Hunden er syg - aflivning {{forumTopicSubject}}

Vi har jordens dejligste hund. En lille sag der er bare god som dagen er lang.
Da jeg købte Joey var jeg helt bly i hundeverdenen, ville gerne have en lille hund, men de var dyre, så jeg blev lykkelig da jeg fandt en lille korthåret toy terrier til 3500 på dba, og købte ham straks af en dansktalende mand bosiddende i Tyskland.
Han leverede hunden på en rasteplads i Maribo, kl 5 om morgenen, desværre virkede lampen i bagerummet ikke og der var sort som kul, så vi kunne intet se..
Fik Joey over i vores bil og kunne se hans øjne var hævede, men manden var allerede kørt.
Det viste sig at være en hundehandler af værste skuffe, og Joey fejlede alt hvad man nærmest kunne fejle..
Han blev opereret 5 gange det første år vi havde ham, og 4 gange siden.
Han er nu 7 år.
Desværre er han nu igen syg og skal opereres hvis han skal få et godt liv, eneste problem er at operationen kun vil hjælpe kort tid, og tilstanden vil komme igen og igen, altså operation på operation mindst en gang hvert år, indtil vi synes nok er nok..
Vi har så snakket og snakket om fordele og ulemper, men er kommet frem til at han kun bliver opereret en gang mere, hvis han overhovedet bliver det, for vi har snakket meget om for hvis skyld er her egentlig?
Men nøj hvor er det hårdt.. Jeg har jo altid haft ham føler jeg.. Han har altid være der når jeg var trist, følte mig alene, givet mig gode grin, men også fået Mig helt op i det røde felt..
Og jeg sidder med en følelse af at svigte ham ved ikke 'bare' at lade ham operere når det er nødvendigt, 7 år er jo ingen alder..
Åh, ja, de kære dyr, de giver os så mange glæder, men hvor gør det ondt når deres tid nærmer sig..
Også lige et billede, ja kønt er det ikke, men det siger vidst alt