alle


  • #69   28. mar 2012 Tania - Nej, det er det ikke. Jeg mener at jeg udemærke forstår mandens reaktion efter som der bliver trukket noget ned over hovedet på ham, som han virkelig ikke ønsker.

  • #71   28. mar 2012 Tania - Kan virkelig ikke se hvordan du kan mene det ikke bliver trukket ned over hovedet på ham at han skal være far mod sin vilje. Hvordan det kan være bedre? Fordi barnet fortjener at begge forældre ønsker det.

  • #74   28. mar 2012 Enig med Tania og Heidi:)

  • #75   28. mar 2012 Tania - Det undskylder ingenting overfor barnet. Kan på ingen måde se at det er for barnets bedste at komme ud til en far der ikke ønsker det. Og så kunne hun måske også havde forlangt kondom, hvis hun ikke ville have en abort, nu er det jo ikke kun mandens job at beskytte sig.

  • #77   28. mar 2012 Tania - Jeg taler ikke mandens sag, men mit syn på tingene er anderledes end dit. Og nej, jeg er ikke for at kvinder bare kan tage beslutningen uden om manden.

    Jeg kan slet ikke forstå at man kan sætte et barn til verden, bevidst om at barnet ikke er ønsket af sin far. Det kan da aldrig være for barnets bedste. Barnet har bedst af at have begge forældre, og vide at det er elsket.

    At manden ikke har beskyttet sig, er for mig for nemt at sige. Han har vel beskyttet sig lige så meget som kvinden i denne sag, efter som hun tog p-piller og det har sikkert været en fælles beslutning at hun skulle beskytte sig.


  • #78   28. mar 2012 hvis de har været enige om at hun skulle på piller og de ikke skulle ha ender beskyttelse, trods hans viden, hvorfor er det så hende der skal hænges ud??

  • #80   28. mar 2012 Mon ikke han ændrer mening, når han ser vidunderet. Det er jeg faktisk helt sikker på! Jeg vælger at tro på, at ingen mand vil kunne være så hård, at han ikke vil have noget med nr. 2 at gøre, selvom han gerne vil være der for barn nr. 1.

    Hvis han kan finde på at behandle sit barn på dén måde, så burde han få diller-dalleren skåret af (excuse me!). smiley


  • #82   28. mar 2012 Tania - Lad lige være med at tolke alt muligt ud af det jeg skriver.

    Og jeg mener ikke barnet er tjent med et liv som uønsket.


  • #84   28. mar 2012 Er sikker på at han nok skal vænne sig til tanken efter lidt tid smiley Håber jeg ihvertfald for jeres alles skyld smiley

    OG tøser - i denne sammenhæng har manden ihvertfald ( i bogstavelig forstand ) ikke trukket ned over hovedet ;D Hihi lille joke, håber i kunne magte det på sådan en kedelig onsdag aften :o)


  • #86   28. mar 2012 Er meget enig med Mia F

  • #87   28. mar 2012 TS: dette indlæg er ikke myntet på dig men den generelle diskusion.

    Nu er I jo nogen der siger at han bare kunne have beskyttet sig, for hun bruger P-piller. Vil det så sige at den der beskytter sig bestemmer over hvad der skal ske barn/abort. Så hvis manden bruger kondom og kvinden ingenting, så bestemmer han om de skal beholde barnet eller ej?

    Min mening der skal sgu til at lave et barn så må det også være en fælles beslutning.


  • #88   28. mar 2012 Charlotte H:
    "Vil det så sige at den der beskytter sig bestemmer over hvad der skal ske barn/abort. "
    Bestemt ikke. Jeg mener, ligesom du, at det burde være en fælles beslutning. Men i og med mand og kone er uenige og vil blive ved med at være det, hvordan skal de så blive enige? Hvem skal overgive sig og gå på kompromis? Det er ikke hverken mere eller mindre synd for manden at blive "tvunget" far, end det er for kvinden, hvis hun bliver "tvunget" til abort.

    Og hvordan skulle en mand egentlig kunne tvinge en kvinde til noget som helst i denne situation? Så vidt jeg ved, kan han ikke slæbe hende med på sygehuset og få foretaget en abort, samtidig med at han heller ikke kan tvinge hende til at bære et barn i 9 måneder, hvis hun virkelig ikke ønsker det.

    Situationen er således, at mor og far er uenige om, hvorvidt de skal beholde barnet eller ej. Mor kan mærke på sig selv, at hun ikke ville kunne gennemgå en abort - ja, det er sgu synd for faren, at han er nødt til at affinde sig med dét, selvom han ikke har lyst, men så må han f*ndme vænne sig til tanken. Jeg forstår faktisk godt, hvis han har lyst til at gå fra hende på baggrund af hendes beslutning, MEN hermed ikke sagt, at det er ok at sige, at han kun vil have noget med deres første barn at gøre. Det er SÅ forkert i mine øjne.


  • #89   28. mar 2012 Øv hvor en ulykkelig siuation, men syntes nu aligevel du er sej, for det med en abort er jo noget man bare ikke kan fortryde efter det er sket..

    Jeg er helt sikker på du aldrig vil fortryde dit valg - uanset hvad -

    Og hvis du bliver forladt af din kæreste ja, så er det jo ham der er dum og ikke dig, han har jo også været med til at sætte din prinsesse til verden


  • #90   28. mar 2012 chaelotte kunne da ikke være mere enig

  • #93   28. mar 2012 hvorfor overhovedet ha en mand, hvis han intet har at sige alligevel....(dette er ikke til ts indlæg, men generelt)

    Og tror nu nok en abort kan være hård for nogle mænd at vælge, selvom det ikke er deres krop det går ud over.. mænd kan vel heller ikke få fødselsdepressioner så...for det er jo ikke dem der har født...og deres krop der har gennemgået det...

    enig med mia f og charlotte h





  • #94   28. mar 2012 forstår slet ikke at mænd kan være så kolde... Men grunden hertil skal nok findes dybere inde og har ikke så meget med kvinde at gøre mere med manden



  • #95   28. mar 2012 *Mor*: Igen: selvfølgelig har han noget at skulle sige. I og med diskussionen bliver taget op i fællesskab, er kvinden lydhør over for mandens mening og ønsker - MEN en af dem skal gå på kompromis. Og da det sjovt nok er kvinden, der lægger krop til en graviditet, er det altså hende, der har det sidste ord, hvad enten man vil være ved det eller ej.

    Jeg prøver at spørge dig igen: hvordan vil du ha' at de skal kunne blive enige, når de har vidt forskellige holdninger til sagen?? Én af dem er nødt til at "overgive" sig uanset hvad.


  • #96   28. mar 2012 unne jeg faktisk godt tænke mig at høre svaret på

  • #97   28. mar 2012 og hvordan tror du så det kommer til at gå, når man ikke kan blive enige om så vigtig en ting som dette..?

    Han har jo netop ikke noget at sige... i mener jo at eftersom det er kvinden der gennemgår graviditet, så er det hende der har det sidste ord... uanset hvad manden siger... ergo han har ik noget at skulle have sagt...


  • #98   28. mar 2012 Det skal lige siges at hans meninger og ord et blevet hørt mange gange, men han vil ikke lytte til mig og hver gang jeg fortæller om at jeg ikke kunne gennemføre en abort eller har den sygdom siger han bare "ja ja den har vi hørt på før"
    Hvorfor skal jeg så lytte til ham og forstå ham...??
    Ved godt at det er ego at beholde barnet, men det er sgu også ego at TVINGE andre til at fjerne noget som er ens eget kød og blod... Jeg vil da heller ikke af med min store søn fordi jeg ikke lige syntes at jeg vil være mor mere


  • #99   28. mar 2012 *Mor*: Jamen, igen: hvordan skal de kunne blive enige??
    Vil du så ha', at kvinden skal få en abort, fordi manden synes, at det er bedst? Så er de jo lige vidt; så er det bare MANDEN, der får sin vilje, og ikke hende, der rent faktisk skal mærke aborten på sin egen krop! Samme situation; rollerne er blot byttet om. Og det kan da umuligt være bedre.

    Som tidligere nævnt er jeg enig i, at det er synd for mænd, når kvinder tager beslutningen uden deres indflydelse. Men det er jo ikke tilfældet her, da hun har hørt hans mening og taget den op til efterretning.
    Jeg er enig i, at det bedste ville være at blive enige om beslutningen - både for dem og deres barn. Men da dette ikke er tilfældet, må de sgu ta' sig sammen, forholde sig til realiteterne OG ta' ansvaret. Om TS så kommer til at stå alene, det vil tiden vise, men jeg er nu sikker på, at han kommer på bedre tanker.

    Jeg kan (igen) godt forstå, at han er ked af det og føler at det er uretfærdigt, og det skal der være plads til. Men hans håndtering af det, den er IKKE okay - slet ikke, når hans kone er så langt henne i den her graviditet. Nu må han sgu åbne øjnene.


  • #100   28. mar 2012 TS: Jeg er helt enig! Sagen var en hel anden, hvis du ikke havde snakket med ham om det.

  • #101   28. mar 2012 Lige nu snakker jeg mere generelt smiley Ikke møntet så præcis på jer, men mere med jer som udgangspunkt smiley

    Hvis han ikke gider lytte til dig, og overhører hvad du siger og i ikke er enige hvordan får i det så ti lat fungere?

    Jeg kunne ikke leve i et forhold hvor man ikke snakker sammen og bliver enige om ting, og hvor der bare bliver sagt ja, ja det har vi hørt før... det er jo ikke at respektere hinanden, og det gør i jo ikke... ikke sådan som jeg opfatter det hele.


  • #102   28. mar 2012 Synes efterhånden abort er blevet for " nem" en løsning

  • #103   29. mar 2012 Jeg er virkelig uforstående overfor hvorfor i bliver ved med at snakke om hvem der skal have sin vilje. I mine øjne er det altså barnet der bør være i centrum her, og det er det, efter min mening bare ikke når det er uønsket fra den ene forælder og skal leve sit liv med at være det.

    Samtidig kan jeg slet ikke se hvordan samarbejdet om barnet, når/hvis det bliver sat til verden skal fungere.

    Kristina - I min verden er en abort i nogle tilfælde altså bare mere værdigt overfor barnet.


  • #105   29. mar 2012 Hvad nu hvis manden ville have haft barnet og ts ville hvem det fjernet? Skal hun så beholde det, fordi han siger det - for ik at risikere at gøre det stikmodsatte??

  • #106   29. mar 2012 dina - så LYTTER han jo også kun til hende, og HØRER ikke efter, hvad hun siger?? han kan KUN se det fra sin egen synsvinkel, ikke hendes. ts kan SAGTENS se det fra hans synspunkt.
    uanset hvad, ville kun én af dem få sin vilje, og den anden ville blive TVUNGET til noget, h*n ikke har lyst til. i denne situation var det ts der beholdt barnet. og ts ville komme til at hade og bebrejde faren for at have tvunget hende til en abort, og han ville på ingen måde kunne hjælpe og støtte hende igennem det, og derfor ville forholdet gå i stykker alligevel.
    når ts har den sygdom, som hun har, hvor chancerne for graviditet er små, og efter en abort, endu mindre, hun ønsker sig samtidig brændende en nummer to - så skete det - så havde jeg godt nok også valgt at beholde barnet!!


  • #107   29. mar 2012 charlotte 15+ - HELT ENIG! .. hvorfor skal hun absolut makke ret efter, hvad han siger??

  • #109   29. mar 2012 tania - hun har tværtimod fortalt ham alt, snakket med ham om det, hørt hans mening osv. hvad mere kunne hun gøre? kan ikke forstå, hvorfor det SKAL være ham, der får "sin vilje" om at få fjernet barnet? .. det er jo ts' krop og psyke det går udover, når hun så brændende ønsker baby.
    jeg ville aldrig nogensinde selv vælge en abort. for mig skal man kun have abort, hvis det er voldtægt.. ikke engang ved one night stand. for i mit hovede lyder det; er man gammel nok til at have sex, er man gammel nok til at tage konsekvensen.
    hvis man ikke kan finde ud af at beskytte sig mod uønsket graviditet (og andet), er man slet ik gammel nok til at have sex.


  • #110   29. mar 2012 Tania: Hvis du mener at livet altid er bedre end abort, så skal du prøve at komme ind og passe mit arbejde en uge, du vil blive chokeret og det vil rive i dit hjerte!!!

  • #112   29. mar 2012 Millica: Konsekvensen her er altså små uskyldige børn, det er sgu dem det går ud over!! Jeg bliver lidt harm når folk får det til at lyde som om at man har købt den forkerte pizza og så må man sgu bare æde den.

    Har I set "er du mors lille dreng", de måtte jo også bare tage konsekvensen og det gjorde de (2 gange) og det gik så ud over et barn!! Og ja jeg mener sgu at han havde været bedre tjent med ikke at være til, for det er sgu ikke værdigt.
    Og når I engang har siddet med et tre årigt barn grædende ved jer, fordi det ALDRIG har været elsket, men i den grad omsorgssvigtet så fortæl mig igen at man BARE må tage konsekvensen!!!

    Og så bøvs:o))


  • #113   29. mar 2012 s & lærke - ja, men nu er risikoen/chancen meget lille, hvis man bruger kondom og er på ppiller, så BEGGE parter beskytter sig, så meget man kan. det eneste middel der virker 100 % er, ikke at dyrke sex. men man VED, man KAN blive gravid!
    i denne situation var det MANDEN der ikke ville have børn, men ikke gad beskytte sig! så må han fandme tage konsekvenserne. manden er 33 (?) og har 3 børn - han er sku godt klar over, hvordan man laver børn og han er sku også godt klar over, hvordan man beskytter sig mod uønsket graviditet!

    charlotte - hvis man ikke vil have børn, må man jo beskytte sig så godt, som man nu kan.. har aldrig set det, du snakker om.


  • #116   29. mar 2012 I min verden så vælger man som par at bruge p-piller, og at man ikke ønsker en graviditet. Sker det uheldige så alligevel, så må man som par tage den derfra. Og kan man ikke finde ud af det, og den ene nægter at skulle have noget med barnet at gøre, så er det ikke for barnets skyld at man sætter det til verden.

    Men at sige at manden ikke har beskyttet sig, det kan jeg slet ikke følge med på, de har vel taget beslutningen om p-pillerne sammen.


  • #117   29. mar 2012 Nej vi har ikke aftalt p-piller sammen... Har taget dem siden jeg var 14...
    Jeg blivet fandme sur når i siger at JEG IKKE kan give mit barn den kærlighed som der behov for... Jeg går hjemme med min store søn og tager mig af ham (ja ikke når han er i bh) for hans FAR er faktisk aldrig hjemme, da han arbejdet, træner eller har 100 andre ting at lave... Og min søn lider sgu ikke og er en meget sød og kærlig dreng trods at han kun ser sin far i weekenden og faktisk ikke hele weekenden...


  • #121   29. mar 2012 Er så slet ik enig i at abort ik kan være en god løsning. Synes vi har et godt system i Danmark mht. det.

    Men lige i den her situation kan jeg ik se hvorfor, og jeg synes egentlig bare at manden opfører sig som et lille barn, der ik har fået sin vilje!


  • #122   29. mar 2012 Mor til - Nu har din kæreste været bevidst om at du tog p-piller, og du beskyttede jer mod en graviditet. Ergo har han været med i at der blev beskyttet mod det.

    Jeg siger ikke at du ikke kan tage dig af et barn, men barnet fortjener altså stadig en far og det kan du IKKE være for barnet, lige meget hvor meget du ønsker det.


  • #123   29. mar 2012 Nej jeg vil heller ikke være far, men mor... Hvis vi går fra hinanden er jeg da sikker på at jeg nok skal finde en som vil være der for mine børn og være "far" for dem... Men nej jeg skal ikke ud og finde en med det samme... Hvis jeg ikke finder en anden på et tidspunkt så skal jeg nok også klare det alene... Der er da mange børn som kun har en mor eller far af forskellige årsager..

  • #124   29. mar 2012 Mor til - Kan slet ikke støtte din tankegang om at sætte et barn til verden som ikke er ønsket af begge forældre. Kan ikke se det er for barnets bedste.

  • #125   29. mar 2012 Det er så din mening, men fint nok hvis du hellere vil gå og hade dig selv om mand for at få en abort... Hvis du har det fint nok med at slå dit eget kød og blod ihjel... Jamen så er du bare det stærkere end mig... Hellere leve uden min mand end at skal fjerne mit barn...

  • #126   29. mar 2012 Der er rigtig mange børn som har det fint med kun en mor eller far.. uanset hvad..

    Jeg er selv ikke et ønsket barn, og jeg har det glimrende og min far som dengang ikke ønskede mig er der altid for mig nu jeg er blevet ældre..

    Jeg havde det helt fint med kun at have en mor, jeg fik hvad jeg skulle have, jeg vidste udmærket jeg havde en far som ikke ønskede mig, men han tøede stille og roligt op og elsker mig den dag idag, og jeg har aldrig manglet ham.


  • #127   29. mar 2012 Mor til Noah - Jeg er så ikke typen der ville hade en mand for det. Ville hade mig selv for at barnet skulle vokse op uden en far.

  • #128   29. mar 2012 Mia F: Er det kun i denne her situation, at en far er nødvendig, eller tænker du alle tilfælde?

    Jeg tænker lidt på de børn, der bliver sat i verden, hvor begge forældre ønsker det - pludselig vil faderen ikke alligevel og/eller han skrider, når barnet er ældre. Skal man så også ha' dårlig samvittighed?

    Jeg kan sætte mig ind i, at man kan få dårlig samvittighed over for, at man ikke har valgt den "rigtige" far til sit barn, men ligefrem at mene, at abort ville have været bedre.....ahh..


  • #129   29. mar 2012 Charlotte - Nu kan man ikke forudsige alt, men at sætte et barn til verden, velvidende om at det kommer til at mangle sin far, er ikke det bedste for barnet.

    Og jo jeg mener at en abort er bedre for barnet når det alligevel ikke er ønsket.


  • #130   29. mar 2012 Mia F: Puha. Ja, man har jo heldigvis hver sin holdning, ellers ville det være kedeligt, smiley men jeg ville slet ikke kunne få fjernet et barn pga. dét. Jo, hvis det var et one-night, et nyt forhold eller lignende. Men var jeg gift og havde børn/barn i forvejen, så måtte vi altså bare ta' sidegevinsten med. Om ikke andet, så for at det barn, jeg havde i forvejen kunne få en biologisk bror/søster. I mine øjne ville mit ægteskab ikke holde, hvis min mand tvang mig til en abort - eller som i TS' tilfælde opfører sig, som han gør i denne situation. Så det ville være en "lose-lose-situation" smiley meeeen..med et barn som en dejlig sidegevinst.

  • #131   29. mar 2012 til trods for, ts' søn ikke har en far, som er der særlig meget for ham pga arbejde, træning og 1000 andre grunde, er han en fantastisk dreng, han trives perfekt, mangler ingenting eller andet! ts har klaret det "uden" faren med denne søn, mon ikke hun sagtens kan klare det med nummer to også?? hun er en fantastisk mor, som kun vil sin søn det bedste! hun kan uden tvivl klare de to drenge, med eller uden faren!
    hvis i kendte historien 100% , ville i nu nok allesammen kunne forstå ts..

    manden er på ingen måde ført bag lyset! har i set ts' andre tråde?? der står, at grundet hendes sygdom, skal hun holde en længere pause indimellem, end den normale på en uge, hvilket faren udmærket godt var klar over, hun gjorde, dvs, hun var ikke på ppiller, manden ville ikke bruge kondom og hopper på hende og hun blev gravid! han ville ikke beskytte sig, da hun ik var beskyttet - men når der så sker noget, melder han fra! abort er sku ikke et præventionsmiddel!


  • #134   30. mar 2012 Tania - Læs hvad jeg skriver, ikke hvad du gerne vil læse.

  • #135   30. mar 2012 igen enig med dig mia... jeg orker sog ikke at skirve meget mere herinde.. har sagt det jeg gerne vi lsige, og gider ikke diskutere emnet mere, det er vidst ved at være godt gennembanket smiley

  • #136   30. mar 2012 Og lige en tak til ts for at du ikke har slettet emnet, der har været til en rogtog god debat.. Mange gange blir sådanne debatter der gir god diskution ofte slettet når man ik får det svar man vil høre, så dejligt med en tråd der ik blev slettet.

    Håber I finder ud af det og manden finder ud af hvad han vil trods det hele. Held og lykke med det hele smiley


  • #137   30. mar 2012 Hvorfor slette det??? Kan man ikke tåle andres meninger skal man ikke skrive offentlig smiley

  • #138   30. mar 2012 TS: Jeg synes, du er sej! Og den sidste kommentar har jeg al mulig respekt for! smiley
    Håber dig og manden finder ud af det bedste for JER - og at han skifter mening. Meeeeen..det tror jeg nu også, at han gør smiley


  • #140   30. mar 2012 Det er nemlig rigtigt, det er bare ofte mange der ikke kan klare lidt modvind og så blir alt slettet, og det er så træls, når man har været godt aktiv i tråden smiley

    Så dejligt, med en der kan tåle det hehe


  • #141   31. mar 2012 Vil også lige afslutningsvist at jeg virkelig håber for dig, dine børn og din mand at I finder en god løsning på dette. Så alt mulig held og lykke herfra.

  • #142   6. maj 2012 Jeg faldt lige over dit indlæg ts hvor du skriver at faren aldrig er hjemme.. Hvorfor være sammen med ham!? Min far var de sidste år af min mors og fars ægteskab aldrig hjemme, og jeg går stadig den dag i dag og føler mig svigtet af min far.. Dette blev så meget bedre da min mor og far gik hver til sit, for så følte jeg ikke den svigt hver dag, som jeg gjorde, da han boede med os..
    Han dyrkede sine egne interesser, men i mine øjne skulle jeg være hans interesse.. Han var ikke hjemme..
    Jeg sagde intet, og viste ikke at jeg følte mig svigtet, så min mor troede jeg havde det godt..

    Jeg skriver dette, da du skriver faren ikke er hjemme, din søn ser ham kun i weekenderne, men han har det fint nok.. Det tror jeg ikke han har.. Undskyld..

    Uden at kende Alle faktorer i jeres parforhold, så ville jeg ikke være sammen med ham mere, for mine børns skyld...! Ulykkelig mor, og en far som aldrig er hjemme.. Der ser jeg at det er bedre for børn og dig at gå hver til sit, skabe en stabil hverdag med jer tre. Skabe noget lykke. Og når du er klar, finde en mand som både elsker dig og begge dine børn, og vil være der for jer alle, både psykisk og fysisk..

    Jeg vil mene det er bedre at være hver for sig og så kunne være lykkelig med sine børn, end at være sammen og være ulykkelige sammen.. Både for børn og forældre..

    Men ikke sagt man skal gå fra hinanden uden at kæmpe for det... Jeg faldt bare virkelig over at du skriver at han aldrig er hjemme.. Du ordner det hele + er nok frustreret over han aldrig er hjemme..

    Hvis man er alene stresser man også over at man klarer alt alene, men ikke at han ikke lige tager en tøjvask osv.. Så der er halvdelen af stressen væk, som gør at der er mere overskud til resten..


Kommentér på:
Ulykkelig :(

Annonce