Blandede følelser {{forumTopicSubject}}

Jeg er ca i uge 5 eller 6.
Lige nu hader jeg det bare for vildt. Jeg føler mit liv bliver sat på pause igen og at jeg ingen steder kommer. Der er lige kommet den stilling jeg har villet have så længe, men det kan jeg godt glemme da det er med start fra september og jeg har termin den 1 december. Min mand og jeg skal have lavet om i huset, for at lave børne værelse, jeg har 3 heste at tage mig af, samt rengøring og mad og mit arbejde. Jeg har svært ved at overskue det hele lige nu og har faktisk meget meget svært ved at glæde mig over noget som helst.
Min mor er pisse sur på mig, fordi jeg synes det hele er så træls. Hun kan slet ikke forstå hvorfor jeg er ked af det og synes det er ihh og åhh så dejligt at skulle være mormor og fortæller gud og hver mand det. Hun har alle disse ideer til huset og indretningen og jeg føler bare hun tager over. Så nu tror hun at jeg har en depression og skal til psykolog og det er bare sååå synd for min mand.
Jeg har et tøj værelse og fordi der ikke lige er total system i det, og jeg ikke orker at høre alle hendes forslag og kun det gælder, så siger hun, at det ville en sundhedsplejerske aldrig godkende og bla bla bla.. hvorfor skal hun give mig dårlig samvittighed over at jeg ikke er super woman. Når jeg så bliver sur/ked af det, så kan hun ikke forstå at jeg reagere som jeg gør og så bliver hun ked af det og køre hjem i surhed. Så kan jeg stå der med min dårlige samvittighed over at hun køre og at hun blev ked af det. Som om hun har glemt alt om hormoner og humørsvingninger.
Jo mere hun presser på for at jeg skal være glad og det hele er lyserødt og dejligt, jo mere ked af det hele bliver jeg.

Det er bare lidt hårdt at være mig lige nu, så bær over med mig...