{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
928 visninger | Oprettet:

rigtig svært at snakke om {{forumTopicSubject}}

Men det er sådan at jeg kom til at slå min datter igår. Hun blev ved med at sparke mig i maven da jeg skulle skifte hende og slevom jeg flere gange sagde nej og bad hende holde op og alle de ting vi nu gør så blev hun bare ved.

Ud af det blå slår jeg hende på låret og hun begynder selvfølgelig at græde. Hun havde aftryk af mine tre fingre på låret.

Hvorfor gjorde jeg dette? Jeg aner det simåelthen ikke og jeg er så ked af at det skete, men jeg gjorde det som om det var ren reaktion.

Skal jeg ringe til min læge og få noget for mit tamperament eller andet? Jeg er virkelig ude o torvene over jeg gjorde dette ved min datter...

Nogle gange kan jeg mærke jeg er lige ved det hvor jeg så går min vej men igår blev det bare for meget....

I må ikke dømme mig for det jeg har gjort, men er bange for jeg vil gøre det igen hvis jeg kommer langt nok ud.

Det skal lige siges at jeg er ret udkørt og min tålmodighed er ikke den bedste.

håber i kan komme med nogle gode råd uden at fortælle hvor forfærdelig en mor jeg er. Jeg ved det godt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  rigtig svært at snakke om
  • #1   2. nov 2009 Hejsa.. Kan godt sætte mig ind i din situation. Har engang været meget tæt på at slå hende, der nåede dog ikke at komme kræft i min hånd så den blev bare lagt på hendes skulder. Hun græd dog alligevel da jeg nok har set ret farlig ud i ansigtet. Jeg snakkede med min mor om det, og efterfølgende min læge, hvor jeg fik snakket ud om det. Nu sætter jeg min datter ned og går ind i et andet rum i 10 sekunder (tæller til 10), og går tilbage. Det hjælper her, da man liige får tænkt tingene igennem. Men ingen tvivl om at det er rigtig svært. Du kan evt. få min msn hvis du vil snakke smiley

    Knus


  • #2   2. nov 2009 Jeg synes bare det er forfærdeligt jeg faktisk gjorde det... Er bare rigtig bange for jeg skal gøre det igen.

    Tror du jeg skal ringe til lægen eller skal jeg prøve at gøre som dig? altså gå fra hende og trække vejret og komme tilbage igen?


  • #3   2. nov 2009 Helt ærligt, nogen gange har jeg lyst til at slå min datter, proppe hende ned i en kasse og sende hende til udlandet, for hun kan bare være så strid, og det er fandeme hårdt når man er alene med 2 små børn smiley
    Jeg har snakket meget med min Sp om det, og hun sagde til mig, at hun syns at når det hele er lige ved at gå galt, så må børn være børn, sørg for at, i mit tilfælde, at min søn ikk kan trille ned af noget, og gå ind i et andet rum og tælle til 10 .
    Det hjælper..

    Og så vil jeg lige sende dig en krammer, har aldrig selv slået mit barn, men ku godt forestille mig hvor dårligt man må have det bagefter smiley


  • #4   2. nov 2009 Jeg syntes ikke du behøver at ringe til lægen, da det var det eneste råd jeg fik.
    Ja når du kan mærke frustrationerne, eller vreden blusse op i dig, så skynd dig at sætte hende ned, og gå væk og tæl til 10.


  • #5   2. nov 2009 Det synes jeg også jeg plejer at gøre... atlså lige tælle til ti... men bare det at jeg kan hører hende når hun skriger hysterisk kan gøre mig tosset... hvis i forstår. Der er ingen steder jeg kan gå hen hvor jeg ikke kan hører hende.

    Nogle gange føler jeg bare at min verden går i stå når jeg kommer hjem. Så er det kun baby osv... min datter er halvandet år nu...

    er bare så ked af det, hader folk der slår børn og nu har jeg selv gjort det... Stakkels mit barn.. hun skal aldrig føle hendes mor er farlig og det jo det jeg har gjort nu


  • #7   2. nov 2009 rolig nu, du har jo ikke gjort skade på dit barn, er selvfølgelig ikke okay at slå, men der er også utrolig stor forskel på at slå... jeg har selv engang ren reaktion slået min datter fordi hun bed mig i låret, og det er jo ikke noget man gør bevist, bare en forkert reaktion. sys ikke du skal tage det så tungt, din datter har sikkert allerede glemt det...

  • #9   2. nov 2009 jeg tror absolut ikke du er den eneste, om ikke andet kan jeg trøste dig med at samlige mødre engang imellem kan få nok og har lyst til at kaste sit barn ud af vinduet smiley jeg har selv været så tæt på det hehe.. har kommet til at råbe af iben en enkelt gang og hun begyndte at græde og det gjorde jeg godt nok også.. det var så hårdt.. smiley
    men lad vær med at tænke over det. tror bare du fik nok, og alle har sine grænser.. jeg tror ikke du tænke over det, og du er bestemt ikke en dårlig mor. din datter har nok allerede glemt det, men det er tit det er os forældre der går og grubler over de mærkeligste ting. da iben faldt i dagplejen og flækkede sin overlæbe var jeg også helt ude af mig selv og kan stadig blive helt ked af det.
    trøstekram herfra. smiley


  • #10   2. nov 2009 Jeg ved ikke helt præcis hvad der gjorde det, tror bare jeg har fået nok. Altså manden ligger med stængerne oppe fordi han har brækket tåen og jeg skal tage mig af alt derhjemme. det har jeg sådan set intet problem med men det skal bare IKKE gå ud over min datter.

    Jeg sagde undslyd til hende og krammede hende og hun holdt op med at græde med det samme men bare det at jeg gjorde det gør mig så ked af det...



  • #11   2. nov 2009 kan udemærket forstå dig..
    men glem det, ligesom din søde datter smiley
    find dig lidt fritid og få slappet lidt af smiley


  • #12   2. nov 2009 Line
    Op med humøret selvfølgelig er det ikke ok at slå, men du har jo ikke tævet hende, og jeg tror at alle mødre når det punkt engang ?..

    dengang Lærke havde Kolik var der en aften hvor jeg bare var så træt og hun havde skreget og skreget i flere dage,jeg skulle skifte hende og hun skreg og skreg ! kæresten arbejdede nat dengang så han kunne ikke tage hende, hvor jeg simpelthen fik nok, jeg var LIGE ved og slå hende, men det var som om der var en der greb min arm inden jeg ramte hende, derefter lagde jeg hende i hendes kravlegård, gik i soveværelset og græd, ringede til lægevagten og spurgte hvad jeg skulle gøre og hvorfor osv. der sagde han at de fleste mødre når det punkt engang og jeg skulle tage det roligt og gå ind til hende igen, jeg gik ind tog hende op og stor tudede, forstod jo ikke hvordan jeg kunne næsten gøre sådan ved min lille elskede pige, nå men det endte med jeg ringede til min mor og vækkede hende, hun kom og hentede Lærke og jeg sov 12 timer smiley
    Og siden dengang har jeg aldrig haft det efter

    - så jeg tror bare du skal have en Børne pause søde


  • #13   2. nov 2009 Jeg vil gøre alt for at det ikke sker igen. Men nogle gange kan jeg bare mærke at jeg virkelig bliver drevet ud i torvene.

    Min datter er en rigtig glad og god pige og hun er så nem! Men synes virkelig at det er toppet her på det sidste. HUn gør lige det modsatte af hvad hun må og siger vi nej til hende så bliver hun bare ved og ved.

    Nu skal svigerforælrene have hende på lørdag så der får jeg lidt fritid..

    Slevom jeg selvfølgelig ikke har banket hende, synes jeg slet ikke man skal røre børn andet en kærlig kram og kys...

    Nu kommer der lige noget lidt privat...
    Da jeg var lille passede jeg tit min lillesøster som er 8 år yngre end mig. Og jeg kan godt fortælle jer, hun har fået nogle slag. Ved godt det er min lillesøster osv, men det gør man sku da ikke ved børn. Tænker tit om der er noget virkelig i vejen med mig når jeg har gjort sådan da jeg var mindre og jeg kan mærke at det raseri jeg havde dengang nogle gange kigger frem med hensyn til min egen datter...


  • #14   2. nov 2009 tak for alle svar og krammere...

    Det rart at vide man ikke er alene om sine tanker osv.


  • #15   2. nov 2009 Jeg er jo også mega flov over det, men jeg turde jo heller ikke ringe til lægen med det samme for hvad nu hvis de mener jeg er en dårlig mor eller andet...

    Herinde bliver man ikke dømt på samme måde som en læge ville gøre, men får nogle gode råd om hvordan man gør fra nu af...


  • #16   2. nov 2009 Jeg tror at mange når til grænsen på et tidspunkt, og nu hvor du har gjort det, ved du også hvordan det føles bagefter og har fået meget straf ved det selv, så jeg tror ikke at du skal tænke for meget på det.

    Hvis det er muligt, så planlæg at få børnene passet og tag børnefri. Evt. ud og lave noget sjovt eller spændende du ikke er vant til at kunne med børnene så du kan mærke at du "lever" som et selvstændigt individ også.
    Bare det at du oprettede indlægget er jo et kæmpe skridt og modigt og modigt at indrømme det. Jeg er sikker på at en del andre der er kommet til det, ikke ville turde.
    Når du er klar over at det var forkert og har dårlig samvittighed over det er det, viser det jo at du inden i dig selv ved at det var forkert og vil gøre det rigtige. Det er der mange der ikke gør, men fortiger, og fotsætter og fortsætter.

    Hvis det hjælper dig, til at få låg på det kan du ringe til lægen, ellers har du nok fået straf nok selv. Så jeg synes at du for din og deres skyld skal prøve at arrangere noget godt du kan gøre for dig selv.

    Stor trøstekrammer


  • #17   2. nov 2009 Vil også lige skrive som det første at det er virkelig flot du tør fortælle det! Og når det er sagt så lyder det jo ikke til du har gjiort stor skade på dit barn.. tror de fleste har prøvet at nå det sted hvor de har lyst til at ruske eller slå deres børn.. men at du gør det er jo ikke særlig smart smiley Jeg synes altså du skal ringe til lægen og få en snak omkring det hele.. også få en pause.. få din datter passet et par timer og plej dig selv..

  • #18   2. nov 2009 Ja, synes også det er SUPER flot du tør at stå frem, men op med hovedet søde..
    Synes du skal prøve og følge det råd som nogen af de andre har givet med at gå ud af rummet igen sekunder lig køle ned og så ind igen! ..
    Vi er begyndt hvis Oliver f.eks når han har fået en ble på så sætter vi ham bare på gulvet og ignorer ham og det plejer at hjælpe hvis han ikke lig får opmærksomhed nogen minutter!! ..

    - Synes ikke du skal ringe til din læge pga det her, men synes der imod hvis du føler dig nedkørt osv over noget psykisk at du måske skulle ringe og få en snak med lægen omkring det?!!!


  • #19   2. nov 2009 Problemet er os at jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad der har udløst det... Altså har da været stresset og sådan på det sidste men synes ikke det er mere end jeg plejer...

    Jeg tror jeg lige giver det en chance med at gå ud af rummet hvis det bliver for meget og hvis jeg gør det igen(hvilket jeg IKKE gør) så ringer jeg til lægen med det samme. Det ersket en gang og skal IKKE gentage sig, men man kan aldrig sige aldrig.

    Igen, mange tak for jeres rigtig gode råd og trøstekrammere. De varmer virkeligt.

    Har snakket med en veninde og hun siger at sådan har hun også haft det nogle gange, men tænkte sku da bare at så der a noget i vejen med os begge to!!!

    Men kan jo se jeg ikk er den eneste der har haft den følelse i hvert falde..


  • #20   2. nov 2009 Nicoline havde en kort periode (da hun var helt lille) hvor hun græd rimelig meget og når det blev for meget og ejg havde lyst til at kaste hende ud på vejen, så lagde jeg hende fra mig, gik ind på min seng smed mig og skreg og slog ned i en pude...
    Derefter kunne jeg starte på en frisk med hende igen...


  • #21   2. nov 2009 Jeg må altså sige jeg virkelig synes du skal ringe.. Synes ikke du skal vente til du måske gør det igen! Det kan ikke skade at få en snak ihvertfald.. Jeg synes ikke du er en dårlig mor, man er kun en dårlig mor hvis man ikke reagere så vil igen lige rose dig og håber ikke du dunker dig selv for meget i hovede..

  • #22   2. nov 2009 Jamen jeg er sku lidt bange for at ringe til lægen må jeg ærligt indrømme. Er så bange for at de mener jeg ikke er en kompetent mor. Altså Emma mangler intet, men det at man slår sit eget barn er jeg bare bange for de blæser rigtig meget op..

    Idag har vi haft en rigtig god dag og jeg har vidst fået rodet bod på lidt af mit fejltrin. Vi har malet og leget alt muligt. Har faktisk slet ikke sluppet hende af hverken syne eller arme. Kan virkelig godt mærke at jeg har dårlig samvittighed over det og vil gøre alt for den tøs. Elsker hende så højt som ingen anden.


  • #24   3. nov 2009 Louise: Tak for råd, puha har højst undvære tmin øjesten i 14 timer.. he he er ikke så god til at give hende fra mig i længere tid.

    Men hun skal passes her fra lørdag til søndag så det bliver en god lille pause. Men synes dog allerede nu jeg tænker meget mere over mit temperament efter denne uhyggelige oplevelse...


  • #26   4. nov 2009 Nej nej hun er blevet passet med en enkelt overnatning men aldrig flere og hvis jeg så skulle være sådan langt fra hende ville jeg nok have lidt svært ved det:-)

    Min datter er meget glad for andre mennekser og er bestemt ikke morsyg endnu så deter der intet problem med:-)


  • #27   4. nov 2009 Line, først og fremmest syntes jeg det er rigtig flot at dig at du deler det med os herinde, det viser virkelig at du fortryder din handling!
    Jeg tror du skal gøre som nogen foreslår, det med at gå ud af rummet og tæl til 10, det lyder som en god løsning og den vil jeg helt sikkert benytte selv hvis jeg kommer dertil en dag .o)

    Så syntes jeg også ige at BG skal have en stor ros i denne tråd. Hvor er det dejligt at alle holder en pæn tone i sådan en situaton! Line har brug for støtte, og det har hun i den grad fået her.

    Flot BG tøser! :o)


  • #28   4. nov 2009 Ina: Ja det vil også blive brugt fra nu af. Heldigvis har jeg ikke været nødsaget til det siden men bliver jeg ophidset igen så er det helt klart denne løsning jeg vælger...

    Jeg vil lige istemme og sige mange tak for støtten og jeres søde og venlige ord. Havde nok forventet at få en løftet pegefinger og nogle grimme ord med på vejen et eller andet sted, men nej! Jeg blev glædelig overrasket og synes det er rigtig stort af jer også at fortælle jeres egne tanker:-)

    Mange tak for alt piger.-)


  • #30   5. nov 2009 Nej det skal vi ikke desværre. Manden har brækket storetåen så han har sådan en stor støvle på så han kan hverken gå eller noget. tror bare vi skal lave noget god mad og hygge med en film eller noget...:-)

    Det var meningen vi skulle til KBH og hyggeshoppe men nu er pengene lidt små da manden er kommet på sygepenge og han kan ikke rigtig vade rundt inde på fisketorvet hele dagen. øv øv


  • #32   5. nov 2009 Ja det bliver lækkert:-)

Kommentér på:
rigtig svært at snakke om

Annonce