{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.286 visninger | Oprettet:

øv hvor livet ikke nemt {{forumTopicSubject}}

I Tirsdags var jeg inde og få fortaget en abort, kæresten mente ikke vi havde overskudet til en til (har 2 piger på 2 og 4 år)og der var mange grunde til at vi ikke skulle have det.. Men inderst inde ville jeg godt have haft. Men blev overtalt til at gører det med de grunde der nu lå foran os.. Nu går jeg her og har det rigtigt skidt over mit valg, for i går finder jeg ud af at min kæreste mener at vi kun er sammen pga vores børn og vi ikke har haft det godt sammen i over et år.. og der valgte jeg så at sige nu var det sku helt slut mellem os (vi har været fra hinanden mange gange på de 10 år vi har været sammen Men dog ikke de sidste 4 år har vi haft det "godt") og nu jeg har valgt at tage min piger og flytte tilbage hvor jeg oprindelig kommer fra.. Han er meget gal over min beslutning om at jeg vil tage hans børn fra ham.. I min vrede i går sagde jeg at de bare kunne blive her begge 2. men det har jeg jo nu fortrudt.. Og han vil både gå i retten og gører alt for at de skal være hos ham..Jeg er bare så ked af det.. og hvad skal man og hvad skal man ikke...puha skulle lige ud med det..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  øv hvor livet ikke nemt
  • #1   20. nov 2008 puha sike en omgang... ku i evn. ikk sætte jeg stille ned og snakke om tingene, for det er jo ikk en løsning at ta børnene fra hinanden? måske det ku hjælpe lidt? føler virkelig med dig... mange kram

  • #2   20. nov 2008 hemm tror desværrer ikke at det virker.. vi er måske bare vokset fra hinanden..

  • #3   20. nov 2008 prøv partnerterpi,det skulle hjælpe rigtig godt

  • #4   20. nov 2008 har ikke lyst til at bo på sjælland har ingen famillie herover..alt min familie er i jylland. og jo vi har fælles forældremyndighed på dem begge..siger intet om de ikke skal se deres far overhovedet for selvfølgelig skal de det.

    Nej tror ikke partnerterpi virker her mere.. det er forholdet for ødelagt til.. smiley


  • #5   20. nov 2008 Tror man i nogle tilfælde må acceptere at noget bare er slut.
    Så self er du ked af din abort, men når i nu går fra hinanden, var det nok meget godt alligevel, for ellers havde du stået alene med 3 børn, hvoraf den ene er spæd...det ville være besværligt, og der er ingen grund til at gøre tingene værre end de er... ja undskyld jeg er så ærlig.

    Jeg gik fra min eks gennem 6 år for 2 år siden. Jeg er SÅ glad for vi ikke fik børn sammen. Nu har jeg fået et meget bedre liv med Morten.... Så hvem ved? Du kan "risikere" at få et bedre liv i fremtiden uden ham...


  • #6   20. nov 2008 jeg ville også tage pigerne og flytte, jeg kan godt følge dig i at du vil tilbage hvor du kommer fra, og det syntes jeg du skal gøre .. og hvis i ikke kan finde en løsning (hvilket det ikke lyder som) så gennem statsamtet ... jeg har mødt mange hvor faderen skal fra kbh til viborg og hente og bringe børn hver anden weekende hvis han vil se dem..
    jtja jeg ville også flytte når han "overtaler" dig til en abort, og siger i ikke er glade/lykkelige , og ikke har været det i 4 år. jeg var allerede smuttet smiley og huha ja livet kan være noget møg, men jeg håber at i finder en løsning med børnene,,, jeg ser ikke min biologiske far og har ikke gjort det siden jeg var 3-4år.. jeg ved stadig ikke om jeg vil opsøge ham nu han skal være "morfar". og ham der giftede sig med min moar da jeg var 8, og adopterede mig, ja han har været i mit liv siden jeg var 6 år ... de fik min søster da jeg var omkring 8 og ja, de blev skilt da jeg gik i 8. klasse . (kan ikke lige huske hvor gammel jeg var) det første stykke tid (½år tror jeg ) så vi ham hver anden weekend.. nu skriver han ikke engang og ønsker min søster på 11 år tillykke med fødselsdagen.. jeg har fødselsdag i august.. der ringede han .. og vi blev enige om at ham og min stedmor kunne komme på besøg ved os i slutningen af august.. jeg hørte ikke mere fra ham, først for 3 uger siden....om vi ville komme og holde jul med ham, stedmor og hendes 3 børn (2 af dem er ældre end mig) .. ja det var lige lidt om at jeg mener at dine piger bør se deres far ... for andet er sq hårdt, jeg bliver så gal på ham når han ikke kan sige/skrive tillykke til sin egen datter , når han kan ringe og ønske mig tillykke på min fødselsdag.. min lille søster bliver også såå ked af det ..
    men alt godt til jer i fremtiden, og lad nu pigerne se deres far, hvis han vil ....


  • #7   20. nov 2008 tak for det..Jeg ser bare ingen anden løsning ligenu , vi kommer aldrig videre for det holder ikke evigt.. selv man måske ønsker det.. jeg tror stadig på at det er det rigtige jeg vælger..

    Jeg har været ved sådanne en coaching hvor jeg fik løsnet en del op på det hele hvad jeg følte og ikke følte..Imorgen skal jeg derud igen og i hypnose.. for at jeg får det bedre .. for åbnet op og få smidt ting væk der er sket gennem mit livet..men synes bare stadig at jeg har ret til at tage tilbage til mine rodder og min familie.... selvom jeg sårer ham meget ved det.. så har han såret mig mange gange igennem de sidste 10 år.. Nogle vil nok kalde det hævn.. Men det er ikke på den måde jeg gør det på..for ønkser jo ikke at nævne mig på nogen måder.. Men videre det vil jeg.. For mig selv og sammen med mine piger


  • #8   20. nov 2008 det er ikke for at være en lyseslukker, men der kom nye regler for savær osv. 1. oktober sidste år.
    og det betyder at kommer I i statsamtet hedder den 50/50 med børnene, så du kan ikke "bare" tage dem og flytte.
    men jeg håber I kan finde ud af en god løsning uden at der skal de store kampe ud af det både for jeres men især for børnenes skyld


  • #9   20. nov 2008 jeg ved godt med de nye regler.. men vi se hvad der kommer til at ske


  • #10   20. nov 2008 uanset hævn eller ej forstår jeg godt at du vil tilbage.
    Efter jeg gik fra min eks endte jeg selv med at flytte tilbage. Det var rarere at komme tilbage end jeg troede, jeg blev meget tættere med familien end jeg nogensinde havde været så forstår dig godt.

    Du har også brug for at stå på egne ben og gøre hvad du mener er bedst for dig nu. Det vil styrke dig, og børnene kommer jo også tættere oftere på familie


  • #11   21. nov 2008 tak for det jeannie .. det varmede lige at hører det på den måde også


  • #12   24. nov 2008 var så lidt, og husk på at dem der vil have det værst er dig og din eks.

    Børn omstiller sig hurtigt og får nye venner, det er nemt i deres alder selvom de nk er lidt usikre i starten. Det er lige indtil de er startet det nye sted og fået nogen hun kan holde sig til.
    husker da jeg var 6 år og startede i børnehaveklasse. Der var der en pige jeg selvfølgelig ikke kendte der sad og så genert ud, kunne ikke lade være med at kigge på hende så i frikvarteret gik vi hen til hinanden og stod og smilede. Vi blev hurtigt bedste veninder, og grunden til hun var genert var fordi hende og hendes familie lige var flyttet til Fyn fra Vallenspæk så hun kendte ikke nogen. hun var 5 år og vleb bare en del af os andre med det samme.
    inde midt i året kom en ny pige helt fra Sønderjylland sm bare var spændende fordi hun var ny og blev også bare en af os.

    så din ældste datter vil også hurtigt falde til og få venner. Det er jeg sikker på. Hun vil selvfølgelig reagere lidt på at flytte men hun vil falde til hurtigt. Det gør sådan nogle størrelser hvis de har det ok socialt med andre børn, så hvis du er bange for det tror jeg ikke du skal frygte så meget, det er lige til hun starter et nyt sted og kommer hjem og fortæller at hun har leget godt med nogle andre børn


  • #13   24. nov 2008 endnu en gang tak jeannie.. men mine børn frygter jeg ikke så meget for de klare sig tror jeg..

    Det er mere det nu hvor jeg har taget stilling til at vi flytter men bare hvor længe skal jeg trække den.. Kæresten synes vi skal se om vi ikke kan få det til at fungere ihvertefalde julen over.. Og igen i dag skal jeg til det der coaching kom ikke afsted i fredags,da jeg blev indlagt igen på sygehuset fordi de ikke var grundige nok i tirsdags.. Og der vil kæresten så gerne med.. For som sagt vil han bare ha det til at fungere.. Men jeg står bare der i min beslutnig og står faktiskt temmelig fast i at det er det jeg skal... for det bliver aldrig bedre mellem os.. Jooo måske hvis vi er fra hinanden i nogle mdr eller år måske.. Jeg ved det ikke med sikkerhed..Men ligenu kan jeg bare ikke mere.. og ønsker ikke at det skal forsætte..Den store af pigerne spørger hele tiden til hvornår vi skal flytte..Men tror at det er mine rødder på den anden siden af havet der trækker i hende.. Hun har dem ikke jo ikke så tit..

    Men jeg er stadig meget forvirret...


Kommentér på:
øv hvor livet ikke nemt

Annonce