at være negativ :( {{forumTopicSubject}}

Dette er ret svært for mig at komme ud med, da det er meget personligt, men føler ikke rigtig jeg kan komme af med det andre steder.
Det hele startede i 2002, hvor min mor begik selvmord, dette kom ret så uventet (det gør sådan noget vel altid) Jeg fik ikke nogen synderlig hjælp til at komme over mit tab af min mor, så har gået og tumlede med det selv. Dette har selvfølgelig gået rigtig meget ud over min dejlige mand som har støttet mig så meget som han nu kunne. Eller det gjorde han i hvert fald til hans egen mor døde af kræft året efter Dette var endnu et hårdt salg for mig, for min svigermor var det dejligste menneske på denne jord og hun prøvede på at hjælpe mig med samtaler omkring min mor, så jeg på den måde kunne bearbejde min sorg. Efter hun døde, gik min mand rundt som levede han i en osteklokke. Og kunne ikke rigtig hjælpe ham, med at komme over hans sorg, fordi jeg stadig selv kæmpede min egen kamp. Han kom over hans tab og kan den dag i dag sætte sig ned og tænke glade tanker om hans mor, dette kan jeg ikke.
Jeg føler at jeg aldrig rigtig kommer over dette, ved ikke hvordan jeg skal komme videre med mit eget liv, uden konstant at tænke på HVORFOR gjorde hun som hun gjorde, Hvorfor bad hun ikke om hjælp, jeg har rigtig mange hvorforer... Dette resultere i at jeg næsten altid er negativ og sur, især over for min mand og det er på ingen måde hans skyld. Min prinsesse kan jo selvfølgelig også mærke på mig at jeg er sur/negativ, og hun gør jo alt for at få min opmærksomhed, som jo så ofte ender i ballade, også blir jeg jo endnu mere sur.
Jeg har det så træls med at jeg ikke bare kan være glade jeanette, som jeg plejer at være (inden alt det her)
Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, men havde bare rigtig meget brug for at komme ud med det.
Hvis nogen har en mulig løsning på hvordan jeg kommer af med min negativitet/surhed vil jeg meget gerne høre om det.

mange hilsner fra en meget ked jeanette