Ih altså :( {{forumTopicSubject}}

Helt ærligt, jeg er faktisk dybt ulykkelig indvendig efter jeg har siddet og snakket med min veninde, og hendes mor kommer så på besøg, og det er rigtig hyggeligt.. (Kender ikke moren særlig godt, har kun mødt hende få gange før)

Min veninde har en lille pige på 2 år, og da moren så er kommet kommer vi ind på det med at børnene går i dagpleje, moren spørger så om Oliver græder når jeg går og jeg svarer at det gør han, hun spørger så om jeg ikke synes det er hårdt at gå når han græder, hvortil jeg svarer: Nej enlig ikke, fordi den første 1½ uge græd han overhovedet ikke når jeg gik og rakte ud og ville over til DP moren, så jeg ved at nu når jeg går og han græder det er bare ren skaberi, måske blandet med lidt træthed der om morgenen..

Hvortil moren siger: Ej, det var da noget underligt noget, så er man da godt nok følelseskold over for sit barn og så griner hun.. Så ved ikk om det skal opfattes i sjov, men jeg blev bare SUPER ked af det, fordi jeg VED jo at Oliver kun græder 1 minut mere efter jeg er gået og har lukket døren og så er der ikke noget med ham resten af dagen..

Men det rammer sku alligevel et eller andet sted når folk siger sådan til en synes jeg, fordi jeg ELSKER ham, og hvis jeg nu vidste det ikk bare var skaberi ville jeg da nok også være rigtig rigtig ked af at efterlade mit grædende barn..
Er jeg helt gal på den eller har moren virkelig ret?!!