Min fødselsberetning!! Meget lang {{forumTopicSubject}}

Nu er vi endelig kommet hjem fra hospitalet, så jeg vil lige skrive min fødselsberetning.

Det startede med at jeg skulle på sygehuset Torsdag d. 16 juli og have en stikpille, og det fik jeg sat kl. 10 og vi tog hjem og der skete ikke noget som helst.
Fredag d. 17 skulle vi op igen på sygehuset og fik den første stikpille kl. 10 igen og efter denne stikpille kunne jeg da godt mærke noget murren i maven, dog ikke mere end jeg havde været vandt til. Vi tog op igen på sygehuset kl. 15.30 hvor vi skulle have den sidste stikpille sat op. De havde vuderet at jeg kun skulle have 1, da jeg var meget moden og de mente jeg ville føde inden Lørdag morgen, så jeg var glad for denne besked :). Da vi så var hjemme kl. 17.30 kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få ondt, men ikke mere end jeg da kunne holde det ud. Jeg lå bare inde i sengen og forsøgte at læse i en bog eller noget men det opgav jeg. Da kl. blev 23 syntes jeg da godt nok at det begyndte at gøre avs, men de var ikke regelmæssige eller noget. Men kl. 1 ringede jeg til fødestuen for da havde vi målt dem til 5 min imellem, men vi var alligevel meget i tvivl om det var veer eller om det bare var plukveer. De sagde vi kunne komme og det valgte vi at gøre, da vi har 1 time til sygehuset var vi deroppe kl. 2. Da jeg blev undersøgt og fortalte hvornår jeg havde ondt sagde hun at det ikke var veer, også tænkte jeg fuck så kommer en rigtig ve til at gøre nas!! Hun fandt ud af at min livmoderhals manglede 1 cm endnu, så der var lang vej endnu. Hun tilbød at vi kunne overnatte på svangerskabs afdelingen, eller hun beordrede det til os da jeg ikke kunne sove pga af det gjorde ondt og vi boede 1 time væk og vi skulle møde op igen Lørdag kl. 9. Så jeg fik et skud morfin i låret og hoppede ellers i seng. Men jeg fik ikke sovet mere end 3 timer eller noget den nat *ØV*

Lørdag d. 18 juli blev jeg vækket kl. 8 hvor de servede morgenmad til os, og jeg var bare fuldstændig groggy efter det der morfin og jeg var bare så træt. Og jeg tænkte bare fuck, og jeg skal føde idag. Jeg fik afvide at jeg skulle føde idag, så de ville tage mit fostervand så der kunne komme gang i tingende, og jeg tænkte fedt nok at nu sker det endelig noget.
Kl. 10.20 tager de vandet og det viser sig så at være grønt så der bliver sat en elektrode på juniors hoved så de kan tjekke barnets puls hele tiden, det er fint nok ikke noget jeg tænker over det sker jo så tit.Men da hun undersøgte mig havde jeg åbnet mig 4 cm, så et eller andet ve værk måtte jeg jo have haft. Men kort tid efter begynder jeg bare at få så ondt, og jeg mener virkelig ondt kunne slet ikke føre en samtale eller noget som helst men fik afvide at jeg ikke havde veer, og så blev jeg lidt bange for hvis jeg ikke havde veer nu var jeg fucked for denne her smerte kunne jeg slet ikke holde ud. Min mand sagde så til jordemoren at jeg havde meget ondt, det kunne han se. Han havde aldrig set mig have så ondt før. Så jeg fik min rygmarvsbedøvelse kl. 12.20 de havde noget besvær med at ligge den og det var lige før de ikke kunne ligge den, så havde jeg været døden nær. Nåh, men heldigvis virkede den og den virkede fantastisk godt. Jeg var så bedøvet at jeg ikke kunne mærke noget som helst, så jeg kunne sove indtil jeg var åben nok til at føde, det var fedt!!! Men jeg fik stadigvæk afvide at selvom de havde givet mig ve drop havde jeg intet tegn på veer overhovdet, så de snakkede om kejsersnit evt. Men de tjekkede mig kl. 15.45 var jeg åben 7 cm, så et eller andet må jeg have. Da kl. var 17.16 blev jeg tjekket igen og der var jeg 10 cm åben og jordemoren fik lige pludselig travlt ned at finde alle tingende frem og få kaldt på de mennesker hun sgu bruge til jeg kunne føde. Jeg kunne hverken mærke veer eller presseveer, så jeg fødte William ved at jordemoren mærkede mig på maven og sagde at nu havde jeg vidst veer så prøv at presse, og det gjorde jeg. Det tog mig 32 min at presse ham ud fantastisk!!
Men da han kom ud havde han navlesnoren rundt om halsen og han trak ikke vejret og var livløs. Han have slugt grønt fostervand, så de skulle hurtigt lige have slim ud af lungerne også kom der liv i ham. Der var jeg noget nervøs og meget bange!! Men han fik hurtigt farven. Han havde så nogle mystiske udslet på kroppen så derfor skulle han op på børneafdelingen og også fordi han havde slugt fostervand. Så jeg fik kun set ham i 5 min eller noget så blev han taget igen. Jeg havde styrtblødt og mistede en 1 L blod inden de fik styr på mig. Så jeg fik lagt drop i begge arme og var noget træt. Så jeg kom først op og se vores søn kl. 20 og jeg havde lidt svært ved at føle mig bundet til ham fordi jeg var så udmattet, har aldrig været så træt før. Var så træt at jeg faldte i søvn mens min mand snakkede med mig. Men jeg kom ned på min stue og de gav mig lov til at sove igennem og hold da på det var dejligt må jeg indrømme!!

Det viste sig at jeg havde en bakterie i moderkagen, de havde fundet steptokokker hos mig som jeg så har givet William. Dog har vi det begge godt, så det hele var heldigvis ikke så alvorligt som vi troede. Vi kom allerede op på barselsgangen om Søndagen.