Hjælp.. Er alene om ønsket om børn {{forumTopicSubject}}

Hej piger.
Sagen er den at jeg siden min sa for 3 år siden, brændende har ønsket mig børn. Jeg er idag 21 og min kæreste er 25.vi har været sammen i over 5 år nu og vi ejer en skøn ny 3 vær. lejlighed. Han har fast godt job, med en rigtig god indkomst, og jeg er igang med at læse til pædagog, og er et år inde i forløbet.
Jeg har været meget tålmodig med ikke at presse min kæreste ud i noget, men han ved godt at mit største ønske er at få et barn med ham. Jeg elsker ham højere end noget andet, og han er virkelig også min bedste ven... Meeen... her til aften da vi snakkede og jeg spurgte ham om kunne se sig selv med et barn indenfor de næste 2 år, svarede han: nej.. det tror jeg ikke.. Jeg blev helt knust.. Troede virkelig at han var ved at være samme sted som mig.. For ½ år siden havde vi en lille krise i vores forhold, som også omhandlede det faktum, at jeg ønskede børn og ægteskab i min fremtid, men det gjorder han ikke.. Dengang holdt vi en pause hvor jeg flyttede i 1 måneds tid, for at vi begge fandt ud af hvad vi ville og da fortalte han mig at han både ville have børn og giftes med mig i fremtiden, at jeg var hans eneste ene, og at han aldrig ville "miste" mig igen.. Nu 1½ år senere, føler jeg at jeg står i nøjagtig samme situation:( Jeg elsker ham så inderligt, men føler virkelig ikke at jeg kan ignorere mit ønske om at få børn. Hvis bare jeg kunne få noget håndgribeligt at forholde mig til, som om 2 år kan vi begynde projekt baby eller lign.. Siden min sa i 08, har der været en kæmpe tomhed dybt inde i mig, og tanken om at der kan gå 5 år eller mere, før min kæreste er parat er ulidelig!

Er der nogen der har været i lign. situationer hvor jeres kæreste ændrede mening fra ikke at ville have børn, til pludselig at ville?

(undskylder det blev lidt langt )