{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.008 visninger | Oprettet:

et lidt personligt spørgsmål? {{forumTopicSubject}}

jeg er nu gravid for anden gang, med endnu et ønske barn, men denne graviditet er meget anderledes end den første, jeg har det egentlig rigtig godt, og føler mig næsten ikke gravid, bortset fra at jeg er helt vildt hævet forneden (skamlæberne) det er som om at der suser alt for meget blod rundt dernede, og det hamre og banker (lige som hvis man har fået en bulden fingre eller lign.) det er et problem når jeg går og stå, hvis jeg så sætter/ligger mig ned så forsvinder det inden for 1 min, men når jeg så rejser mig kom det lige så hurtigt igen, det er hårdt når jeg er på arbejde for jeg er assistent på et plejehjem hvor jeg stort set ikke har tid til at sætte mig, men det er jeg pt nødt til, fordi det gør så ondt, tit bliver jeg nødt til at bide smerten i mig da jeg skal gøre det færdig jeg er i gang med, det er lidt pinligt for mine kollegaer tror jeg er svimmel, men kan ikke forklare dem hvorfor.

er der nogen der har prøvet det samme?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  et lidt personligt spørgsmål?
  • #1   25. okt 2010 har aldrig prøvet det men tror bare det er fordi den trykke neda og så måske der bliver lukket for noget blodgemmen strøming men der er ku et gæt

  • #2   25. okt 2010 har kun oplevet det en gang - altså og være hævet dernede og skulle tilfældigvis til 2 grav.undersøgelse dagen efter, hvor jeg spurgte, for havde ik oplevet det i mine andre graviditeter og hun sagde det var helt normalt.

    men ved dog ik, hvis det er mere sådan konstant og du virkelig er generet af det, så sys jeg da du skal tage til lægen en smut smiley


  • #4   25. okt 2010 det der med at hæve ved overbelastning, hænger jo desværre godt sammen med at det er værst når jeg er på arbejde, men jeg er jo ikke ret lang henne er kun 15+ henne, så er jo lidt nervøs for at det skal blive endnu værre, det er ret ubehaligt, og synes det er træls jeg ikke rigtig kan sige til andre hvor jeg har ondt, så prøver at holde det for mig selv, men det er s.. ikke rart, måske jeg skulle snakke med lægen om det, håbede bare det forsvandt igen, men det har været konstant nu i ca 2 uger.

  • #6   25. okt 2010 Synes du skal snakke med lægen men bestemt også med dine kollegaer, de vil da helt sikkert hjælpe dig og måske er der en af dem der også har prøvet det?? hvem ved....

  • #7   26. okt 2010 ja det bliver jeg nok nødt til, for det er da lidt træls. tak for hjælpen allesammen.

  • #8   27. okt 2010 Opdatering:
    I dag har jeg været ved lægen og hun sagde at jeg skulle fratages mine aftenvagter da det jo kommer sidst på dagen, og hvis jeg synes det bliver værre eller jeg ikke kan holde det ud, så skulle hun sørge for at jeg kom ned i tid, for jeg må ikke anstrenge mig sådan det er kroppen der allerede siger lidt fra og det skulle jeg lytte til.

    Tog efterfølgende ned på mit arbejde og snakkede med min leder som med det samme sagde at jeg skulle passe på mig selv og sætte mig ned så meget så muligt, men hun har altså ikke meget forstand på hvor travlt vi har, for det har jeg s... ikke tid til, så synes ikke jeg er nået så meget videre i det ud over at jeg stadig har ondt og hvis det forsætte, eller bliver værre så må jeg joo bare kontakte lægen igen.


  • #9   27. okt 2010 Du er NØDT til at tage den med ro og så MÅ du bare sætte dig ned og tage dig tiden, ellers ender det jo med at du slet ikke har tiden fordi du bliver sygemeldt...!!!

  • #10   27. okt 2010 ja det er rigtig nok, men det er nemmere sagt end gjort. =(

  • #11   28. okt 2010 Ja det forstår jeg udemærket, men jeg kom til skade en i bil ulykke i feb. sidste år, og det har virkeligt åbnet mine øjne, for jeg KAN bare ikke knokle på for det koster 2-3 dage på langs bagefter... Og nu er jeg så i en alder af blot 27 somre blevet nødt til at indse at jeg nok aldrig kommer til at arbejde på fuldtid igen... Det er sku hårdt, men der er KUN en til at se efter dig og passe på dig selv og det er DIG, du er nødt til at sige fra... Held og lykke med det og jeg synes det er MEGA fedt at du står frem med det og siger det som det er!!! Og dejligt at du skriver om det her, så andre der også er lidt "flove" over det kan få snakket om det!!!

  • #12   28. okt 2010 Tak for de støttende ord Lisbeth =)

  • #14   28. okt 2010 jow det nævnte min læge, men jeg synes det var et for stort spring, men sådan som det er lige pt er det det slet ikke rart at gå på arbejde, så ved ikke helt hvad jeg lige vil gøre, ja her er der alt for stille i sengen, jeg har ikke haft lyst siden det her begyndte, så det er heller ikke lige så hyggeligt. =(

Kommentér på:
et lidt personligt spørgsmål?

Annonce