Tilmeldt:
14. jul 2008 Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 2 Emner: 15 Svar: 56
Skal være tante, men vil ikke (langt) {{forumTopicSubject}}
Min kæreste og jeg har nu prøvet i 1 år på at blive gravide.. Uden resultat.. 
Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at det nok skal komme, men det er bare så svært for mig nu.. Synes ALLE er gravide.. Det er så hårdt og totalt svært at glæde sig på andre folks vejne.. F.eks. fik jeg at vide i går aftes at min kærestes lillebror og kæreste venter sig. Hun er i 3 måned, og de har kun kendt hinanden i 1 år.. Det er der dog ikke så meget i vejen for, men hun blev gravid med det samme, og det er det jeg nu er gået helt ned over.. Jeg er så bange for at jeg aldrig kan blive gravid. Jeg har bøvlet en del med mit underliv, men gyn. mener at det skal nok komme. Jeg fik en hormonkur for små 14 dage siden, og havde ægløsning i weekenden med 2 store æg.. Men jeg tror bare ikke på at den er der.. Jeg var så ked af det i går, at jeg tog en test, og man kan jo ikke teste kun 4 dage efter ægløsning.. Og den var jo selvfølgelig, som alle de andre snart 100 tests jeg har taget, negativ..
Lige nu synes jeg livet er totalt surt, og gider slet ikke kigge på børn eller snakke om graviditet, for så græder jeg bare.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste er heldigvis meget rolig, og siger at det nok skal komme.. Men det er bare ikke nogen trøst for mig lige nu. Har sådan brug for at det lykkes nu.. Hormonerne gør det heller ikke lettere, for jeg har selvfølgelig taget på og bliver totalt hurtigt ked af det pga. pillerne/sprøjterne.
Jeg vil gøre ALT for at blive gravid.
Har sådan lyst til at fortælle mine forældre om min situation, for jeg kan tale med dem om alt.. Men jeg vil ikke have at de skal vide at vi prøver på at få børn, for så kommer der et endnu større pres på mig.. Håber bare snart den test er positiv, så jeg kan fortælle mine forældre den gode nyhed..
Men puha det var ikke nemt i går, da jeg fik at vide jeg skulle være tante! Det kom som et lyn fra en klar himmel, og jeg sagde bare tillykke.. Ikke noget total jubel fra min side.. Alle andre i familien vidste at hun ventede sig, men de har med vilje ikke fortalt mig det, da de ved vi har prøvet i 1 år..
Øv hvor er jeg misundelig.. Og det kan jeg bare ikke lide..
Tror sgu snart jeg skal til psykolog og nul-stilles!
Andre der har det sådan?
Undskyld at mit indlæg blev så langt, men havde bare brug for at komme ud med det.. Det er ikke let..
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Babyer: 1 Emner: 66 Svar: 782
Jeg er sikker på, at hvis i fortæller din kærestes lillebror og hans kæreste at det ikke er for at være led, men i ønsker jer så brændende et barn, at du har lidt svært ved at glæde sig vildt meget på deres vegne. Jeg er sikker på de forstår dig. Synes virkelig i skal snakke med dem om det
jul 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 2 Emner: 15 Svar: 56
Jeg snakker heldigvis rigtig godt med hende, så jeg tror jeg vil prøve at tage en snak med hende om det.. Overvejede også rigtig meget i morges om jeg skulle sende hende en SMS hvor der stod at jeg ønskede dem virkeligt tillykke, og håber for dem at det går godt med graviditeten.. Og at jeg lige nu har meget svært ved at glæde mig på andres vejne, da jeg selv er meget langt nede pga. det ikke vil lykkes for os..
Øv.. Nu græder jeg sgu igen..
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Babyer: 1 Emner: 66 Svar: 782
Vores naboers venner har prøvet i flere år på at blive gravide. Da jeg blev gravid, gjorde hun det tilfældigvis også - med det 6. reagensglas-foster. Og vi snakkede jo meget om at vi skulle være forældre samtidigt. Pludselig en dag blev jeg stoppet af min nabo-kone på vejen, at jeg helst ikke måtte snakke baby, for veninden havde lige tabt igen. Du kan lige tro jeg gik stille med dørene. Og det gør jeg sådan set stadigvæk, for jeg vil ikke såre hende. Men jeg forstår udemærket godt at det kan være meget svært at ønske noget så vildt og ikke kan få det.
Hvis du bliver ved at være så ked af det, synes jeg virkelig du skal gå til din læge og fortælle hvordan du har det. Hvad der gør dig så ked af det. Du har måske en depression. Og det kan være farligt at have. Jeg har selv haft en depression som jeg har taget medicin for. Det kunne være du skulle overveje det. Du må gerne skrive privat til mig, hvis du føler dig tryg ved det.
maj 2008
Følger: 12 Følgere: 11 Emner: 46 Svar: 318
jun 2008
Følger: 34 Følgere: 36 Babyer: 1 Emner: 284 Svar: 4.428
Hvis du kan tale med din familie og de er følsomme på sådanne punkter og forstående synes jeg du skal fortælle det. ansigt til ansigt, beskeder kan nemt lyde negative og så ved man ikke helt om man skal sige det når man ses eller nævne det. Og så tror jeg det kan lette lidt at du får det ud så de ved det.
For det vil være helt vildt synd for dig hvis de pludselig begynder at gå og puffe uvidende til dig om i ikke også snart skal. Så kan man føle sig super klemt og så ulykkelig at man slet ikke har lyst til at sige det nu.
Så går du ikke kun med det indeni. Det er svært at fortælle om men det kan være en lettelse at de ved det så du har dem lige på hånden til at tale med med det samme hvis du en dag føler at det ramler og du lige har brug for at tale.
jeg fik også at vide at jeg kunne få svært ved at få børn. Da jeg var 13 år blev jeg opereret for neden fordi der var noget der hovede sig op i min livmoder som ikke skulle være der, og fyldte alt ud, hele skedegangen og æggelederne tror jeg. Da jeg kom for kniven var jeg lige så stor som en der var gravid i 6 måned og kunne hverken tisse eller noget fordi det lukkede min uringang til så jeg skulle tømmes med kateter for urin. Så var indlagt på sygehuset i 5 dage hvor der strømmede blod ud af mig. De troede at jeg var gravid men jeg var jo jomfru. er blevet syet oppe i og min familie regnede med at jeg nok ikke fik børn men er endelig gravid.
har dig og din kæreste været ved et tjek ved lægen? det kan skabe lidt luft at få at vide at det er ok det hele eller bare få sat finger på hvis der er noget.
min veninde troede ikke hun kunne blive gravid da hun har prøvet i 5 år og efter de 5 år først fandt de ud af at det var kærestens sædkvalitet, og fik så endelig hjælp og kunne blive gravide. Det er bare så synd at hun skulle lide i så lang tid, det er forfærdeligt
jun 2008
Følger: 34 Følgere: 36 Babyer: 1 Emner: 284 Svar: 4.428
jun 2008
Følger: 34 Følgere: 36 Babyer: 1 Emner: 284 Svar: 4.428
der har ikke været ilt tilgang hele mit 13-årige liv deroppe så æggene kunne også have været helt ødelagte, ja jeg kunne jo nemt have været blevet komplet steril og det vidste de ikke om jeg var men gavne mig kunne det næppe. Bare hvis nogen undrede sig
jul 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Babyer: 2 Emner: 15 Svar: 56
Min kæreste har fået tjekket sin sæd, og den er 100% iorden, så det er dejligt. Jeg er blevet scannet flere gange, og der er intet at se af cyster eller lign. i mit underliv.. Det er nok bare de lorteæg der er for små og ikke vil/kan sætte sig fast..
Det er mega hårdt, og nu har jeg besluttet at hvis folk spørger til vores projekt, så siger jeg bare: Vi kan desværre ikke få børn.. Så er der ingen der siger noget mere, og vi kan "arbejde" i ro og fred.
Mange tak for jeres indlæg.. Det er dejligt at læse at jeg ikke er helt ved siden af..
Skal være tante, men vil ikke (langt)