{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.124 visninger | Oprettet:

alene mor?( lidt langt) {{forumTopicSubject}}

overvejer virkelig om det er værd at blive her med kæresten, eller man skulle tage sine ting og gå...

Jeg bor sammen med min kæreste som er far til mit kommende barn...vi kunne ligeså godt bo hver for sig, for vi er aldrig sammen. Min kæreste har kontor i kælderen og bruger 24/7 foran sin computer. Han har været arbejdsløs i et år og er totalt sunket ned i et hul, han søger ikke noget nyt job og gør intet for at komme videre i sit liv.... han gider ikke besøge nogen eller have nogen på besøg. han sidder bare og spiller computer....
han går i seng når jeg står op og går ned i kælderen så snart han står op....

Jeg har prøvet alle mulige ting for at han skal komme ud af sin skald, men det lykkedes ikke. Jeg har prøvet at fortælle ham hvordan det er at være mig og jeg har prøvet at være sur og sige at jeg forlader ham.... men ingenting trænger ind....

Skal jeg virkelig forlade ham? Jeg elsker ham overalt på jorden, men det er meget hårdt at gå her og føle sig helt alene...
Jeg flyttede for hans skyld til den anden ende af landet, for at han havde mulighed for at se venner og familie, men vi kunne ligeså godt bo i nærheden af mine venner og min familie når han alligevel sidder foran computeren.... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre..... håber nogen har gode råd, uden at svine mig til for det kan jeg ikke holde til lige for tiden.... smiley
så hvis det er det man vil, kan man ligeså godt lade være med at skrive...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  alene mor?( lidt langt)
  • #1   1. mar 2010 Nu skal d jo snart føde, så måske du lige skulle vente og se til du har født, om han stadig er ligeglad.. Om han ikke viser mere interesse for, at hjælpe til, når i får barnet..
    Hvis han ikke gør, bør du helt klart smutte! Så skal du ikke spilde dit liv på den måde..:-)


  • #2   1. mar 2010 Hvad med at flytte til "din" egn så?
    Sig du vil tilbage hvor du hører til. Om han vil med?
    Og ellers flyt for dig selv. Måske han har brug for et realitets'ckok for at forstå hvordan du har det.
    Ville dog vente til du havde født. Måske barnet ændrer hans adfærd?
    Kan ihvertfald godt forstå du ikke kan holde til det der ..


  • #3   1. mar 2010 jeg kender det godt lidt.. men hvis du har prøvet at fortælle ham om hvordan du har det, og der intet sker, er det så det værd?

    jeg fortalte også min forlovede at jeg sys han brugte for meget tid ved com. og det skulle ændres, og han ændrede det heldigvis, og vi har lavet aftale om at 1 gang om måneden laver ham og jeg noget sammen uden com. hvor vi tager ud og hygger os, havde han ikke ændret det og fortsat havde brugt alt tid ved sin com, så var jeg gået, jeg gad ikke stå og være alene mor med viden om der var en i hjemmet som kunne hjælpe. det fik han også at vide, at jeg sys det var træls og stå alene om det hele når han var der for så kunne jeg lige så godt flytte for mig selv med min datter..


  • #4   1. mar 2010 øv altså ? dumme kæreste, bank ham hårdt oven i hovedet og spørg om han virkelig syntes han har noget liv! jeg syntes du skal "rette ham op" og fortælle ham alt det du skriver her , overveje om det er det værd, nu med stress osv overfor baby nu du snart skal føde.?

    snak med ham , sig du mener det, måske du skal der ud hvor han får sved på panden?


  • #5   1. mar 2010 Pu ha Marie ikke sjovt når tingene er på den måde og slet ikke når der er så langt til ens familie syntes du skal overveje meget nøje hvad du vil du er altid velkommen til at skrive en pb vil gerne snakke og hjælpe dig

  • #7   1. mar 2010 Vil ikke kunne sige hvad der er bedst for dig, men JEG personligt havde ikk fundet mig i min mand var sådan der, og hvis ikke han forstod et par hentydninger, eller at man snakker direkte med ham om det, så havde jeg pakket en taske, stilt mig foran ham og spurgt om der ville ske en forandring nu og her, ellers ville jeg altså smutte min vej, og komme på et senere tidspunkt og hente resten af mine ting...

  • #8   1. mar 2010 tak for alle de gode råd..... i min familie gir man bare ikke op når tingene blir svære... man forlader ikke en mand man dybest set elsker og slet ikke når man står og skal have et barn sammen....

    jeg ved at han har en depression og at computer spil er hans måde at gemme sig for poblemerne, han fik piller for det i efteråret, men holdte med at spise dem ( han vil ikke tage dem igen) smiley han har dårlig ryg og bruger hele tiden det som undskyldning for at komme videre med sit liv. Jeg forsøger at få ham til at søge forskellige stillinger, men det blir ikke til noget...jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre for at hjælpe... jeg synes det er så hårdt at ville hjælpe men blive afvist... Vi er desværre begge på kontant hjælp så pengene er små, så jeg kan ikke bare køre min vej og lave det sjov og ballade jeg vil.... det har vi ikke råd til....
    Jeg håber hele tiden tingene løser sig når lillepigen kommer, men tvivler stærkt.... smiley

    hvordan er det at bo alene med et spædbarn?


  • #9   1. mar 2010 For mit vedkommende mener jeg heller ikke det er løsningen bare at give op, men måske han indser hvad det er der foregår hvis du sætter hårdt mod hårdt... det er ikke sikkert... men jeg ville i hvert fald forsøge på alle mulige måder at ruske op i min mand, og for at få ham til at indse hvad det er der sker omkring ham...

    Jeg håber virkeligt det løser sig for dig, for jer, så det hele er klaret når lillepigen kommer.
    Jeg kan desværre ikke svare på hvordan det er at bo alene med et spædbarn, for det har jeg aldrig prøvet selv..


  • #10   1. mar 2010 Marie jeg boede selv med mine de 2 store da de var små og syntes ikke det var så hårdt syntes til tider det er hårde at leve i et forhold må jeg blankt erkende for man har kun sig selv at bearbejde hvis tingene ikke er som man vil have det når man bor selv.

  • #11   1. mar 2010 Jeg var faktisk i en situation med min kæreste for 1 år siden, vi ventede bare ikke en baby og så var han ikke arb løs.. men han brugte virkelig al sin tid foran computeren og spillede.. Vi gik aldrig i seng samme tid, og hvis vi gjorder listede han ud for a spille så snart jeg var faldet i søvn.. han blev enormt usocial og ville ikke have venner og familie på besøg.. Så jeg tog en beslutning som var den sværeste beslutning jeg nogensinde har taget.. jeg gik fra ham fordi jeg ikke ville spilde mit liv på at han vågnede op og havde tid til at leve.. Så fik mig min egen lejlighed og det blev en rigtig pige lejlighed hvor jeg kunne bestemme hvor skabet skulle stå;).. Men efter 3 mdr hver til sit, vågnede han og var klar til at opleve verden igen..
    Vi bor idag sammen i en lækker ejer lejlighed og han spiller kun 1 gang om ugen.. Vi er begyndt a træne sammen hveranden dag, så vi har en fælles hobby, hvilket har ført os endnu tættere sammen.
    Men som nogen af de andre har sagt, skal du følge dit hjerte og mærke hvad der er rigtig for dig.. Du er den eneste der ved hvad du har behov for.


Kommentér på:
alene mor?( lidt langt)

Annonce