Hysterisk mor.. {{forumTopicSubject}}

Prøver at gøre en lang fortælling kort!

Min søster har altid været et konkurrence menneske med ALT lige fra tøj, udseene til kærester osv.

Nu har hun fået en søn der er 3 måneder, hele hendes gravilitet har hun læst alt om børn, opdragelse og snakkede ikke om andet end hendes gravilitet..

Nu efter hendes søn er født, er det efter hendes mening kun hende som gør tingene korrekt, og KUN hendes søn som er perfekt..

Hun er tilmed blevet en overdreven hønemor, hver gang han siger et my tager hun ham op. Hun "kan" ikke lave aftensmad fordi hun skal være ved ham så det må hendes kæreste.

Hun ligger med ham på brystet og sover om natten, og man må nærmest ikke holde ham..

Kom til at sige at han har meget temperament fordi han skriger meget så snart hun ikke sidder med ham..

Så blev hun mega sur. Så sagde jeg at alle dem jeg kenders børn ikke kræver så meget som hendes, og at det nok er hendes egen skyld.

Så kommer det igen, " det må være fordi andres børn er bagud eller ikke spor aktive, min er hvert fald normal"

Havde ikke sagt at han ikke var normal, men hun føler et angreb hver gang.

Eksempel 2

Hendes søn har allerede fået to tænder, det skrev hun på facebook, hvorefter hendes veninde skrev, tillykke, øv øv min datter har ikke fået nogen endnu.

Derefter svare min søster: Nu er min søn jo også meget hurtig udviklet

Hun hævder sig over andre og tror hendes er et vidunderbarn og at hun er verdens bedste mor.. Men efter min mening er hun overdreven hysterisk..

Jeg venter mig om små 3 måneder, og når hun kommentere det siger hun: Er du ikke bange for at han bliver grim??
Tror du nu at du kan overkomme rollen som mor, det kræver meget?
Sidst sagde hun: BARE du ikke bliver sådan en hård mor, så får du ikke et lykkeligt barn..

Den fik jeg i hovedet da jeg sagde a jeg ville gøre tingene anderledes end hende?

Synes i jeg overdriver?
Er det mig som ser rollen som mor forkert?

Bliver så ked a det, når hun siger sådan.. Fordi hele vores liv har været en stor konkurrence, og har altid hadet det!

Nu har hun også tabt sig så overdrevet meget og skriver til mig: Må jeg få mine bukser i st 26 tilbage, dem kan du jo alligevel ikke passe!

(skal lige siges at hun bliver 34)

Hvordan skal jeg tackle hende? Nogen gode råd??