At have et sygt barn del 2... {{forumTopicSubject}}

Patrick kom sig, men i 3 mdr sov han ikke meget, sammenlagt 4 timer på et døgn, og han skreg og han skreg, og ingen kunne forklare hvorfor. Han kom under massebetegnelsen kolikbarn.. Jeg havde en stærk fornemmelse af at det var han bestemt ikke, men jeg havde simpelthen ikke energi, og overskud til at kæmpe med lægerne.

Men en dag, efter mange lægeundersøgelser, bestemte jeg mig for at jeg selv ville undersøge Patrick grundigt selv, så jeg tog ham ind på puslebordet, og begyndte at palperer hele hans krop ( palperer =undersøge/ mærke ) da jeg nåede til hans lyske og testikler, kunne jeg mærke at det føltes svampet, når jeg trykkede let.. aha tænkte jeg, han har lyskebrok, meeen der var også noget i hans testikler...

Jeg ringede til vagtlægen... Vi kom så til vagtlægen, og han måtte give mig ret, der var bestemt en begrundet mistanke til lyskebrok, og han sendte os over på børne hospitalet. Der blev han så tilset af 5 forskellige læger, og en kirurg. de blev enige om at man skulle vente og se tiden an... Ahva ? Drengen sover ikke, og har tydligvis smerte ?? Vi blev sendt hjem, med den besked om, at hvis det blev værrer skulle vi komme tilbage... Øhhh vi har alle ikke sovet i 3 mdr. Patrick har smerter, og trives tydeligvis ikke... Kan det blive meget værre ?

Ja det kunne det desværre godt...vi fik et brev et par dage efter om at de havde sat ham til en operation, om 6 uger... 6 uger... det er sgu lang tid... et par dage efter blev Patrick's pung og lyske, stor og blå, han var udmattet, sort under øjnene og ville ikke spise... vi tog straks på hospitalet, Patricks tarm var røget ned i pungen og var afklemt :o( men igen blev vi mødt at beukrati... dog "kun" af 3 forskellige læger og 1 kirurg...de forsøgte at presse hans tarm op på plads... han skreg og skreg, hjerteskærende smerte skrig...mit hjerte var ved at briste.. over de næste 6 timer forsøgte de denne metode 11 gange...

Ttil sidst kom den sidste læge ind, hun var næsten lige mødt ind, og havde forsøgte samme metode, som de andre... hun begyndte at forklare en masse ting, som de andre læger også havde forklaret, at tarmen ville blive deroppe bla bla bla... "Jamen sagde jeg, det har i jo forsøgt 11 gange nu, og 10 min. efter falder den jo ned igen... prøv bare at undersøge ham nu, den er igen faldet ned..." .. Har vi forsøgt 11 gange??, sagde hun, Øhh ja, og han lider hver gang... derefter vendte gik hun ud af rummet, og vendte tilbage med den besked, at vi nu ville bliver overført til Rigshospitalet, hvor Patrick skulle opereres akut :o( Min stakkels lille dreng...

Hvor kunne de gøre det imod ham... Hvorfor taler de læger ikke sammen... hvorfor hvorfor hvorfor..

Patrick blev opereret på riget, At se sit lille barn blive bedøvet, at se ham kigge på en med sine dejlige tillidsfulde øjne, og lukke sine øjne, for så at være helt væk, er hjerteskærende, og frygteligt. At sidde og vente, føles som dage.

På trods af alt den smerte og alle de lidelser han havde gennemgået, smilede han stadigvæk, og charmerede alle sygeplejerskerne... Mor's dreng..

Det var som at få en helt ny dreng, han var frisk, sov godt, spiste godt, grinede og charmerede alle, og vi troede at vi nu var sikkert i land.

Så blev Patrick forkølet, det bliver alle børn jo, så det tog vi ikke som noget særligt... med forkølelsen kom en lungebetændelse... 7 gange til vagtlæge, og egen læge...ikke kun en lungebetændelse, men en atypisk lungebetændelse.. en nat vågnede vi ved at Patrick fik et kraftigt, grimt hosteanfald... jeg tog ham op, så han kunne hoste igennem.. han blev ved og ved, og jeg begyndte at ane trækkene til at det ikke var et almindeligt hosteanfald, men fulgt af et astmatisk anfald ( jeg har selv asmatisk-bronkitis )... Jeg bad hans far om at åbne alle vinduer, og løftede Patrick's arme i vejret, men Patrick fik blå læber, og så var det babu på hospitalet.

Vi blev indlagt, og Patrick fik konstateret Astmatisk-Bronkitis, samt en atypisk lungebetændelse. Patrick fik det bedre.. På anden dagen, blev en lille spæd pige indlagt ved siden af Patrick.. hun havde RS-virus og var svært medtaget... Vi kontaktede personalet, og spurgte om det nu også var klogt at ligge et RS barn ind til et lungesygt barn... øhh sagde de "gud det er en fejl, vi troede at patrick havde RS " :o(... ( RS Virus 2-8 dage før smitte ses )

Patrick blev udskrevet på 4 dagen, men på præcis 8 dagen efter smitten fik han RS virus, og måtte indlægges igen...Denne gang havde de så flere børn med Rota virus indlagt :o( såååå efter indlæggelsen og udskrivningen, fik han så Rota virus...

Siden 1st juledag har Patrick tabt 1,5 kg, hvilket er meget for et spædbarn, han har været ind og ud af hospitalet 12 gange, siden 1st juledag, og før det, det som jeg skrev i del 1.... han skal nu have lagt dræn i begge øre, og have fjernet polypper, her d. 27 Marts, altså på Torsdag, 2 dage før hans første fødeselsdag, og jeg er skide nervøs, og har så ondt af min lille dreng, som på trods af det hele har et smittende humør, griner og smiler altid.

Oveni i det hele, så gik hans mor og far fra hinanden, det hele blev for meget, og følelserne lå/ligger udenpå tøjet...

Jeg håber at fremtiden er lys og venlig, og der venter store positive ting til os... og at operationen vil gøre Patrick godt..