Tilmeldt:
8. dec 2009 Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Bliver det aldrig nemmere ?? (pasning) {{forumTopicSubject}}
Hej BG 
Nu har jeg gang i et andet emne, og ville lige hører jer efter noget bekymre mig lidt ..
Jeg har MEGET svært ved at få min datter passet, af familie/venner.. Jeg har det helt fint med at aflevere hende i dagplejen, og har aldrig haft problemer med at aflevere hende, for hun er så glad for at være der
MEN, - Hvis manden og jeg har aftalt, at hun f.eks. skal på besøg hos hans forældre mens jeg skal til tandlægen, kan jeg begynde at græde dagen før, (selvfølgelig ikke mens min datter er her), af ren og skær frygt, .. Jeg vil være den der har hende, og kan ikke håndtere at andre skal have ansvaret for hende, osv..
Det er IKKE fordi jeg ikke stoler på dem der passer hende, det er kun min mands forældre, og min søster og svoger som får lov, da det er dem jeg har det bedst med, og stoler 100% på..
Agnes elsker at blive passet, og bliver ikke sur eller noget, hun er nem at give mad, få til at sove, og generelt passe for dem som gør det.. Det er simpelthen mig der er problemet her??
Hun er 16 måneder, og er nok blevet passe i alt 6-8 gange indtil videre, alle gange om dagen, og de fleste gange kun et par timer, .. (en dag var det dog 7 timer, fordi vi skulle til Skejby til hjerteskanning), og der har som sagt aldrig været noget...
Jeg vil IKKE have en passet om aftenen, eller have at andre skal putte hende, eller at hun skal sove hos nogen.. Tanken gør simpelthen ondt i hjertet.. Jeg kan slet ikke have det...
Nu snakkede vi lige om at hun skulle ud og besøge hendes farmor og bedstefar, her i julen i nogle timer, men allerede nu gør det ondt i mit hjerte.. Jeg ved hun vil elske det, og selvfølgelig kommer hun afsted så..
Men mit spørgsmål er, om det nogensinde bliver nemmere for mig?? Vil jeg på et tidspunkt, godt kunne lade hende sove ude?? Stopper det med at gøre ondt i hjertet??
Eller er det bare sådan det er at være mor, og må jeg kæmpe hen over det, og lade hende blive passet??
Håber i vil dele jeres erfaring, .
Knus Marie,
dec 2009
Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Jeg er også tryg ved at hun er der, og ved jo hun har det godt.. Og jeg ved at det er nødvendigt at hun kommer afsted, for at hun ikke bliver afhængig af os, og også kan finde tryghed hos andre..
Jeg har det også fint nok, efter en halv times tid, når hun er afleveret, men kan slet ikke klare tanken inden..
Jeg håber virkelig at det bliver nemmere, og må jo bare prøve at give lidt slip..
okt 2011
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 2 Svar: 23
Kan du invitere manden med på cafe eller i biografen, så i kan hygge imens hun besøger sine bedsteforældre uden jer?
Det kan jo være du så kan slappe mere af, men du bliver nød til at ¨øve¨dig i at give slip.
Håber det kommer til at gå for dig men prøv nu at slappe af og nyd voksentiden.
sep 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 2 Emner: 62 Svar: 973
Jeg har det nok rimligt nemt med at hun skal sove ude da jeg selv ALDRIG har haft noget problem med det, hvorimod min søsters datter på 1 år kun har sovet hos vores mor 1 gang, hvor hun ellers er virkeligt meget - men min søster har selv lidt meget af hjemve helt indtil hun var 15-16 år...
Jeg har meget svært ved at følge det, da jeg mener at så længe du ved hun har det godt og hygger sig, så må man (undskyld) sku se lidt ud over sin egen næse og lade både bedsteforældrene og barnet nyde tiden sammen.... og JOV self. savner man da den lille ballademager, hvert eneste minut hun ikke er her, men synes jo den glæde og sjov hun har mens hun er væk opvejer det rigeligt.... Held og lykke med at give slip... Jo før du lader hende sove ude jo nemmere bliver det en dag hvor i virkeligt har brug for det! hvad skal der ske med hende, hvis du får veer om natten eller skal ligge der natten over??? hvis hun ikke kan sove andre steder? skal hun med og sidde og kigge på???
maj 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 1 Emner: 49 Svar: 607
Derfor er de også blevet passet mange gange af både mine og min mands forældre. Ikke altid fordi vi skal noget, men fordi børnene elsker det og bedsterne elsker det og vi mener det er et vigtigt bånd.
Min store datter blev passet med overnatning første gang da hun var 8 måneder gammel. Min yngste mener jeg var omkring 6 måneder, begge gange ved mine forældre.
Jeg kan i dag se to piger på 3 og 6 år der elsker deres bedster, er helt trygge ved dem, føler sig hjemme i deres hjem osv.
Jeg tror det er rigtig vigtigt at uanset hvordan det får dig til at føle, at du giver ldit slip på din datter. Med tiden vil hun kunne mærke din utryghed ved situationen og selv blive utryg ved det hvis ikke hun lærer at det er godt og ok at komme ud til andre som mor stoler på.
Så for din datters skyld, så er du nødt til at slippe hende lidt. Ved gud savner jeg da mine tøser når de overnatter nogle steder, og glæder mig altid til at hente dem, men indrømmer gerne at jeg også nyder pusterummet med min mand engang imellem når tøserne er ude og blive forkælet af bedsterne.
jun 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Emner: 40 Svar: 142
Min holdning er, at det er sundt for børn at blive passet...
Så jeg synes personligt, at det er ekstremt vigtigt, at lade ens børn blive passet... Så har man også tit mere overskud til at være en god forælder når de kommer hjem igen...
Synes ikke der er ret meget, som er mere belastende end de der børn, som hele tiden render rundt.. "piv, piv, jeg vil have min mooooar"...
Det gavner jo absolut ikke et barn, når det skal i skole og lign... Synes pasningen er en helt normal del af børns opdragelse
feb 2009
Følger: 5 Følgere: 4 Babyer: 1 Emner: 24 Svar: 98
dec 2009
Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Tak for jeres svar, også selvom nogle af jer skriver det lidt hårdt og kontant
Jeg ved udemærket godt at det er mig der har problemet, ikke hende.. Vi har aftalt at hun skal sove hos farmor og bedstefar en dag her i Januar, måske det bliver i julen, men hun kan altså ikke mærke på mig at jeg ikke kan lide hun bliver passet.. Hun har aldrig grædt når jeg har afleveret hende, eller været ked af det.. Hun er utrolig glad for hendes bedsteforældre, og generelt hele familien, hun er IKKE afhængig af mig, og selvom jeg er der når vi er på besøg, er jeg IKKE den hun vil hygge sig med, men det er de andre..
Jeg ved godt at jeg skal give slip, og det har jeg tænkt mig at gøre, men det er bare utrolig hårdt og svært for mig..
Min mor fik kræft da jeg var barn, og min far forlod os da hun fik det.. Mine søskende og jeg, blev passet af mine bedsteforældre, og da min mor blev rask igen, kunne hun ikke overskue os, så vi blev passet til højre og til venstre hele tiden, vi blev ikke sat pris på, og fik ikke den kærlighed som vi fortjente, og derudover har vi oplevet en masse, børn ikke burde..
Jeg er 100% klar over at det er det som ligger bag, og jeg føler jeg svigter hende ved ikke selv at have hende.. At jeg aflevere fordi jeg ikke selv orker hende, og det er forkert, og giver mig dårlig samvittighed..
Jeg ved at det ikke er rigtig, og at hun nyder at være væk, men det er bare svært at forholde sig til, når man aldrig selv har gjort det ! ..
Jeg ved at det er noget jeg skal arbejde med, og prøver ihærdigt,
Men jeg vil bare lige slå en ting klart, jeg er ikke en dårligere mor af den grund at hun ikke bliver passet, jeg tror at jeg har mere overskud og tålmodighed af den grund, og jeg nyder hvert minut med hende..
Og jeg syntes ikke at jeg har et yderligere behov for voksentid, for det har min mand og jeg hver aften, når hun sover??
Men tak for svar, ..
dec 2009
Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Tania - Tusind tak for et rigtig dejlig svar (: Jeg prøver at se det fra en anden vinkel, og jeg er sikker på at det hele nok skal gå rigtig godt (:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
det skal nok komme
Med tiden skal du nok blive mere tryg ved det.
Det handler jo om at være tryg ved hele situationen, og ikke kun menneskene!.. Og det tager tid
Mon ikke du med tiden vil lære og forstå at du er en god og stabil mor, og Agnes ved du er der for hende? Uanset hvor du er henne.
sep 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 2 Emner: 62 Svar: 973
Tænker om der måske er andre steder i livet hvor du mærker det, men at her med din datter er det noget håndgribeligt???
maj 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 1 Emner: 49 Svar: 607
Nu ved jeg slet ikke om det bl.a. er mit indlæg du mener der er hårdt skrevet, mne jeg synes ikke jeg kan læse nogle steder at nogle har sagt at du er en dårligere mor fordi hun ikke bliver passet. Det mener jeg bestemt ikke at du er, overhovedet.
Jeg kan også godt læse mig til at det er dig og ikke din datter der har et problem, og der er vel ikke noget at sige til det med den barndom du selv har haft, det må have været hårdt for jer.
Jeg tænker bare at med tiden når din datter bliver ældre, kan det være godt at give lidt slip på hende. Det med voksentid om aftenen er jo også helt fint, men jeg må indrømme at engang imellem træner jeg til en aften i byen (restaurant, bio osv) med manden, og nogle gange er vi jo også inviteret ud uden børn. Altså vi snakket måske 3-4 gange om året, så det er ikke noget vildt. Men hvis ikke I har det behov eller vil tage afsted uden børn når I inviteres, så er det jo også helt fint.
jun 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Emner: 40 Svar: 142
Som marianne og lars skriver, vil jeg lige understrege, at mit indlæg på ingen måder er hårdt ment.. Det er blot min personlige holdning til emnet
Men for dælen da.. Men de ting du selv har oplevet som barn, kan jeg sagtens forstå, at det er svært for dig ikke at have din datter..
Og det jeg skrev med, at man tit har mere overskud til børnene, når de kommer hjem fra en overnatning, var udelukkende ment på den måde, at jeg selv får ladet batteriet 100% op, når min kæreste og jeg får muligheden for at tage ud og få noget lækkert mad, for derefter at tage hjem, og så bare sove til vi vågner af os selv
dec 2009
Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Tak for alle jeres svar
Det er rigtigt at det ikke er min datter som ikke kan fungere uden mig, men mig som ikke kan fungere uden hende
Manden og jeg har snakket om at tage til københavn en dag i starten af det nye år, og så skal hun passes, og har aftalt at vi prøver en dag også nu her
maj 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 1 Emner: 49 Svar: 607
Agnes moar... har i aldrig været inviteret til noget uden børn om aftenen? Og hvis I har, hvordan har i så tacklet det. Spørger udelukkende af nysgerrighed, for synes faktisk at det er synd for dig at du har det så dårligt med det, det må være rigtig øv.
dec 2009
Følger: 27 Følgere: 26 Babyer: 2 Emner: 137 Svar: 899
Jo det har vi (: En enkelt gang sagde vi også ja tak (: Men jeg puttede selv min datter, og så var min søster og svoger her, til at hører efter hende, .. Og så tog jeg hjem efter et par timer, ..
Bliver det aldrig nemmere ?? (pasning)