Min fødselsberetning {{forumTopicSubject}}

Min fødselsberetning.

Klokken 3 om natten d. 16. September gik mit vand i en pøl på badeværelsesgulvet. Godt så, så er vi da i gang og jeg var 38+4, så det var vel okay at gå i fødsel nu Jeg vækkede min mand og sagde at vandet var gået og jeg ville lige ringe til fødegangen. Ringede og fik at vide at det rigtig nok lød til det var vandet der var gået, men havde ikke veer endnu. Vi aftalte at jeg skulle komme ind kl. 8:30 og blive undersøgt, og så måtte vi snakke om jeg skulle sættes i gang, hvis veerne ikke var kommet. Jeg ønskede på ingen måde at blive sat i gang, men går så i seng og håber at få hvilet lidt. Jeg nåede kun at ligge en lille times tid, så kunne jeg mærke veerne begyndte at komme. Yes! ?? Der var nok kun 10 min imellem, så det var jo ingenting, men i det mindste skete der noget ??
Manden stod op og kørte afsted med vores datter som skulle i dagpleje og jeg stod op og fik noget morgenmad, hentede en app så jeg kunne tage tid på veerne. De varede 40-50 sekunder og ca. 7 min imellem. Da klokken nærmede sig 8, ringede vi til fødegangen og sagde vi blev hjemme indtil videre, fordi veerne var godt igang. Vi aftalte at ringe igen, når veerne var over 1 minut. Jeg kunne fint koncentrere mig om veerne, ved at fokusere på vejrtrækningen og tage nogle dybe indåndinger. Det gik stille og roligt fremad. Imens hyggede vi os bare i sofaen med lidt Netflix og prøvede at slappe af og jeg tog tid på veerne. Vi ringede igen ved 11-tiden og fortalte om fremskridt. De var nu ca. 1 minut og 10 sekunder og 5-7 sekunder imellem. Fik at vide at det var op til os, hvornår vi vil komme ind.
Jeg var fast besluttet på at vi skulle blive hjemme så længe vi kunne, så fortsætter bare som før med at slappe af herhjemme. Vi ligger os ind i sengen og putter lidt. Jeg begynder at blive lidt utålmodig efter, at veerne skal komme oftere og tage lidt til, for synes ikke rigtig der sker så stor en udvikling og nu har det da været i gang i en del timer. Men efter yderligere nogle timer begynder de at være mere kraftige og jeg skal koncentrere mig mere om det end før.
Jeg fortsætter med at tage tid. Nu omkring 5 min imellem.
Tror klokken er ca. 14 nu. Jeg syntes at nu var de veer ved at være rimelig kraftige, så pakker de sidste ting. Jan ringer og siger at vi kommer ind nu og så kører vi afsted. Jeg lukker øjnene og må koncentrere mig fuldt ud om veerne. Ved ikke hvor længe der er imellem dem, men de kommer hyppigt nu.
Heldigvis har vi ikke så langt, så efter ca. 20 min er vi på P-pladsen på sygehuset. Jeg må stoppe op flere gange og koncentrere mig på vej op på afdelingen. Vi ankommer så og der kommer en jordemoder og hilser. Jeg har slet ikke tid til at snakke med hende, for veerne kommer bare hele tiden nu og de gør hammer ondt, og jeg synes hun spørger om alt for mange ting men lukker bare øjnene og så må manden snakke med hende
Vi kommer ind på en stue og hun undersøger mig - er 4 cm åben. Klokken er nu 15:15 og jeg tænker bare pis også, så kommer der jo til at gå adskillige timer før jeg er fuldt åben! Jeg er ved at være desperat, for hvis det skal fortsætte på den her måde, så må jeg sgu have noget smertelindring og jeg vil helst undgå epi.. Nå, vi kommer på en fødestue (igen, må tage gåturen med mange pauser, pga de heftige veer) og får at vide at der snart kommer en jordemoder og snakker med os, men vi skal ringe hvis vi synes de går for længe. Jeg fortsætter bare med at koncentrere mig og bruger de hurtige vejrtrækninger, og forbander lidt det der "smertefri fødsel", for gu er det da ej smertefrit det her! Ind imellem en ve får jeg sagt til Min mand at jeg er møgsulten, så han må altså lige gå i kiosken, når jordemoderen har været her
Jordemoderen kommer ind og hilser på os. Jeg ligger bare på fødelejet og er helt væk, har dårligt tid til at hilse på hende. Hun går lidt rundt og gør klar.. Jeg får ind imellem mine veer fremstammet, at jeg gerne vi over i det der badekar, for at få lidt smertelindring, så hun tænder for det. Shit altså, nu kan jeg sgu snart ikke mere. Jeg koncentrerer mig om endnu en ve og mærker at det bare trækker ned i mine ben og synes også det trykker bagtil.. Men tænker jeg bare må fortsætte med at koncentrere mig alt hvad jeg kan.. Indtil det bliver for meget og jeg hyler at nu gør det fandme ondt! Jordemoderen får pludselig travlt med at ville undersøge mig. Hun siger så at jeg er 10 cm åben, så jeg skal bare give efter for den pressetrang jeg har. Hun går vist også lige over og slukker for vandet i badekarret
Det gjorde møghamrende ondt, men efter nogle få presseveer var han født og kom op på mit bryst. Han var bare så fin og lille og jeg var så lykkelig - og tænkte nøj, hvor er jeg glad for jeg aldrig skal føde igen
Både mig og min mand var vildt overraskede over, at det gik så hurtigt, men det var bare på alle måder en superfed og vild oplevelse. Jeg er så glad for at jeg denne gang fik lov at opleve en naturlig fødsel, helt uden smertelindring, igangsættelse og diverse indgreb, i forhold til min første fødsel.
Det har været noget af en overvindelse for mig, at skulle beslutte at give almindelig fødsel en chance denne gang. Jeg har været igennem en masse forberedelse og bearbejdelse af min første fødsel, men jeg er bare så glad for, at jeg gjorde det og det bare gik over al forventning.