Er bare helt nede :'( {{forumTopicSubject}}

Har nu siddet og kigget lidt rundt herínde. Tænkte på om jeg skulle skrive hele min historie ned. Men noget i mig siger at det er det bedste, så gør det!

Da jeg var 18 år, havde jeg ikke fået min mens endnu. Så jeg tog til en gyn. for at hun kunne undersøge mig, der gik ikke lang tid fra jeg startede ved hende til jeg fik kæreste på, så jeg fik p-piller og så kom min mens jo automatisk. Jeg var på p-piller i godt 4 år, hvor jeg også fandt min nuværende samlever, og vi har været sammen i 5 år her til aug. Da jeg var 22, smed jeg p-pillerne da jeg og min kæreste gerne vil have et barn. Jeg tror også at inderst inde ved mig at det var en test for mig om jeg nu fik min mens eller det stadig udblev.
Jeg begyndte ved den samme gyn, og efter ½ år fik jeg meget voldsomme kramper ved livmoderen. Jeg var på dette tidspunkt stadig ikke på p-piller. En aften blev mine smerte så kraftige at jeg blev kørt med ambulance ind på Viborg sygehus. De kunne hverken finde det ene eller andet. Jeg blev udskrevet efter 2 dage, men en meddelse om at de ikke vidste hvad dette skyldtes. I samme uge havde jeg en tid ved min gyn, hvor vi fik en snak om det hele. Hun sagde så at hun vil sende mig videre til fertilitetsklinnikken, hun meddelte mig også at fordi jeg ikke havde fået min mens på "normalvis" endnu, skyldtes at min krop havde lidt alt for meget psykisk stess, hvor dette formentlig startede omkring 13 års alderen. Det skal siges at jeg har været rigtig meget igennem psykisk, men er kommet stæk igen, ovenpå hver nedtur.
Med den viden, var jeg frisk på nyt mod og vi var spændte på hvad de sagde til os i Skive. Vi kom til vores første samtale i oktober 2010. Min kærestes sædkvalitet var super god, så det var bare mig vi skulle igang med. Jeg blev vejet osv, herefter fik jeg at vide jeg skulle tabe mig 8 kg inden de kunne starte behandlingen. Jeg blev tilbudt at gå ved en diætist/coach som var tilknyttet dem, hvilket jeg tog imod. De kramper jeg havde skyltes at jeg ikke havde fået nogle blødninger i 1 år, og at det "ventede på at komme afsted" som de kaldte det. Jeg fik nogle stærke p-piller og homonpiller, som skulle udvide min livmoder. Disse piller tager jeg stadig den dag idag. Jeg skulle igennem en insimination når jeg var klar.
Det gik super godt med at smide de første 4 kilo ved diætisten, men den 1. januar var det slut med at gå ved hende da de skulle skære ned/spare det væk MEGA surt! Jeg skulle starte ved min læge, hvor jeg skulle vejes osv. Dette er overovedet ikke det samme, da man slet ikke får nogle gode fif eller bliver coachet i den rigtig retning. Vægten har svinger rigtig meget op og ned.
I feb måned skulle jeg ind og have min vandscanning. Og HOLD DA K... Har ALDRIG i mit liv prøvet noget så smertefuldt!! Var tudefærdig, da det var overstået. Da de ikke kunne finde venstre æggeleder og at de var gået i spasme så kunne de ikke rigtig gøre så meget, de vil gerne at jeg fik en kikkertundersøgelse af livmoderen, for at være helt sikker på at alt var som det skulle. Midt april fik jeg så taget den længe ventede kikkertundersøgelse, med en stor skræk om at det vil gøre mere ondt end vandscanningen, sa jeg var blevet lovet at jeg kunne blive fuld bedøvet! Nakoselægen mente at det slet ikke var så smertefuld og at vi prøvede med en lokalbedøvelse. Jeg var helt ude af den.. Jeg endte dog med at blive fuld bedøvet, hvilket jeg var glad for.
Jeg har søgt ind på seminariet her til sommer, og får først svar om jeg er optaget den 30. juli.
I går kom dommen så... Min højre æggeleder er der ikke passage igennem. Så jeg skal have reagensglasforsøg! Hele verden ramlede bare ned over mig i går da jeg læste dette. De første tanker var bare, hvordan skal vi få råd til det 30.000 kr???? Hvis jeg kommer ind på seminariet, kan vi først gå i gang om 3½ år, min vægt står stille og den er virkelig ved at går min rigtig meget psykisk på. jeg mangler stadig de sidste 4 kilo.. Lige pt går jeg ledig, så dette gøre det heller ikke bedre. Synes det hele bare ramler ned over hovedet på mig lige nu, har ikke sovet hele natten rigtig og sidder bare og tænker konstant.
Vi er sat til og skal på "Klar parat skole" den 31 maj. Skal vi tage til det og sige hvordan det hele ser ud, eller skal vi bare vente.. ALT kommer jo anpå svare fra seminariet...
Er ved at blive sindsyg, af alt det her lige nu... Er så usikker på det hele nu...

Ved godt det er et MEGET langt indlæg, men havde bare brug for at dele det med nogle!!