Her er min fødselsberetning. :o) {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg endelig fået mig taget sammen til at skrive min fødselsberetning..
Synes også I skal ha’ lov til at læse om min, nu har jeg jo også læst alle jer andres,
og har haft meget glæde ud af dette :o)

Undskyld hvis den bliver lidt lang, men har også haft et lidt langt forløb…. :o)

Tirsdag den 16. juni var jeg ved JM, det var bare det normale tjek og vi skulle snakke om
hvilke muligheder der var for at blive sat i gang, hvis jeg nu skulle nå så langt ;o) Jeg var i uge 40+2 der! Siden uge 37 havde mit blodtryk lagt en smule for højt, havde været inde og vende et par gange på FG, men det blev altid bedre… Men da jeg var ved JM (d. 16/6) var mit blodtryk stadig for højt, hun sagde at jeg skulle tage op på FG ved 15-tiden for at få kørt en strimmel og for at få mit blodtryk tjekket endnu en gang. Hun sagde dog at jeg skulle regne med at komme hjem igen, for der var sikkert ikke noget. Alligevel pakkede jeg dog en taske, som jeg tog med der op, for man vidste jo aldrig ;o) Jeg tog min mor med der op, da min kæreste var på arbejde. På vej der op snakkede min mor og jeg om, for sjovt, at vi ville bestikke en JM til at sætte mig i gang ;o) Hehe… Nå ja. Da vi kom der op kom vi ind i et modtagelsesrum, mit BT blev tjekket, det var stadig for højt og jeg fik kørt en strimmel, Lillepigen havde det godt :o) Jeg fik taget en masse blodprøver, fik tjekket mit BT flere gange og det ville stadig ikke falde. Blodprøverne så fine ud. Ved 19-tiden kom der en JM og tilbyd mig at blive sat i gang, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja tak til.. Lillepigen blev skønnet til 3800 g., så der var jo som sådan ikke rigtig noget at vente på mere ;o) De var nemlig bange for at jeg var ved at udvikle svangerskabsforgiftning, så derfor tilbyd de mig det! Jeg blev undersøgt indvendigt, jeg havde ca. 1½ cm. livmoderhals og var helt lukket, og fik derefter lagt en stikpille og fik medicin for at mit BT skulle falde.. Jeg blev indlagt for de ville gerne observere mig… Ved 22-tiden tog min kæreste (som var kommet ved 18-tiden) og min mor hjem. Først ved 24-tiden kom jeg ind på en fødestue, hvor jeg kunne få lov til at slappe ordentligt af. Ellers havde jeg bare lagt på et modtagelsesrum, lige ved siden af en dør, som der gik op konstant og der kom kvinder ind af den dør med veer, så der var ikke særlig meget ro ;o) Og hver gang døren gik op, fik jeg et mega chok. Hehe… Midt på natten fik jeg målt mit BT igen, det var stadig det samme og fik medicin.. Ved 8-tiden (onsdag den 17. juni) kom der en JM ind og ville undersøge mig indvendigt, der da ikke var sket noget efter jeg fik lagt den første pille. Jeg var begyndt at modne (blive mere blød) og hun kunne stikke 1 finger op til Lillepigen.. Dejligt tænkte jeg, for jeg havde intet mærket til det.. Jeg fik kørt en strimmel igen, og Lillepigen havde det godt :o) Ved 10-tiden begyndte mine veer så småt at gå i gang, men det var ikke noget voldsomt. Ved middagstid kom JM ind og sagde at de ville prikke hul på vandet efter frokost, så veerne kunne komme ordentligt i gang, det var jeg selvfølgelig indforstået med :o) Min mor og jeg gik en tur i kantinen for at få lidt frokost, veerne var blevet lidt stærkere, men de var til at holde ud :o) På vej tilbage kunne jeg godt mærke at jeg skulle tisse, vi skynde os op på FG, for jeg ville helst på toilet der. Da jeg næsten var henne ved min stue, kunne jeg mærke at jeg kom til at tisse i bukserne. FLOT! Tænkte jeg.. Jeg knev ballerne sammen og løb ind på wc’et. Da jeg tog bukserne ned sagde det PLASK ;o) Der gik mit vand, mit i det hele.. I en ordentligt skyld.. Godt jeg nåede på wc ;o) Jeg blev undersøgt, og nu kunne JM få 2 fingre op og min livmoderhals var væk… Vandet gik ved 13-tiden. Jeg fik en lavement, så jeg kunne blive ordentligt tømt ud. Jeg syntes det var mega klamt at gå, efter vandet var gået, for der rendte noget ud hele tiden.. Efter vandet var gået kom der rigtig gang i veerne.. De sagde at jeg skulle overveje at få lagt en epudural-blokade, hvilket jeg blev ved med at sige nej til (for jeg turde virkelig ikke). Men til sidst kunne jeg ikke klarer smertene mere, så jeg bedte om en. Ved 18-tiden fik jeg lagt den, og shit hvor var det DEJLIGT, det var som at komme i himlen ;o) Hehe.. Jeg blev dog lidt dårlig af den, da mit blodtryk jo havde lagt for højt, og den blokade for det til at falde, så det gik lige lidt for stærkt for mig. Men fik det hurtigt godt igen :o) Jeg fik også lagt et vee-stimulerende drop, for at få ordentligt gang i veerne, jeg var nemlig kun 4 cm. åben. Ved 21-tiden kunne jeg godt mærke at jeg gerne ville presse en smule, JM undersøgte mig og jeg var 9 cm. åben, og hun masserede den sidste kant væk, så jeg nu var klar til at føde. Ved 22-tiden begyndte jeg for alvor at få presseveer. Jeg pressede, og pressede og pressede og der skete intet. Min JM sagde til mig at jeg skulle gøre mere ud af presseveerne, hvilket jeg bestemt også gjorde, så jeg blev lidt irriteret på hende der. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men følte ikke at presseveerne var gode nok, jeg pressede nærmest af 2 gange i 1 pressevee. Da jeg havde presset i et stykke tid, fandt de ud af at mit vee-drop var faldt ud og fik lagt det igen, men det blev ved med at falde ud, til sidst måtte de opgive at få det lagt. Da kl. ca. var 22.30 kunne jeg ikke mere, trods jeg stadig havde de der små presseveer, jeg bedte om at få et sugekop. Min mor og kæreste (som var med til fødselen) kunne også se på mig at jeg ikke kunne mere og jeg var helt blå i hovedet hver gang jeg pressede. Ved kl. 22.45 tilkaldte JM en læge som så kom med et sugekop, og efter 2 presseveer fik de hende ud. Jeg pressede hende egentligt selv ud, lægen holde hende bare så hun ikke gled tilbage igen. Da hun kom ud havde hun navlesnoren rundt om hovedet 2 gange. Hun blev født kl. 22.58. Da hun kom ud havde hun den ene arm med ud ved hovedet, så hun rev mig op hele vejen ned til endetarmen, så gik ret mig i stykker og lukkemusklen til min endetarme sprang :o( Så jeg måtte lige en tur på operationsbordet bagefter. Så efter jeg havde født Zenia og moderkagen blev jeg kørt af sted. Jeg husker ikke særlige meget, andet end jeg var ret bange over at skulle i narkose. Først kl. 3.00 ser jeg Zenia igen, efter jeg var vågnet op fra narkosen og kl. 4.00 kom jeg op på barselsgangen. Så det var noget af en omgang at komme igennem. Pga. jeg gik så meget i stykker må jeg ikke føde selv igen…