Hvorfor så vilde med alm fødsel ? {{forumTopicSubject}}

Ja jeg er begyndt at undre mig over hvorfor jordmødre, læger osv er så vilde med naturlig fødsel nærmest ligemeget hvad.. altså helt klart en rimeligt ukompliseret fødsel er at foretrække, men opstår der komplikationer for mor eller barn så ville et planlagt KS vel have været bedre ??

Sagen er at jeg står og skal vælge og har fået besked på at det er op til mig, de forstår godt mine overvejelser og derfor må jeg vælge frit, men den kommer jo hele tiden, med at professionelt synes det man skal forsøge at føde og man kan jo altid prøve og går det så galt kan man få KS akut..

Men jeg ønsker ikke akut KS, jeg ønsker ikke at forsøge og gå i panik over at det ikke kan lade sig gøre og frygte for mit barn.. samt alt hvad jeg har kunnet læse mig til siger at risikoen er betydelig højere ved akut KS end ved planlagt..

Jeg ved godt der altid er rissisi ved KS også planlagte, men har læst og læst, både lægelige sider og folks erfaringer osv og det virker ikke til at der er større risiko for hverken mor eller barn ved planlagt KS end ved alm fødsel, skader og fare er lidt forskellige, men procenten er vist ret ens, måske endda lidt højere ved fødsel for moderen..

Når nu risiko ved planlagt KS er ret lav og der i tilfældet er ret stor risiko for både psykisk og fysisk skade/ubehag (altså ved godt en fødsel gør ondt, men ud over alm smerte) ved lige den fødsel, hvorfor så presse sådan på med fødslen, hvorfor foretrække at personen prøver og fejler og ender i akut KS frem for roen ved et planlagt KS ?

Jeg synes der er mange ting der taler for planlagt ks (og nej ikke alle er tungtvejende, men når man skal tage en stor beslutning tæller alt jo med)..

1: Tidligere mistet og derfor let til frygt og panik for barnets sundhed

2: Hård fødsel sidst som var sekunder fra at ende i akut KS

3: Min datter var kun 49 cm og 2690 g og måtte klippes og hives ud med kop

4: Sandsynligvis lavt skamben (sagde jordmoderen under fødslen + min storesøster har det)

5: Skade på haleben ved sidste fødsel, som tog 3 måneder før jeg kunne sidde og her under ny graviditet giver det mig gener, hvis ny skade risiko for kroniske problemer..

6: Skade/Stor svækkelse af bækkenbund under sidste fødsel, som tog lang tid at genoptræne og igen volder problemer så snart jeg blev gravid næsten..

7: Kronisk sygdom der gør at smerter fx veer føles langt værre, kastede op af smerte flere gange under sidste fødsel..

8: det praktiske (og i sig selv er det ikke grundlag for KS overhoved, men tæller med i helheds billedet) vi har ikke familie i nærheden der kan tage vores datter (22-23 måneder ved fødsel) folk er enten på ferie eller på anden måde ikke "stabile" i forhold til at tage hende akut og jeg skal hurtigt ind pga de store smerter samt udvidelsen sidste gang tog max 4 timer fra første ve til fuld udvidelse.. samtidigt kan manden ved at vide dato planlægge barsel så han har fra dag 1 + få 1-2 uger ekstre.. ellers så kan han faktisk risikere at være på arbejde og ikke kunne gå før afløser kommer, så jeg måske står alene med vores datter og smertefulde veer, det skræmmer mig ret meget..

Men synes det er svært at stå fast og sige, "jeg vil ski have det KS", når man føler de ser en som svag og hele indstillingen er at man bør forsøge at føde.. Overvejer at tage manden med så jeg har støtte..

Hvad ville i gøre ? og synes i det er helt hul i hoved at jeg hælder mest til planlagt KS ?