det er sgu synd for ham ( meget lang ) {{forumTopicSubject}}

ja hvor skal jeg starte.

lige siden min bror var 18-19 år har hans største ønske været at få en familie.
han har så ikke været heldig med hans kærester, men fandt så en pige.
de havde været sammen et år og bliver enig om at begynde projekt baby.
det lykkes så og hun kommer til verden den 5 novmber 09
på det tidspunkt der der så knas i deres forhold.
min lillebror kører lastbil, og har sommetider trælse arbejdes tider.
nå men så begynder hun at brokke sig.
så er han for lidt hjemme, så for meget, så tjener han for lidt penge, så har han rod i hans økonomi, så laver han for lidt derhjemme, så er han ikke metal tilstede o.s.v
hun mener så at hans humør svinger og lillebror tar til lægen og får lidt medicin og samtaler.

hun flytter så først i januar men bliver enig om stadig at være kærester, og min bror har hans datter hver anden weekende fra lørdag middag til søndag aften og han er tude færdig når han har afleveret hende for han savner hans datter så meget.
min bror får så at vide har hun ikke vil ha at han ringer til hende i hverdagen får så føler hun sig overvåget og det acceptere han så.
det havde så udsat deres barnedåb, og jeg har været overbevist om at hun droppede ham når det var overstået, og ganske rigtig.
da hun er blevet døbt og hendes familie skal hjem tile hende og have kaffe, ber hun min bror om at kører igen når han har taget de billeder der skulle tages.
senere samme aften ringer han så til hende og spørg efter om det ikke bare kan være gode ved hinanden, i stedet for alt deet andet, men så siger hun bare at det ser hun ingen grund til og hun synes de er for, forskellige og hun ikke gider mere, og så aflevere hun så hans bil og så er det så det.

synes sgu ikke hun har været hel fair over for ham og synes det er synd at hans største drøm gik i tusind stykker.

tak fordi jeg lige måtte læsse af, det er ikke det sjoveste i verden når ens brors hjerte bliver knust.