Ked og glad på samme tid {{forumTopicSubject}}

Åh gud hvor er det svært... Synes slet ikke jeg kan glæde mig i nu... Fandt ud af jeg ventede mig da jeg var 13+3 uger henne. Det skulle jeg så fortælle min eks mand hvillket han tog stille og roligt. Det skal lige understreges vi gik fra hinanden 6 uger før jeg fandt ud af det.. Men men så starter problemerne jo... Havde valgt han skulle have lov at deltage ligeså meget som han havde lyst til... Så hvergang der har været undersøgelse har jeg skrevet til ham... OG idag skulle jeg så til scanning i uge 21 hvilket er en stor scanning af betydning for mig i og med det er her vi kunne tjekke om der var noget galt med dette barn har en dreng der har noget der hedder Årskog syndrom.. Men faderen dukkede ikke op.. Og han vidste det var idag og nu er kl 20 og har ikke engang fået så meget som et kald om alt var vel... Det skal lige siges det hele så godt ud og de fandt ikke noget mistænksomt.
Men nu sidder jeg bare her og er tude færdig over at han ikke kan begynde at vise lidt interesse... Ville egentlig tillade ham at få fælles forældre myndighed samt være med til fødsel... Men nu har jeg bare sådan lidt gider ikke kæmpe mere for at han vil tage ansvar.. Men fuck det gør ondt inden i..
Hva ville i gøre?? Er det bare mig der er sart eller??