Glædes udbrud {{forumTopicSubject}}

Jeg må lige dele med jer.
Jeg har i lang tid kæmpet for at få Oliver til at sove i barnevognen, uden jeg skal stå og vugge ham i lang tid.
Igår lagde jeg ham og han lå og moslede rundt i ca 30 min, før han gav op.
Men idag lagde jeg ham, og sagde som altid. Kan du sove godt, gik ind og satte mig på min stol, som står så jeg kan se ham. Jeg havde idag kaffen stående klar, og min tålmodighed var 100%i top. JEG VAR KLAR TIL KAMP.
Så sidder jeg mig ned, tager com på skødet og svare i en tråd. 5 min efter da jeg synes der var stille fra barnevognen, opdager jeg, han SOVER... jeg lister stille ud, JA HAN SOVER. jeg lister så hen til tøjsnoren og hænger vasketøjet op. Da jeg er færdig, lister jeg op af vores to trins trappe, hvor barnevognen står ved siden. Katten som sidder på øverste trin, vælger at lave en fodfinte, ned mellem mine ben, jeg kaster mig frem mod teressedøren, for ikke at træde livet ud af katten, jeg når og tænke OH SHIT NU VÆKKER JEG HAM. Jeg ruller sidelæns ind af døren, springer på benene, og kigger ned i barnevognen. HAN SOVER... AV MIN ARM...hehe.