{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.067 visninger | Oprettet:

1½ år og grænsesøgende!!! Hjælp!! {{forumTopicSubject}}

Min søn er nu godt 1½ år og han synes pt det er enormt sjovt netop at gøre alle de ting han ikke må. Han er absolut i selvstændighedsfasen. Hvis tingene ikke går efter hans hoved bliver han total sur og hylende....
Ved aftensmads tid sidder han og slår med bestikket ned i bordet og kigger afventende på mig for han ved jeg siger noget til ham. Er beg. at prøve at ignoere det for han gør det helt sikkert igen når jeg først har sagt til ham at han skal holde op. Men på den anden side vil jeg heller ikke have han bare sidder og kaster rundt med bestik og mad og slår hænderne ned i tallerknen...

Synes det er lidt et dilemma som jeg ikke lige kan finde ud af hvad jeg skal gøre ved.. han prøver helt tydeligt grænser af.
Men de kloge siger jo også, at man først kan opdrage på deres spisevaner når de er 2 år, før forstår de ikke hvad "spise pænt" osv er for noget.

Han skal have lov at udfordre verden og man kan nok heller ikke forvente en på 1½ sidder pænt og spiser men alt med måde, vil jo også gerne vi kan tage i byen uden der sidder bund hysterisk knægt og smider med alting .o)

Hvad gør I når jeres børn gør sådan?

Jeg ved det er en naturlig ting at børn er/gør sådan.
Mit problem ligger bare i at jeg ikke kan blive klog på hvordan jeg skal takle hans "udbrud".
Jo mere jeg siger NEJ osv til ham jo sjovere er det at blive ved - og ignorere det...hmm???

Mangler lidt gode råd og nogen der kan nikke genkendende til sådan noget...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  1½ år og grænsesøgende!!! Hjælp!!
  • #1   29. jul 2010 Ja men det er også kommet lige pludselig her for han har heller aldrig siddet og spist sådan før.
    Hvis vi tager fat i hånden som du skriver, sidder han enten og beg. at små smile og så fortsætter han for det var da en sjov reaktion ( tror jeg han tænker)
    Eller også bliver han lige som en helikoptor rotor og roder rundt i stoen og skriger og vrider sig og bliver sur..
    Det virker som om han forstår det godt nok i de andre situationer du nævner, med komfur osv (hvert fald i et stykke tid) men ved spisebordet er det helt andre kræfter det træder ind....


  • #2   29. jul 2010 Linda: Ja kan godt se det med "timeout" men det tror jeg bare ikke min dreng er gammel nok til at forstå endnu..

    I ved - det er sjovt at gøre de ting der skaber en reaktion... smider jeg gaflen på gulvet ved jeg den blir samlet op = gaffel på gulvet 100 gange.
    osv osv osv........................ BANDIT!!!

    :o)


  • #3   29. jul 2010 Børn på din dreng´s alder kan ikke spise pænt endnu, men de skal ikke sidde og smide, rode og larme ved boret som du beskriver.. Sig nej, vis det ikke er forstået "så er han ikke gammel nok til at spise selv" så tag hans bestik og mad ham.. han har kun bestik når han kan side pænt! Så tror jeg det stopper hurtigt..

    Håber du finder en løsning


  • #4   29. jul 2010 Ja har også gjort det med gaflen, men så ligger den der - og hvordan skal han så spise... :o/?

    Ja han skal have at vide at det er NEJ, gør jeg også og prøver at tage fat om hans hånd der hamrer rundt på tallerkenen. Så vrider han sig rundt og bliver hys og tallerken er på vej på gulvet, så tager jeg tallerken fra ham og så fortsætter han bare.... når han så får den igen starter han igen...
    For pokker jeg synes det er svært, for det ender tit med han ikke får noget at spise pga al den kamp.

    Ja og måske bunder det i virkeligheden i at han ikke er sulten nok!!! For hvis han er det, går det knap så galt hver gang.

    Men jeg må bare prøve at blive ved at sige nej og lade ham rase lidt og måske aflede hans opmærksomhed fra det show han laver.


  • #5   29. jul 2010 i den børnehave / vuggestue jeg sad i sad alle pænt og spiste for børnene vidste at hvis de ikke sad pænt blev deres stol trukket væk fra de andre også kunne de sidde der indtil de kunne sidde pænt for så var de ikke med i "fællesskabet" mere

  • #6   29. jul 2010 Joey er også halvanden år og vi bruger skammekrog med succes.

  • #7   29. jul 2010 Synes bare det lyder så tidligt med timeout eller skammekrog om man vil?
    Vi har prøvet at tage ham ned fra stolen og sige at så vil vi ikke have dig til at sidde her! Men så stormer han huset rundt og skriger og hyler så han bliver gennemblødt af tårer - og han holder ikke igen...

    Taget tallerknen fra ham og skubbet ham fra bordet - så er det han vrider sig og bliver total hys og falder bare ikke ned igen.

    Vil nok sige vi har prøvet begge dele (sige NEJ osv og "timeout"). Måske virker det på et tidspunkt aner det ikke.
    Problemet er nok at jeg er i tvivl om hvad der er rigtigt og forkert at gøre og så prøver man magtesløst at forsøge det hele........

    Er nok bange for at gøre noget som han ikke er gammel nok til at forstå og dermed skabe en endnu værre ond cirkel hvis i forstår?

    Har også tænkt at vi måske skulle prøve at sætte os og spise noget før, måske han simpelthen også bliver for træt og dermed total hys..

    Åh de kære børn ;o)


  • #9   29. jul 2010 Jamen han spiser også selv, har han gjort længe. Og Gud trøste os om vi vil forsøge at give ham mad, nej nej nej JEG SKAL SELV!!!!!

    Ja pyt med svineriet - det er mere det at han bevidst sidder og smider gaffel og mad rundt overalt og griner og bare afventer en reaktion.
    Han er bare ude på narrestreger og vil se hvor langt han kan få lov at gå tror jeg. Men lige præcis ved middagsbordet synes jeg altså han skal sidde og spise sin mad i stedet for at kyle rundt med det..

    Så blir jeg irriteret på ham og jeg er nu ved at være bange for vi får skabt sådan en dum ond cirkel hvor han ved jeg bare reagerer på alt det fis han laver.
    Indtil nu for et par uger siden sad han sgu altid og spiste pænt. Men nu er det jo ligefør han ikke engang får noget at spise fordi det hele er pjat og ballade..


  • #11   29. jul 2010 børn elsker opmærksomhed, især hvis de kan få begge forældres opmærksomhed på en gang, så er det bare lykken, desværre er det så den negative, men pyt, den er bedre end ingenting.
    børn ville elske hvis de kunne få ligeså meget opmærksomhed, når de bare er rolige og når de gjorde det vi forældre ønsker, men ak nej, man får altså den bedste opmærksomhed, når man gør det ens mor og far ikke vil have.
    så barnet gør bare det vi selv har lært dem, vil du have min fulde opmærksomhed så skab dig, eller larm eller gør noget helt tredje som plejer at få forældrene op af stolen.
    vend det hele på hovedet.....se barnet når de er allermest rolige, søde, artige eller hvad vi nu kan kalde det, og giv dem massiv opmærksomhed der.
    f.eks. : ejj hvor er du bare god, til at sidde og lege, jeg kan se du rigtig hygger dig, mor for sådan en lyst til at lege med, når du sidder så pænt.
    når barnet så smider med gaflen og smider med maden, så tør op uden den store dramatisering og de store gloser, bare sig med bestemt stemme : ved du hvad , det vil jeg ikke have, det gør mig vred...og så tør op.
    når barnet så sidder pænt og spiser, så ros, ros , ros. : ejj hvor er du bare god til at fange maden med gaflen osv. ros de små ting.


  • #12   29. jul 2010 Ja du har nok ret....det er jo nok også fordi man gerne vil have lidt ro når man spiser og man ikke bryder sig om al det græden :o(

    Må jo nok bare prøve os lidt frem og så holde ved at gøre det samme i stedet for at prøve alting på en gang...det er jo forvirrende, men man vil jo så gerne gøre det rigtige og have at det virker..


Kommentér på:
1½ år og grænsesøgende!!! Hjælp!!

Annonce