Jeres ærlige mening... {{forumTopicSubject}}
Hejsa allesammen.
Jeg har et "lille" dilemma, som jeg gerne vil høre jeres mening om.
Jeg er 27 år og har en kæreste på 30, vi har været sammen i knap 4 år. Vi har et rigtig godt og stabilt forhold, hvor vi aldrig skæntes, vi bliver ikke jaloux, vi kan endda arbejde sammen i hans firma. Han er "et rigtig godt parti".
Jeg har gennem mange år haft lyst til at få barn, men har gerne ville være sammen med min kæreste i et par år inden vi kastede os ud i noget. Jeg vil ikke ricikere, at ende med et delebarn fordi vi ikke har prøvet hinanden nok af inden vi fik barn. Jeg ved selvfølgelig godt, at man aldrig er 100% sikret mod at gå fra hinanden.
Jeg sprugte ham for 1,5 år siden, om han havde lyst til at få barn med mig. Og jeg fik en blank afvisning med begrundelsen, at han ikke følte sig klar. Det er helt fair, jeg har ikke travlt, men jeg er så skruk at det gør helt ondt.
I går tog jeg snakken med ham igen, og igen fik jeg en afvisning med samme begrundelse. Og han kan ikke se sig selv blive far indenfor de næste 5 år, men han vil rigtig gerne have børn.
Jeg tror jeg er endt op med en af de mænd der først er klar til at være far den dag de står med barnet i armene.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at min kæreste vil blive en perfekt far. Han er super tålmodig og overbærende. Vi har et tæt på perfekt forhold, men jeg ved ikke om jeg kan blive i et forhold der ikke kommer nogen vejne mht. børn.
Så nu vil jeg gerne høre jeres ærlige mening:
Hvad stiller jeg op?
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
og så spørger du din mand hvornår han ER klar til at få børn.
der er ikke noget galt i at snakke fremtid, men der er ingen fremtid i at være sammen med en mand, som ikke vil de samme ting i livet som en selv.
Kan han ikke love dig børn, inden for den tid du ønsker dem, er spørgsmålet om du kan leve med ikke at få børn? For risikoen er jo at han om 4 år, igen siger "jeg er ikke klar endnu."
Man skal aldrig presses til at få børn, men kan du leve med ikke at få dem? Ellers synes jeg det er en meget vigtig snak, som I skal have, og sætte en ret stram fremtidsplan op for hvornår I vil begynde projekt baby. Også selvom det hedder 2016. For lige pludselig er årene gået.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg kan 100% følge dig i det du skriver.
Det hele havde også bare været meget nemmere hvis jeg ikke havde så dejligt et forhold til min kæreste. Jeg elsker ham virkelig meget, og jeg syntes det virker ret fjollet at han er så afvisende mht. at få børn. For vi har et godt og solidt forhold, og jeg er klar til smerterne/ lortebleerne/ natterend/ snot/ bræk/ afmagt/ skrigeri osv. hvis jeg bare kan få lov til at kigge ind i et par små øjne og få et lille smil
Jeg syntes det virker så dumt (set fra hans side) hvis han mister mig og vores forhold fordi han ikke føler sig klar. Taget hans alder i betragtning, så burde han jo snart tænke lidt over hvad han gerne vil her i livet.
Mit største ønske er, at få et barn med min kæreste. Jeg kan slet ikke forestille mig at være sammen med andre end ham, og jeg ville blive så lykkelig hvis jeg bar hans barn.
Argh... MÆND
jun 2012
Følger: 5 Følgere: 4 Babyer: 1 Emner: 17 Svar: 122
Jeg besluttede at blive hos ham, fordi vi var/er ikke så gamle, så jeg havde lidt tid endnu. Min kæreste kom i Februar hjem fra Afganistan, og der havde vi snakken igen. Jeg havde egentlig regnet med et rungende NEJ, men han havde tænkt meget over det, og nu kunne han se sig selv som far:)
Så jeg vil sige det samme som ACS, man skal gøre op med sig selv hvad der er vigtigst - dette forhold muligvis helt uden børn, eller børn uden dette forhold! Jeg var parat til at smutte fra min kæreste fordi det var så vigtigt for mig at få børn, men jeg er LYKKELIG over at jeg ventede de 3 år, fordi nu er han klar og jeg er klar, og tiden og økonomien er til det.
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
du har jo også nogle år endnu, til at se hvad han siger.
men jeg synes ikke du skal fravælge børn, for hans skyld.
Vil du kunne være sammen med en mand resten af livet, hvis du føler at han er årsag til at du ikke kunne få dine ønskebørn?
Du har år endnu, men jeg tror det kunne være en god ide at finde ud af hvornår du seneste vil i gang. og så snakke med ham om det.
Selvom det er svært, er der jo heller ikke fremtid i et forhold, hvis man ikke har de samme livsplaner.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg føler virkelig at jeg sidder i en svær situation...
Skal jeg droppe min dejlige kæreste og finde en mand der gerne vil have børn med mig, eller skal jeg blive sammen med min kæreste og være bitter over at han har taget min drøm fra mig...
Jeg bliver også lidt bange for hvad han vil gøre, hvis jeg bliver gravid på trods af p-piller!
Jeg har altid gerne ville have børn/barn inden jeg bliver 30, så der er 3 år endnu. Men hvis han ikke er klar til at prøve om 2 år, og det kan jeg forstå på ham at han bestemt ikke regner med. Så giver det hele jo sig selv...
Sidder med helt våde øjne nu...
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
bliver du gravid på trods af pillen, må I jo tage den derfra
Jeg forstår godt at det er svært. For det ER fandme en svær situation! Hvilken drøm skal man følge? Vil du være sammen med manden du elsker, og måske misse din drøm, eller vil du forsøge at finden en anden, du kan elske lige så højt?
jeg synes du skal sætte dig ned, og finde ud af hvad der betyder mest for dig, og hvornår i livet det skal ske. og simpelthen lægge en personlig plan.
Det kan være hvor du ser dig selv om 2 år, om 5 år, om 10 år og om 15 år. Tænk det igennem og vær realistisk, og se på dine mål og håb, og ikke kun på børnedelen.
Så sætter du dig ned og tager en snak med manden, om hvordan HANS mål ser ud. Måske drømmer I begge om volvo, villa og vovse om ti år, og er i virkeligheden ikke langt fra hinanden. Eller måske er jeres langtidsplaner også helt skæve i forhold til hinanden?
Ligner de hinanden, har I jo bestemt noget at bygge på, men skal nå til enighed om det med børn.
feb 2011
Følger: 3 Følgere: 5 Emner: 28 Svar: 239
Man har et standpunkt til man tager et nyt.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Lige præcis, det er den situation jeg frygter at stå i... Jeg får helt lyst til at give min ellers dejlige kæreste et solidt spark bagi, og bede ham om at overveje hvilken situation han sætter mig i.
Jeg har også sagt til ham, at jeg er 27 år, og det bliver altså ikke nemmere for mig med årene at bære en sund graviditet, og kroppen får heller ikke nemmere ved at finde sig selv igen bagefter. Men det er som om det argument praller af på ham...
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg går bare her og bliver frustreret over at jeg ikke kan få barn med manden i mit liv. Hvis jeg går fra ham vil jeg gå med knust hjerte...
Det er vist hvad man kalder en lose-lose situation
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Både min kærestes venner og mine venner er i fuld gang med at få børn, og jeg kan virkelig mærke hvad det gør ved mig når jeg ved vi skal over til nogen der har en lille. Jeg glæder mig så meget, og jeg er total tilpas med en bette på armen, og går gerne lange ture med barnevogn og hjælper med bleskift. Når vi så kører hjem igen, så kan jeg mærke at jeg bliver rigtig ked af det.
Det er som om jeg er så tæt på mål (barn med manden i mit liv) og så bliver man tacklet lige inden mål!
Men det praller total af på min kæreste når han ser mig med vennernes børn, han ignorerer det.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg tror også jeg vil tage en snak med ham i aften, han kan godt mærke på mig at der er noget galt...
Jeg vil så gerne kunne stille det sort/ hvidt op, og sige: Hvis du ikke vil have et barn indenfor de næste 2 år, så går jeg fra dig.
Men det har jeg slet ikke lyst til... Han giver mig ikke mange muligheder...
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
Da jeg for halvandet år siden blev gravid, blev hun glad på mine vegne. Og hun snakkede om at hende og kæresten måske aldrig skulle have børn. De var glade for at være de to, og selvom de havde egen bolig, var uddannede og var virkelig stabile, var det bare ikke sikkert de ønskede at blive forældre.
Så blev alle i deres omgangskreds også gravide. Og tjooh, det kunne da godt være hun ville have børn en dag - måske om nogle år.
Så fødte dem hun kendte, og jow, hun ville egentlig rigtig gerne have børn, men ikke her og nu. Men hun snakkede med kæresten, fordi der skulle være børn en dag i fremtiden, ellers var der ikke nogen fremtid sammen. og joo, det ville han da gerne - en dag ude i fremtiden.
Så de blev enige om at de skulle have børn en dag, dog ikke med det samme.
Nu er de stoppet på p-piller, og starter Projekt Baby i august
De kan sagtens komme efter det, de mænd, og der kan ske meget.
Jeg ved ikke hvor gamle børnene i jeres omgangskreds er, men måske din kæreste bedre kan se charmen ved børn når de er lidt større 1 år og opefter måske?
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Min kærestes bedste ven har tvillingepiger på 2 år, hans anden kammerat har også barn jeg ved dog ikke hvor gammel barnet er. Mine to næreste veninder har et barn hver, den ene er 13 måneder den anden er 3,5 måneder. Og så har jeg en anden veninde med en dreng på 1,5 år. Plus en masse små kusiner og fætre i min familie. Min kærestes søster har to børn en på 6 år og en på 3.
Så vi har massere af børn omkring os
mar 2008
Følger: 12 Følgere: 11 Emner: 312 Svar: 1.298
mar 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 9 Svar: 660
dec 2011
Følger: 1 Følgere: 8 Babyer: 1 Emner: 135 Svar: 484
Det jeg mener er at man ikke direkte skal presse på og slet ikke blive gravid ved at gå bag sin partners ryg, men man kan bringe en masse baby emner op, lidt efter lidt, og blødgøre mændene, og så spørg ham direkte hvad der gør at han ikke er klar, er han bange for at han kommer til at side derhjemme og ikke lave andet end at kigge på baby eller er han bange for at miste sine venner der ikke har børn eller hvad er det, for det var noget der skræmte min mand, men det er jo noget man selv bestemmer..
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være svært at sige nu gør vi det. Men jeg føler også bare, at nu hvor han har slået bremsen i for 1,5 år siden, så er det bare det vigtigere at få en klar udmelding på hvad det er han vil.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg har tænkt den tanke, at stoppe med p-pillerne. Men jeg vil ikke gøre det for at lokke ham i en fælde. Jeg vil jo gerne have et barn der er ønsket af begge forældre.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg ville også ønske at jeg kunne sætte tingene så sort/ hvidt op. Men hvis jeg begynder at true ham, så skal jeg jo også kunne gennemføre mine trudsler hvis han stadig står fast ved at han ikke vil have børn. Og det har jeg lidt svært ved...
Det kan godt være at jeg lige skal gå og tænke lidt over det, for jeg syntes godt nok at han er stræng på dette punkt.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg ved ikke om jeg er klar til at gå fra ham pga. han ikke vil have børn indenfor min ønskeperiode. Men jeg syntes også bare det er lidt sent at komme i gang med børn som 37 årig for det kan jeg forstå på ham, at det er den alder han rammer før han tror han måske er klar. Jeg håber ikke jeg støder nogen med den kommentar...
Han er godt klar over, at hvis jeg får lov til at bestemme, så blev p-pillerne smidt nu, med henblik på at blive gravid. Så jeg tror ikke det vil virke på mig dejlige stædige kæreste.
Jeg tror også han er typen, der ikke kommer og siger til når han er klar. Han bliver aldrig klar, der vil altid være et eller andet i vejen for at få børn set fra hans side...
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg vil heslst ikke presse ham på den måde, jeg ville hellere have nogle gode argumenter han ikke kan modargumentere imod. For så må han da sidde med en dårlig smag i munden, og det burde få ham til at tænke...
Men det kan være du har ret, for jeg har prøvet at overtale ham med div. salgstaler, og det praller bare af på ham. Hans bedste begrundelse for ikke at få børn er: Jeg er ikke klar til det, og så kan jeg ikke se hvorfor vi skulle gøre det....
Han er ligeglad med hvor meget jeg snakker om baby, han er ret god til at ignorere. Men jeg tror det er en ret god ting, at få ham til at sætte lidt flere ord på, hvad der gør ham så afvisende.
Jeg har klart den indstilling, at hvis vi fik barn, så er det ikke dyere end hvad man gør det til, det er jo heller ikke ham der skal amme eller bære graviditeten, hvis vi er to, så skulle det da også være muligt at finde en ordning på at komme ud hver for sig. Hvis jeg kan amme, så er det jo heller ikke fordi han kan blive efterladt med baby i mere end et par timer af gangen...
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med den mand.
jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
Jeg er super taknemlig for, at i gider snakke med mig om mit problem med min kæreste. Jeg har virkelig brug for at høre andres mening. Mine veninder og venner er jo søde, så de holder jo med mig, men jeres mening betyder meget for mig.
Så jeg vil bare siger stor tak, fordi i gider sidde og skrive.
mar 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 9 Svar: 660
Min kæreste sagde også at vi i hvert fald ikk skulle ha børn, før han blev 30, men da jeg så fik min sygdom konstateret (fibromyalgi) snakkede vi om det og blev enig om at jeg skulle snakke med special lægen om det, også da jeg kom hjem snakkede vi om det igen og blev enig om at jeg skulle stoppe på p-pillerne og vupti nu har vi en datter på 14 måneder.
Jeg ved at jeg aldrig ville kunne leve uden børn
feb 2012
Følger: 1 Babyer: 1 Emner: 52 Svar: 541
For mig, lyder det til at han ikke helt ved hvor vigtigt det er for dig?
Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men hvis jeres forhold er så solidt som du beskriver, og så godt på så mange punkter, syntes jeg han burde kunne forstå dig, og prøve forstå hvor vigtigt det egentlig er for dig.
Jeg som mand, har så heldigvis ikke haft det problem. Da jeg altid har ønsket at få en lille i mange år. Som så nu er blevet en realitet.
Ved ikke hvor ærligt det er fra ham og sige at han har skuppet dit spørgsmål endnu en gang, og sagt om 5år.
For mig lyder det til, at han vil tænke over det, da han ikke er sikker på at han vil havde børn. Og derfor skupper tiden på den måde.
Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Men som de andre siger, så må du i hvert fald starte med at gøre op med dig selv, om hvor vigtigt det er for dig at få en lille. Er det, det værd at gå fra ham, og finde en som du kan elske ligeså højt, og så sætte dine krav op til den næste heldige, el. vil du håbe på din kæreste ændre mening, og hvis ikke, så må det bare være sådan?
Jeg ved da, at jeg er nu 27, jeg ville aldrig kunne vente til jeg var 35 med at få min første.
Håber i finder ud af det i hvertfald.
Thomas.
Jeres ærlige mening...