{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.754 visninger | Oprettet:

fustreret!! {{forumTopicSubject}}

håber der er nogen der kan hjælpe med et godt råd!

jeg undskylder med det samme over et langt og indviklet indlæg smiley

min bedste veninde og jeg fik vores børn med 1 1/2 mdr mellemrum (min er den yngste), alt var okay i starten med at ses og ungerne kunne sammen- men de var jo også så små at de ikke lavede det store ballade!
nu er de så henholdsvis 16-17 og 15 mdr, og hendes dreng skriger/græder/skaber sig så snart min datter bare kigger på ham.
jeg passede ham i weekenden og det var simpelthen et maridt ikke mindst for min datter!
han skreg fordi jeg ikke kunne og ville bære rundt på ham hele tiden, når min datter snakkede til ham, når hun gik forbi ham, ja han skreg sådan set hele tiden undtagen når jeg lagde an til jeg ville tage ham op!
min veninde har de sidste mange gange lavede mur mellem min datter og drengen, da min datter er meget nysgerrig og gerne vil lege men han er mere tilbageholdene! hun "redder" ham fra hende hvis han græder over hun er for tæt på og trøster ham og siger til ham det er såå syndt for ham!

han virker meget tilbage og har som sådan heller ikke været meget ude socialt inden han skulle starte i vuggestue!

syns hun gør min datter til "tyran" i hans verden ved at de ikk selv må kommunikere og finde hinandens grænser!

mit spørgsmål går kort ud på- hvordan kan jeg snakke med hende om det, uden at træde (for meget) på hendes "moderstolthed" ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  fustreret!!
  • #1   30. jul 2013 uh den er rigtig svær smiley specielt når man ik kender personen.. men det er vel bare og gå lige til sagen med en ordentlig tone smiley

  • #3   30. jul 2013 Lyder til han er puslet meget om og taget op ligeså snart han har lagt an til at ville græde..Du er nok nødt til at tage den stille og roligt men som de andre skriver er det nok svært uden at træde lidt på hende... men fortæl hende stille og roligt at det går dig på men uden at lyde som om at hun er en dårlig mor og han er en møgunge...

    Håber i kan få snakket om det så i stadig kan ses med børnene og det kan blive hyggeligt for jer alle smiley


  • #4   30. jul 2013 I stedet for at anklage hende for at pusle for meget om ham, så vend den om. Sig til hende at du synes det er ærgerligt at jeres børn ikke fungerer så godt sammen, og at du er ked over at han har så let til gråd overfor din datter. Spørg hende hvad I kan gøre for at hjælpe dem sammen.


    Og så vil jeg sige at det kan være svært med tætte børn. Min niece og søn har også kun et par mdr. Imellem og de ELSKER hinanden. Men der er rigtig mange konflikter mellem dem, netop fordi de er så tætte, og vi skal som mødre være virkelig meget på. De har et tæt søskendeagtigt forhold, men er ikke så tætte at de også selv kan finde løsninger på det hele.
    To timer sammen kan være hamrende kaotiske, men bagefter siger begge børn at de har hygget sig og haft det sjovt med den anden smiley go figure!


  • #5   30. jul 2013 Kristina l det er nemlig det, der er pudslet rigtig meget om ham og han har aldrig rigtig fået lov til at græde!
    Jeg syns bestemt heller ikke en dårlig mor ig det vil jeg også understrege overfor hende smiley
    Ja det er første barn for os begge og min datter har ingen problemer med børn i legestuen kommer godt ud af det med de andre børn smiley

    Men tak for svar....ikke andet for end at tage tyren forsigtigt ved hornene:)


  • #6   30. jul 2013 Jeg har lige haft en samtale med min veninde, da hendes søn ikke behandlede min søn ret pænt. De er 1,5 år og 2 år. Min er ældst men han er meget mild overfor andre børn og siger ikke rigtig fra.
    Jeg sagde til hende at vi var nødt til at hjælpes ad med at få drengene til at lege pænt sammen. Sagde det som det var, at min søn var blevet bange for hendes. Fik også sagt at hverken hun eller hendes mand reagerede selvom "angrebene" på min søn til tider var lidt voldsomme, hvor jeg så greb ind. Hun tog det pænt og da vi så hinanden igen var hun mega opmærksom og drengene hyggede max.
    Men det er rigtig svært. Vores børn er jo vores ømme punkt. Så vær ærlig men på en pæn måde:)


  • #7   1. aug 2013 ja kunne det desværre tyde på. Det er med at finde en gyldenvej så man ikke pakker dem ind i vat, det er jo en bjørnetjeneste i sidste ende....sig til hende stille og roligt som du har det men husk ros også,


Kommentér på:
fustreret!!

Annonce