{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.957 visninger | Oprettet:

FB af min dejlige Birk (lang) {{forumTopicSubject}}

hej allesammen,
Jeg er stadig ny herinde, men ville lige skrive fødselsberetningen af Birk, som netop nu ligger ude i barnevognen og sover til blæsten, godt pakket ind smiley

For det første vil jeg fortælle at vi havde planglagt hjemmefødsel, men dette skulle ikke ske da jeg gik for langt over tid.

havde termin d. 19. september 2011, men fødslen gik spontant i gang d. 4. oktober kl. 01.00. Jeg vågnede efter at have sovet to timer, skulle tisse og havde små jag foran som slet ikke var slemme. Jeg lagde mig til at sove igen, men de blev ved med at komme den næste time så fik ingen søvn.
Det skal lige siges at min far og hans kæreste sov inde i stuen da de skulle være med til fødslen. Min far er zoneterapeut og aftenen forinden havde han prøvet at sætte fødslen igang smiley Det hjalp åbenbart smiley

Kl. 02.00 ringer jeg allerede til fødegangen i håb om at det endnu ikke er for sent med hjemmfødsel, men hun siger i tlf'en at det kan jeg bestemt ikke, det ærger jeg mig self over, men tænker også 'nå, fair nok, jeg skal føde på sygehuset, det må jeg bare indstille mig på!'

Natten går med små veer som jeg klarer ved at stå indover puslebordet og inde i brusebadet.
De er overhovedet ikke slemme.
Men da de henover morgenen/formiddagen kommer mere eller mindre regelmæssigt ønsker jeg at blive undersøgt.

Vi tager fra Odense Sygehus med beskeden om at jeg kun er knap 2 cm åben og stadig med livmoderhalsen i behold.. hmmm , men jeg er glad og det er fint at komme hjem hvor vi får en smule at spise (det vil sige at de andre spiser, jeg kan ikke få en bid ned)

Henover dagen tager veerne en smule til og jeg lindrer smerterne i vores fødekar som jeg havde købt til hjemmefødslen, det er rart at sidde i det varme vand smiley
Synes til tider at kroppen er uudholdelig at være i, men det er rart med zoneterapi og message i lænden..

Vi ved på forhånd ikke hvad kønnet er, så vi snakker lidt om hvem der mon gemmer sig derinde. Min kæreste, min far og hans kæreste virker til at være spændte og glæder sig over at fødslen nu er i gang...
Omkring eftermiddagen d. 4. oktober vil jeg tjekkes igen, og vi tager endnu ind til sygehuset.
Ved dette besøg bliver der kørt kurve og det viser at hjertelyden er fin. Der er dog ikke sket det store. Er 2 cm åben men der er stadig en smule livmoderhals tilbage. hmpf, det bliver jeg lidt skuffet over. Er træt og vil gerne at der snart sker noget.

Der hjemme går resten af dagen og aftenen med zoneterapi og massage, jeg begynder at gå mere ind i mig selv. Er ikke med til så meget snak. De andre skiftes til at massere og være hos mig og til at sove. De har vist forstået at det godt kan tage lidt tid før der vil ske noget.

Natten til d. 5 er lidt slem synes jeg, og jeg har veer med 5-6 min. mellemrum nu. Min kæreste er hos mig i sofaen mens jeg bare sidder og klarer veerne.

Tidlig morgen kl. ca. halv syv tager vi ind til sygehuset, jeg er simpelthen så så så træt og skal nærmest bæres ind i bilen. Turen til sygehuset er meget værre end de tidligere ture...
Sidder i kørestol da vi bliver modtaget. Sygeplejen kigger på mig og fører mig direkte på fødestue, da hun kan se jeg ikke behøver at blive undersøgt.

Jeg er nu 4 cm åben. Hvde nu håbet på 5-6 stykker, men det går nok.

Tiden på sygehuset er lidt sløret, da det hele gik så stærkt synes jeg.
Den søde jordemoder spørger om hun skal tage vandet, jeg takker ja, og hun tager det. Det er lysegrønt, men ser fint ud.

Min ønskeliste med at føde i vand er udelukket da jeg skal ha kørt CTG hele vejen igennem og der skal elektrode på den lilles hovede.

Får smertelindring af min far - han massere mig over lænden hvor smertene er enorme og jeg får senere en varmepude over lænden også... Det hjælper en smule, men intet kan hamle op med smerterne, kan ikke være i kroppen føler jeg.

der er vagskifte kl. 8, og den nye jordemoder er ligeså sød, hun har en medicin studerende med (den første jeg blev introduceret for er en af de mødre hvis dreng jeg netop har passet i en vuggestue, så jeg får en ny studerende ved min side da det andet ikke er tilladt)

Jordemoderen siger at jeg klarer veerne flot og min vejrtrækning er rigtig god.
Jeg er omkring 6 cm åben. Herfra går det stærkt, jeg åbner mig ca en cm i timen, og da jeg er 9 cm åben får jeg små presseveer. Jeg må gispe siger jordemoderen. Hun kan se at presseveerne ikke er 'store' nok.
Jeg har en kant fortil, som hun prøver at få væk i en ve.

Da kl. er 12.40 kommer en læge og skal scanne mig da jordemoderen kan se nogle små events på hjertelyds-kurven.
Lægen scanner og melder ud "Der har vi tippen", og i min træthed og smerte tænker jeg "Jamen for helvede da også, vi ville jo ikke vide kønnet!!" Jeg tror hun siger "Der har vi tappen" Øv bøv tænker jeg, men hvor er det skønt at vi skal havde en dreng smiley

kl. 13.07 bliver jeg kørt til operationsbordet, skal havde kejsersnit da den lille jo ligger som stjernekigger og vil være umulig for mig at føde. Det er nu 36 timer siden den første spæde ve.

Jeg får rygmarvsbedøvelse og spørger en sygeplejerske hvorfor jeg ikke har flere veer, hun smiler og siger de har stoppet dem da jeg skal ha kejsersnit..
Er helt rundt på gulvet og synes min kæreste ser sjov ud i det grønne tøj, hehe....

Min kæreste er hos mig da de kl. 13.32 fisker vores søn op (som sad enormt godt fast - det var lige før de skulle bruge sugekop) En stor flot dreng som med et kvæk hilser på os.
Jeg ligger og smiler og aer min dreng, inden hans bliver ført ind i et andet rum og skal tjekkes af børnelæge.
Han bliver suget for 50 ml. fostervand som er grønt, lille pus....
Intet er galt med den lille skat, han har det godt, men er lidt træt efter udsugningen.
Jeg får ham op på maven på opvågningen smiley Det vildeste øjeblik i mit liv. Han er endnu ikke klar til at sutte.

Min mor og resten af min familie kommer ind til os da vi endelig kommer fra opvågningen og ind på en stue. De er tudefærdige, da de overhovedet ikke havde regnet med kejsersnit eller sygehus, men de synes han er så smuk. Hvilket han virkelig også er! hehe smiley

Birk blev født med en flot vægt og længde på 4085 g og 56 cm smiley Nu er han 14 uger gammel og har en vægt og længde på 7500 g og 69 cm. Lang og dejlig smiley

Undskylder den lange FB, håber ikke i faldt i søvn. tak fordi i læste med smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  FB af min dejlige Birk (lang)
Kommentér på:
FB af min dejlige Birk (lang)

Annonce