{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
8.424 visninger | Oprettet:

Anonym A
Anonym A
Tilmeldt:
4. jul 2015
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4

Missed abortion - troede aldrig, at det ville ske :'-( {{forumTopicSubject}}

Hej her inde.

Føler mig meget alene i min situation, og jeg har brug for at høre fra andre.

Jeg var til nakkefoldsscanning igår, babyen var død i 8+5. Vi så hjerteblink i 7+1 og fik at vide, at vi skulle forvente, at babyen blev til noget, fordi det hele så så fint ud. Alligevel dør barnet i uge 8+5.

Hvorfor gjorde det dét?!?!?!?!

Jeg er rasende og vred og ked af det over, at ingen lyttede til mig, da jeg var bekymret for netop dette. Jeg havde ingen tegn på missed abortion, jeg havde kvalme og ingen blødning og større bryster. Ja, jeg har stadig større bryster og øget appetit. Min krop ved jo ikke, at babyen er død! smiley

Jeg fortryder, at jeg ikke fik en scanning (selvbetalt) i uge 10 også, men alle omkring mig sagde, at jeg ikke havde noget at bekymre mig om.

Nu skal jeg få foretaget en abort på mandag - hvilket jeg aldrig nogensinde havde regnet med at blive udsat for!

Hvorfor fanden kunne jeg ikke spontant abortere istedet i uge 8+5, fremfor at gå og glæde sig til ingenting til uge 12?

Jeg er så bange for aborten på mandag, ved endnu ikke om det bliver kirurgisk med lokalbedøvelse (skal IKKE i fuld bedøvelse), eller om det bliver medicinsk, som jeg har hørt er et helvede.

Har nogen her inde prøvet kirurgisk abort med lokalbedøvelse, uden fuld bedøvelse???

Kan ikke beskrive, hvor mange smerter jeg har psykisk nu, og jeg ville ikke ønske denne oplevelse for selv min værste fjende.

Hvis der er nogen der har oplevet det samme som jeg (MA), hvor hurtigt blev I så gravide efterfølgende, og hvilken abortmetode valgte I??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Missed abortion - troede aldrig, at det ville ske :'-(
  • Anonym A
    Anonym A Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #1   4. jul 2015 (Det er min første graviditet og første det hele. Min mand er også slået ud og prøver at gøre hvad han kan for at jeg har det godt.)

  • #2   4. jul 2015 du må altså ikke slå dig selv så meget oven i hoved. jeg fik afvide at hvis baby dør inde i maven er det fordi den har været syg og har udstødt sig selv. forstår godt at det er et helved du går igennem. men desværre kan man jo ikke være sikker selvom at lægerne siger er alt ser fint ud. men kæmpe trøste kram til dig. og tænk på at din baby sikkert har været rigtig syg... OG det er ikke dig.

    jeg er næsten 100 % på du ikke får medicins abort. da man ikke gør det efter uge 9 mener jeg det er. har ikke prøvet kirurgisk abort. men har fået afvide at det tager i alt 20 min fra du er inde til du kommer ud igen og op på opvågningstuen indtil du er frisk nok. hvis alt går som det skal.

    kan kun give det råd at dig og din mand skal bare snakke en masse om det, altså om jeg begge så i kommer af med det.

    knus


  • seppe
    seppe Tilmeldt:
    mar 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #3   6. jul 2015 Stort kram til dig, uanset hvad kan du ikke gøre fra eller til, det er naturens egen måde at rense ud på, jeg har desværre selv prøvet det et par gange, første gang er som et gigantisk slag i hovedet for man aner slet ikke det kan ske, man føler sig forrådt af sin egen krop og jeg kan kun forstille mig hvor kede af det i er, vi valgte en medicinsk abort (jo den kan man også få efter uge 9), fik den første i uge 13 efter nakkefold scanning ligesom dig og den anden i uge 10 efter gentagne scanninger hvor der ingen liv var.
    jeg selv foretrækker den medicinske abort da du selv gør arbejdet og selv mærker det hele kommer ud og på den måde for en afslutning ligesom ved en spontan abort. det er pisse hårdt men for mig var det, der skulle til for at afslutte mine graviditeter. fordelen ved en medicinsk abort er også at man kan gå i gang igen ligeså snart man er stoppet med at bløde (og selvfølgelig har fået ok fra sygehuset), af samme grunde som ovenstående har vi valgt den medicinske frem for den kirurgiske, efter første abort noget jeg at blive gravid igen inden første mens men den endte desværre i en spontan abort (min krop var nok ikke klar), efter den fik jeg min mens igen en gang (1 måned) også var jeg gravid igen (som så desværre os endte i en missed abortion), efter denne fik jeg min mens 4 gange (4 måneder) også var der bid og denne gang bliver den der. jeg håber for jer at du snart står med to streger igen og at du tager dig den tid det ellers tager at komme ovenpå igen.


  • Anonym A
    Anonym A Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #4   9. jul 2015 Hej Seppe, mange tak for dit indlæg. Det hjælper at høre om andre, der har prøvet det samme, så man ikke føler sig komplet forkert.

    Jeg håber så inderligt, at vi snart bliver gravide igen.

    Jeg fik en udskrapning i lokalbedøvelse (selvom de plejer at gøre det i fuld narkose), og det virkede rigtig fint for mig. Jeg ved ikke, om en medicinsk havde været bedre, for jeg har hørt, at det giver enorme smerter? Men der er så også risici ved den kirurgiske udskrapning. Nu gik det hele som det skulle, men hold op jeg var angst for alt det der kunne gå galt.

    Vi fik at vide, at så snart jeg holdt op med at bløde, så kunne vi gå igang igen, men rent psykisk anbefalede lægen at vi ventede til at jeg havde været igennem en menstruation.

    Jeg blødte det første døgn som en almindelig menstruation, men nu bløder jeg meget lidt. Sådan pletblødning.

    Ja, man føler sig snydt og bedraget, og jeg synes det er for dårligt, at man ikke efter de hårde 9 uger for barnet kan få en scanning hvis man bekymrer sig. Eller, det kan man også godt i teorien, men i praksis er lægerne meget nærige med de tidlige scanninger. Jeg havde intet imod at betale selv, men vi fik ikke at vide, at fosteret er mest sårbar mellem 8. og 9. uge. Vi så hjerteblink til tidlig scanning i uge 7+2 og gynækologen sagde, at vi godt kunne regne med, at det ville blive til noget. Ugen efter døde min baby. Fremover vil jeg altid tage en tidlig scanning efter uge 9, da det simpelthen er alt for hårdt at gå og tro at man er gravid helt ind til nakkefoldsscanningen.

    Jeg føler mig voldsomt alene med det her, eller, jeg føler selvfølgelig at min mand er der, men resten af familien har jeg slet ikke lyst til at se, fordi de slet ikke forstår noget som helst. Hvis man ikke selv har prøvet det her, kan man nok ikke sætte sig ind i det.

    Stort tilykke med din graviditet, det giver også håb for mig, at selvom man oplever at miste, så skal det nok lykkes. smiley


  • Tvivleren
    Tvivleren Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5
    #5   21. jul 2015 Hejsa.

    Var ude for lidt af det samme...

    Blev gravid "ved et uheld" tilbage i november sidste år og var meget i tvivl om at beholde barnet...
    Da jeg er omkring 7 uger henne beslutter jeg mig endegyldigt for at jeg vil have det og begynder at glæde mig...

    Er til tjek og alt ser fint ud!

    Da jeg er 11+2 begynder jeg at få lidt mørkt udflåd, som lægen siger er helt normalt og jeg lægger ikke mere i det...
    men to dage efter får jeg lidt mavekneb... ikke noget alvorligt... bare en smule!
    Jeg er utryg og ringer 1813 og overdriver min blødning helt vildt for at være sikker på jeg bliver taget ind til tjek...
    Søndag aften... ind og scannes... får af vide at barnet er gået til grund omkring uge 9+3....
    Får med det samme en tid to dage efter til kirurgisk abort...
    Men mandag "aborterer" jeg helt naturligt... siddende på et toilet mens min mand sidder og forsøger at underholde hans datter på seks inde i stuen... Hun skal jo helst ikke vide noget.
    Dagen efter skal jeg stadig ind til aborten og igennem den for en sikkerheds skyld...

    Den kirurgiske abort var bestemt ikke slem... det var til gengæld forfærdeligt at sidde på toilettet og vide at ens barn (foster) blev skylder ud i kloakken...

    Det er nu fem måneder siden og det har været forfærdeligt! Men min mand og jeg kom Tusind gange tættere på hinanden.
    Jeg har haft tanker som du har... hvorfor? hvorfor ikke tidligere... etc etc etc...
    Men sandheden er at én ud af hver fjerde står i sådan en situation som os... og sandheden er at en "missed abortion" betyder at barnet, af den ene eller anden grund, var i så dårlig forfatning at kroppen valgte at udstøde det... og hvis der er nogen man skal stole på så er det ens krops evne til at vide hvad der er rigtigt og forkert for den.

    Så selv om det er hårdt nu... og vil være hårdt et stykke tid... så tro mig! Du kommer ingen steder ved at bebrejde dig selv...

    Tusind tanker, kram og støtte fra mig!


  • Anonym A
    Anonym A Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #6   23. jul 2015 Hej tvivleren,

    Jeg er ked af at læse, at du også har været igennem dette. Det er ufatteligt hårdt. Det fortjener ingen at skulle igennem! smiley

    Er du efterfølgende blevet gravid igen, eller har I ikke forsøgt jer igen?



  • Tvivleren
    Tvivleren Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5
    #7   23. jul 2015 Det er SÅ hårdt!!

    Men tro mig det bliver bedre!

    Jeg har faktisk lige, for to dage siden, fået en positiv graviditetstest...

    Så jeg er blevet gravid igen smiley
    Nu må vi så bare håbe det kommer til at gå bedre denne gang smiley



  • Anonym A
    Anonym A Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #8   23. jul 2015 STORT tillykke med din graviditet! Jeg krydser alt for, at det går godt denne gang. Virkelig!! Jeg er så glad på dine vejne. Hvor må I være glade nu, selvom man selvfølgelig går og er rigtig nervøs igen. Men lægen på hospitalet sagde til mig, at chancerne for en god graviditet ikke mindskes, blot fordi man før har aborteret!

    OK. Jeg håber, at jeg snart er gravid igen. Prøvede I intenst med ægløsningstest efter din MA i november, eller har I bare ladet tiden gå? Vi prøver igen med ægløsningstest så snart jeg ikke bløder mere (fik endnu en udskrabning for en uge siden, onsdag, så tænker, at det først er 14 dage efter anden udskrabning, at ægløsning kan ske?). Jeg blev sidst gravid på 2 mdr. og der brugte vi test, så tænker, at det gør vi igen nu. Håber, at vi bliver gravide hurtigt igen! Kan slet ikke holde tanken om at vente ud. smiley


  • Tvivleren
    Tvivleren Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5
    #9   26. jul 2015 Vi har faktisk ikke rigtigt planlagt noget som helst...
    I forbindelse med at vi skulle giftes her i starten af juli glemte jeg mine p-piller... og så aftalte vi at jeg bare begyndte på dem igen her til august...

    Men ja, så nåede jeg altså lige at blive gravid i mellemtiden, så nu skal jeg så ikke begynde på dem alligevel smiley

    Jeg vil sige at jeg er meget nervøs for om jeg endnu en gang skal igennem det her, men man kan jo ikke gøre noget som helst andet end at krydse fingre for at det hele kommer til at gå...

    Har snakket med lægen og vi får bestilt tid til trygheds-scanning osv. og så er der jo ikke andet at gøre end at håbe på det bedste.

    Jeg krydser fingre for at det lykkes for jer så snart det er muligt... specielt når I ønsker det så meget som I gør...
    Hold os endeligt opdateret med hvordan det går ❤


Kommentér på:
Missed abortion - troede aldrig, at det ville ske :'-(

Annonce