{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.159 visninger | Oprettet:

Den sværeste tid i mit liv :'-( {{forumTopicSubject}}

Skriver her for at komme lidt ud med alle min tanke og følelser der flyver igennem mig i denne svære tid.. Har skrevet et par gange her i forum om min far og hans sygdom.. Men beskriver lige kort hvordan det hele hænger sammen..

Min far begyndte at få ondt i ryggen og tabe sig meget i marts i år.. Han blev af lægen sendt til keropraktor (staves) og fysiteraput (staves) hvor de ikke kunne finde nogen årsag til hans smerter.. Så finder lægen ud af han har mave sår og sætter ham i behandling for det.. Men min far bliver ved med at ha ond og smerterne tar til og vægt tabet bliver større.. Så lægen beslutter at indlægge min far til forskellige prøver.. Så han flyver ind og ud af sygehuset i en måneds tid men lægerne kan ikke finde ud af hvad han fejler.. På det tidspunkt har han været i diværse skanninger, kikkert undersøgelser oralt og analt, men stadig intet svar på min fars tilstand.. Så vægler de at ta en prøve fra hans lever og der finder de lidt kræft, så de undersøger ham nærmer.. De finder mere kræft i levern men kam ikke finde ud af hvor det stammer fra.. Midt i august er min far på aalborg sygehus for at få svar på de sidste prøver.. Min far har flere kræft knuder i levern, og en knude der vandre rundt i kroppen der spreder mere kræft ud.. Han får også af vide at han ikke kan behandles fordi han er for svag..

Nu ligger min far på frederikshavn sygehus, og har nu fået af vide at han sover ind en af de kommende dage.. Det er så utroligt hårdt det her, min far kan næsten ikke snakke mere, han vejer ingenting, han har tabt sig fra 110kg til 50 kg på 8 md, han ligner slet ikke min far mere.. Græder hele tiden, syntes bare det er så hårdt det her.. vIl bare ønske han snart får fred nu, det er ikke ham værdigt at ligge sådan.. Undskyld hvis det hele er lid rodet.. Det er bare så svært at formulere sig..

Tak til dem som læser det..

Betina


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Den sværeste tid i mit liv :'-(
  • #1   18. okt 2008 åhh Betinna .... det er så svært at miste sin forælder... ja i det hele taget det at miste... kan godt følge din sorg....... sender dig varme tanker og knus herfra....... osse til din far....... smiley

  • #2   18. okt 2008 Det gør mig godt nok ondt at hører, det må være hårdt at se sin far lide... føler virkelig med dig... har selv lige mistet min oldemor til det forbandede kræft, og min oldefar har også kræft, men heldigvis ikk så slem endnu...

  • #3   18. okt 2008 har mistet begge mine..... det gør ubeskriveligt ondt.... stakkels jr og alt det i skal igennem smiley

  • #4   18. okt 2008 kære betina (ja jeg skriver kære selvom jeg ikk kender dig)
    ja jeg har desværre lige været i samme båd som dig.. du er meget velkommen til at skrive til mig og du må også få mit nummer hvis du får brug for det..
    jeg er 22 og i december døde min far af kræft og det var faktisk spredt til hele kroppen og han fløj også ind og ud af hospitalet.
    og i febuar døde min mor også af kræft i leveren og hendes liv ville jeg nok beskrive nødagtig som du beskriver din fars..
    ja ikke nok med det den 2.oktober også i år mistede jeg så min søn...
    ja jeg ved hvad miste det vil sige og jeg vil hjælpe alle dem jeg kan og også DIG, ALT hva jeg kan...
    du er meget velkommen-
    håber du har en masse støtte ellers er mine skuldre klar, gør ikk som mig(jeg gemte min sorg)


  • #5   18. okt 2008 Det er også det der gør det så svært jeg er KUN 22år, jeg er ikke klar til at mist ham.. Ikke at jeg sige det ikke er lige så svær som hvis man var ælder, men er bare ikke mentar for alt klar til det.. Og har lige fået Bastian det gør bare så ondt, for han kommer aldrig til at kunne huske sin morfar.. Og det er jo min fanden, ja undskyld sproget.. Men det er den person jeg værtsætter og elsker allermest på hele jorden.. Jeg skylder ham mit liv, han har gjordt alt for mig.. Og det hele er bare kommet på engang.. Fik afvide nemlig først afvide for 14 dage siden at min far ikke ville overleve.. Han ville nemlig ikke ha at jeg skulle ha afvide at han var så syg.. Så jeg har gået i troen om at det nok skulle gå, og han nok skulle blive rask.. I mandags trode jeg han ville holde til efter jul, men så gik det hele pludselig meget stærkt..

  • #6   18. okt 2008 Tak for trøstende ord det varmer meget..

  • #7   18. okt 2008 ja.. men bare husk på du er velkommen, jeg er som skrevet også kun 22 og vi må hjælpe hinanden alt hva vi kan..

  • #8   18. okt 2008 puha, har virkelig ondt af dig...
    det samme skete for min farmor. ikke at jeg siger det er det samme som at miste sin far men det lige så hårdt.. hun døde en uge før jul for et par år siden. den dag hun kom på syghuset viste jeg ast hun ikke ville komme ud igen.. og det rigtig hårdt for en.. men se det fra din fars side af at han ikke skal gå og ha det rigtig dårlig og ikke kunne være far for dig på samme måde som han var da han var rask.. Bastian har sikkert bragt glæde i hans liv i den tid han har været der.. og når han engang bliver stor har du sikkert en masse billider du kan vise ham..

    Jeg har os selv en meget syg far.. vi ved ikke hvor længe han er her mere og det er der ingen der ved. og det mega hårdt at se ham nogen dage hvor han har det rigtig skidt..
    Føler virkelig med dig..

    Og dem på syghuset gør det de kan for at din far har det så godt som muligt i de her dage..


  • #9   18. okt 2008 ej lene.. lige at miste din søn på min fødselsdag.. ej.. ikke rart...

    Betinina.. jeg har det virkelig skidt på dine vejne.. jeg får helt hjerteskær af det du fortælle i alle har været igennem... jeg ved ikke så meget om det med kræft.. har en hel masse i min familie der har det.. men ingen er døde af det.. (heldigvis) men du er velkommen til at skrive hvis du mangler et lyttende øre og en tør skulder at græde ved... jeg skal nok hjælpe selvom jeg ikke selv ved så meget om det..


  • #10   18. okt 2008 gud hvor må det være hårdt!! er så heldig at jeg stadig har begge mine forældre! men har da mistet en af mine meget kære, og nøj hvor var det hårdt.. håber du har nogen at støtte dig til i hverdagen...

  • #11   18. okt 2008 det er jeg virkelig ked af at høre, kan godt forstå du har det som du har, og det er utroligt svart at se sin far på den måde.. det er en kanon svær tid, og derfor er det godt for dig at snakke om det.. her hjemme eller blandt venner det er lige meget, men man har bare brug for at snakke, det er meget svært at komme ud med sådan noget.. og det fylder utroligt meget i din hverdag .. men håber det bedste for din far... men nogen gang vil skæben noget andet end hvad man havde tænkt sig.

  • #12   18. okt 2008 Det er den sværeste tid i mit liv.. Min krop er helt færdig af at græde.. Her hjemme ligner det jeg ved ikke hvad, kan kun overkomme at ta mig af Bastian og køre op og besøge min far.. Mine to kære fastre hjælper meget, de har altid haft et utrolit stærkt bånd sammen.. De sidder på skif oppe ved ham og er der skiftevis hver aften hvor de putter ham.. Min far er bange, og ikke ved sig selv, han får meget medicin så han er helt smertefri.. Han sover det meste af tiden nu, men hvergang jeg kommer der op vågner han op, og jeg får et lille smil fra ham.. Har self også Bastian med der oppe, her til aften lagde jeg Bastian ved siden af min far og min far lagde hånden på ham, kunne ikke holde tårene tilbage da jeg sad og så på det smiley Ved jo at det er en af de sidste gange jeg skal se det, og det gør frygtelig ondt.. Og så er der min onkel Bent min fars bror.. De to er ikke bare brødre de er livs ledsager de har så stærkt et bånd, min onkel har ikke inset at det snart er slut, det er så svært at snakke om for ham.. Så er der også Sussi min fars hund.. Han så hende sidst for 14 dage siden, og valgte der efter at han ikke ville se hende mere.. For han kunne jo ikke gå tur med hende, og så ville han ikke gøre hende ked af det.. Ved min far er så ked af alt det her, han er så ked af at gøre alle hans kære kede af det.. Men han kan ikke mere ! Og så skal han ikke mere, vil ha han skal ha fred nu, kan ikke bære at se min far blive ædt op af det værste jeg nu ved nemlig kræft.. Ønsker den sygedom så langt væk som det kan komme !

  • #13   18. okt 2008 Lene r.. Skriver en pb til dig når der er kommet mere ro på sagerne.. Det ville være rart at snakke med en der har stået i samme sted..

  • #14   18. okt 2008 helt okay, du skriver bare når du er klar til det.

  • #15   19. okt 2008 puha bettina. sidder her og læser dit indlæg med tårer i øjnene, det rammer virkelig hårdt det du skriver. ved slet ikke hvad skal skal skrive... men tænker virkelig på dig og din familie. gør mig rigtig ondt og høre..
    Min morfar er lige blevet indlagt fordi de har fundet kraft i ham igen igen - lunger og lever, så det ser også rigtig skidt ud. Det sidste jeg har hørt er vi skal være glade hvis vi har ham til jul. Det er frygteligt. men alligevel ligger det så fjernt fra mig, tror ikke jeg vil indse hvor slemt det ser ud...!

    Hader den lortekraft!!!

    Håber din far snart for frem..


  • #16   19. okt 2008 puhaaa
    jeg sidder med tårer i øjnene min bedre halvdel mistede sin mor sidste år til kræft også

    masser af knus og varme tanker herfra
    det må være så hårdt så hårdt

    samme knus og tanker til Lene også jeg føler med jer det er ikke noget værre i livet end at miste det som man har kært
    masser af kæmpe krammere og tanker


  • #18   19. okt 2008 Er jeg virkelig ked af at høre. De har også lige fundet ud af at min tante har kræft og at det har spret sig. Hun er hjemme lige nu med´n kan ingenting. Hun mistede sin mand for snart 3 år siden som var alkoholiker. Savner ham rigtig meget. Og håber på at min tante klare det, hun har altid været en rigtig frisk dame. Min morfar døde da min mor var 14, har derfor aldrig mødt ham , men tager også tit ind på hans gravsted, han døde også af kræft. Desuden har min lillebror fået barn får tre måneder siden og de viste ikke om hun ville overleve da hun blev født 3måneder får tidligt, vi har været ved at miste hende to gange, men hun har klaret det og er snart klar til at komme hjem. Så har også haft det ret svært. Men ved det er hårdt. Håber du klare det.

  • #19   19. okt 2008 hej betina...

    Jeg har selv mistet min mor for ti år siden, så ved hvordan du har det.... håber du har nogle at snakke med... Ellers er du meget velkommen til at skrive til mig, så vil jeg godt snakke om det, for det er en meget svær tid du er i... håber det bedste for dig og din familie......


Kommentér på:
Den sværeste tid i mit liv :'-(

Annonce