{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
806 visninger | Oprettet:

At snakke om døden og det der følger med? {{forumTopicSubject}}

Ja i går kunne min veninde være blevet 27 år, men desværre er hun ikke i blandt os mere. Tog selvfølgelig på kirkegården for at synge fødselsdagssang, og lægge blomster. Havde min mand og min dreng med. Kasper er 3½, og kom til at tænke på hvor meget man burde fortælle ham. Han forstår det jo ikke rigtig, og nu er det 9 måneder siden hun døde, så han kan desværre ikke rigtig huske hende da han os var så lille.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At snakke om døden og det der følger med?
  • #2   3. jul 2011 Sofie, sådan her jeg det egentlig os. Men igår da han var med på kirkegården sys jeg ikke jeg ville forklare hvad det er for et sted, for er ikke sikker på han vil kunne forstå det når han ikke har en bestemt person at relatere til.
    Heidi - ville også ønske jeg kunne forklare Kasper det, men han er desværre for lille, og kan ikke engang rigtitg huske hende selvom hun er hans fadder.
    Men sød historie med ballonen..


  • #3   3. jul 2011 Sofie, tak. Det var sku en hård dag i går. Men er nu glad for jeg tog Kasper med på kirkegården selvom det for ham ikke var mere end en gåtur.

  • #5   3. jul 2011 nu har jeg heldigvis ik nogen der er død for nylig, men går vi tur og møder en fugl eller andet dyr der har stillet træskoene, fortæller jeg min søn at den ligger der fordi den er død, og så skubber vi den ud til siden så ingen træder på den, for det er synd.
    det med at "den sover" bryder jeg mig ikke om at bruge, jeg bruger ordet død, og det fungerer fint og han stiller ik spørgsmåls tegn ved det (endnu) han er 3 år og 5 mdr


  • #6   3. jul 2011 altså da marcus var 1 år og 3 mdr døde hans morfar/min far og selvom han på ingen måder kan huske ham, så snakker vi alligevel om ham, og han er med på kirkegården nogengange, hvor vi forklarer ham at morfar er oppe i skyerne og han savner os meget.. han ser billeder af ham, og ved udmærket godt hvem han er, det synes jeg han har ret til, og selvom de ikke fik lang tid sammen, så SKAL Marcus vide at hans morfar elskede ham højt, og at det betød meget at de alligevel fik noget tid sammen..

    så ja jeg synes det er ethvert barns ret at få at vide hvad døden er, og hvem folk var, men det behøver ikke gøres til en sørgelig ceremoni for det forstår børnene jo ikke... som sagt her er det sådan at hvis vi snakker om min far, så omtaler vi at han bor oppe i skyerne, og at han har en lille have hernede, det kan Marcus godt forholde sig til, og når han bliver større og evt begynder at spørge til det, så får han også et rigtigt svar, som han i den alder kan forstå... jeg tror ikke det hjælper at holde den slags tilbage for børn, for på et tidspunkt vil Marcus jo feks begynde at undre sig over hvem er manden ved siden af mormor på billederne??? hvis han intet har fået at vide..

    marcus snakker forresten også tit i telefon med min far, det fortæller han hvertfald ;o)


  • #7   3. jul 2011 nej jeg ville heller aldrig sige til Marcus at hans morfar sover, så går han jo i en fantasi om at han vågner igen, og det synes jeg da er synd han skal gå og tro...



  • #8   3. jul 2011 jeg plejer at sige det som det er. tænker, at børnene så forstår mere og mere efterhånden som de bliver ældre. min pige har fx spurgt, hvor morfars hund er henne (hun har aldrig set den), har sagt, at den døde og nu ligger begravet ude i hans have. Hun er tre, så tænker da ikke, hun er helt med på, hvad det går ud på, men efterhånden tænker jeg, at det kommer. Ligesom vi også snakker om, at naboens grise bliver hentet og kørt til slagteren og at vi så bagefter kan købe dem i butikken og spise dem.
    kort sagt, prøver at sige sandheden uden at gøre det til noget makabert og skræmmende.


Kommentér på:
At snakke om døden og det der følger med?

Annonce