Min fødselsberetning {{forumTopicSubject}}

Det var en fredag. Jeg mødte op på sygehuset kl.9, da jeg skulle sættes igang. Jeg fik de første stikpiller - og efter ganske kort tid kunne jeg mærke den første prikken i underlivet. Så sad vi ellers på værelset og gloede indtil jeg 3 timer senere satte endnu et par stikpiller op. Ja, de virkede som de skulle - og endnu 3 timer senere fik jeg pludselig rigtigt ondt.

Jeg havde fra starten af været lidt skeptisk omkring en epidural-blokade, da jeg ikke troede det ville blive nødvendigt, så jeg fik et ordentligt skud morfin. Men det gjorde ikke den store forskel.

Ve-stormen begyndte ved 15-tiden og jeg blev hurtigt kørt ind på fødegangen hvor jeg blev modtaget af min jordemoder. Jeg fik endnu et skud morfin mod smerterne, men det eneste det gjorde, var at gøre mig totalt svimmel. Veerne kom med få sekunders mellemrum og jeg blev ret hurtigt overbevist om at jeg skulle have en epidural. Så den blev bestilt med levering så hurtigt som muligt.

Kl.16 fik jeg lagt en epidural - og kunne pludselig ånde lettet op og trække vejret normalt. Jordemoderen ville have mig flyttet fra min seng og over på et fødeleje - hvilket jeg overhovedet ikke kunne forstå... for så skulle jeg jo op og stå, og det kunne jeg bare slet ikke overskue, så svimmel var jeg. Men med hjælp fra min kæreste og hende blev jeg slæbt over på den anden seng.

Jeg kan huske at jeg havde lukkede øjne det meste af tiden, så var der færre ting jeg skulle forholde sig til. Og jeg var utrolig glad for at der på stuen kun var mig, min kæreste og så selvfølgelig jordemoderen.

En time efter jeg fik lagt en epidural, fødte jeg min lille søn.

Jordemoderen sad med ham, sammen med os indtil han døde 15 min senere.Jeg havde i 2 dage gået og ventet på at kunne føde ham... også selv om jeg godt vidste at han højst sandsynligt ville være dødfødt. Lægerne havde givet ham 5% chance for at overleve til fødslen, og jordemodeen vurderede at han ville være død i maven på mig inden for et par uger....

24 cm og 345 gram - født 20 uger for tidligt pga. en misdannelse i urinvejene.

Han er mit lille englebarn, der desværre ikke nåede at få sit navn.