puha, det værste marridt.. {{forumTopicSubject}}

ved ikke om det er postet rigtigt..

Imorges vågnede jeg ved at den ene hund Cirkeline goede helt vildt..
prøvede at kalde inde fra værelset at hun skulle tie stille, men ingen resultat..
jeg rejser mig op og går ud i gangen og siger at nu skal hun altså stoppe det her gøeri..
Hun stopper så, og jeg tænkte at når jeg nu alligevel var oppe kunne jeg jo lige så godt lige gå ud og tisse..

jeg synes nu det går lidt voldsomt for sig, så da jeg er færdig, kigger jeg i toilettet for at se om alt er som det skulle..
det er det IKKE.. faktisk langt fra.. vandet i toilettet var meget grumset, og slet ikke som når man normalt tisser..
jeg bliver smadder forskrækket, og tænker pis, vandet er gået..
jeg ringer til min mor, og spørger om hvordan det føles når vandet var gået da jeg tror mit vand er gået..
jeg begynder samtidig at græde rigtig meget, for hvis vandet er gået og jeg er i gang med fødsel, kommer han alt alt for tidligt.. jeg er nemlig "kun" 27+5 idag, og har termin d. 16/7..
min mor siger jeg skal ringe til lægen, og derefter til min kæreste som jo er på arbejde..
jeg ringer til min kæreste først, for han kan være langt væk.. bag efter ringer jeg til lægen, og pudsigt nok, for første gang når jeg ringer til lægen kommer jeg direkte igennem, og hun beder mig ringe til fødegangen..
jeg ringer så til fødegangen, og de sender en ambulance efter mig, så kommer hurtigt ud på hospitalet, og de køre så en strimmel på mig..
lillemanden har det fint, og hun føler efter og jeg er lukket endnu.. hun mener også det føles som om det stadigvæk er vand derinde, så alt de kunne gøre var at vente på lægen får tid, så han kan scanne mig, og tjekke at der er det vand der skal være..

vi venter længe, og jeg får mange plukveer, faktisk med meget kørt mellemrum..
heldigvis var alt som det skulle være, og deres eneste forklaring på hvad der kune være sket er at jeg faktisk havde en voldsom blærebetændelse.

jeg bliver så sendt hjem, og får a vide at hvis der sker noget som helst unormalt skal jeg komme derud igen..

men tænk en gang hvis det faktisk var min fødsel der var gået i gang..
så ville han blive født 3 måneder for tidligt..
det er godt nok mit største marridt, at han bliver født så tidligt at han ikke overlever..
så nu står den på hvile, og INGEN stress..