Når ens barn har diagnose, som ingen kan se.. {{forumTopicSubject}}

Skal lige have letter hjertet..

Men sagen er den, at vi nu efter et år, er kommer igang med et forløb, som skal hjælpe supermanden på sigt..

Lidt baggrund:
Felix er født med en blødningen højre hjernehalvdel, vi har ikke vist om hvorvidt denne blødning har ville give men eller ej.

Da Felix er et år kravler han ikke, lægen er opmærksom og vil lave en undersøgelse som 15 måneder.

Felix kravler 14 dage efter læge besøget, 14 dage efter det, går han.

Der jeg hele tiden har været opmærksom på, at han ikke har været så smidig som andre små børn.

Felix kommer igen som 15 måneder, lægen konstatere ceberal parese, halvsidig lammelse i så Mild en grad, at det kun er proffesionelle som kan se det, medmindre man ved hvad man skal kigge efter..

Felix vurderes af privat fys, som kan se han er en smule bagefter grovmotorisk og en forsigtig dreng, men foran på det finmotoriske.

Vurdering sender os til Kolding til et team, som pt. Vil observere med tiden, og nu arbejder jeg sammen med kommunen om at fys forløb til Felix.

Imellemtiden går vi jo alt hvad de proffesionelle beder os om, går til gymnastik og køber trampolin, for at styrke muskler og balance.

Har en dreng på 2 år, som er enormt hurtig og lærenem, foran på sprog og finmotorik og helt igennem almindelig.

Hvilket ko også gør det svært for mig selv, til tider, at forstå hvorfor han og vi skal igennem alt det her., fridage til fys, læge og sygebesøg + at jeg skal huske alt hvad andre siger, for jeg skal videregive informationer, for de offentlige og privateinstanser kan ikke hente Info fra hinanden.

Men det der er endnu sværer, er at få andre til at forstå.

Jeg deler ikke dette med alle, kun de nærmeste, så jeg kan læsse af og fordi de jo også er interessede i at han har det godt.

Nå, men det det hele bunder ud i er så, at j igår sidder til oldemors fødselsdag, fortæller min mor om sygeplejersken i Kolding, min tante overhører samtalen og får det til at lyde som om det er mig, som nærmest ønsker, han skal fejle noget og at lægerne bruger pengene forkert ved at undersøge en rask dreng..

Suk.. Der er jo ikke noget jeg hellere ville end, at sige det var korrekt, men denne diagnose er jo ikke for nu, men lige så meget for at hjælpe ham sim han vokser..

Better safe than sorry? Eller hvad?

De som betyder mest for Felix og hans dagligdag forstår og samarbejder..

Det er bare så svært at dele sin historie med folk som ikke forstår - giver det mening? Og forklare og fortælle om noget ingen kan se..

Men nu vil jeg lige dele historien med jer og spørge: hvordan skubber man dumme kommentarer væk - og gør j det rigtige i, kun at dele hans "sygdom" med de nærmeste?

Er jo på ingen måder flov, men folk kigger ko på ham og siger han fejler ingenting:)

Hvilket jo er rigtigt og forkert på samme tid..