jeg er i et sort hul {{forumTopicSubject}}

Hej piger

Jeg har lige været oppe ved lægen igen og det er med blandede følelser jeg går derfra ..
vil lige starte med begyndelsen

for snart 2 år siden gik jeg og var trist, jeg havde det rigtig skidt, jeg kunne ikke passe min HF da jeg bare lagde hjemme på sofaen og græd, jeg spiste ikke og havde det virkelig skidt .. min mor kom så forbi en dag hvor jeg sad på køkkengulvet og bare græd, hun fik mig så ud i bilen og vi kørte afsted til lægen, han tog nogle tests og sårn og jeg fik dommen "du har en depp" fint nok tænkte jeg så havde jeg en grund til jeg havde det sådanne og nu kunne jge så få det bedre , jeg begyndte på medicin, men ham lægen jeg havde på det tidpunkt gav mig det forkerte og for meget, så jeg var træt hele tiden det fik vi så rettet op på, jeg kom igennem min HF med en lille 4 tal..
jeg får det så så godt at jeg selv vælger uden samråd med lægen at stoppe med mine piller og det går så os fint nok, jeg havde humør svingninger men ikke noget voldsomt ..
der er nu gået ca. halvandet år siden jeg stoppet på mine piller og jeg er begyndt igen, jeg kom tilbage i samme trummerum, hvor jeg lige pludselig begyndte at græde, og havde det rigtig skidt , dårlig samvittighed, analysere alt oppe i mit hoved, hvis jeg fx sad og snakket med min kæreste og jeg sagde hvordan jeg havde det og sårn, så oppe i mit hoved kunne jeg sidde og tænke har jeg det nu os sårn, er det min egen skyld? ved alt jeg gør og siger har jeg disse tanker.
jeg fik så en dag vi var over ved mine venner et angst anfald jeg blev så bange for mig selv, jeg satte mig ind i stuen derhjemme og satte mig til at græde, min kæreste er super god til at tryste mig når jeg har det sårn. jeg var så ude og handle med min kæreste og hans kammerat et par dage efter, hvor jeg fik sårn et anfald igen, hvor jeg simpelthen blev nødt til at gå ud fordi jeg følte at jeg ville simpelthen dø hvis jeg blev derinde .. jeg tog op til lægen efter mit andet angstanfald og hun sagde at når jeg fik det sadanne skulle jeg sige til mig selv at jeg vil ikke have det sådanne her jeg vil have det godt, puh da jeg kom ud derfra jeg græd bare og skulle starte på mit nye arbejde samme dag, jeg havde det bare så skidt men tvang mig afsted, men hold da op hvor jeg var glad da jeg 4 timer senere fik fri.
dagen efter havde jeg det så skidt jeg ringet hjem til min mor og hun fik så min søster til at kører de 85 km for at hente mig , hun var sammen med mig hele dagen jeg græd bare vi prøvet at gå en tur hvor jeg kunne komme i sol for at få lidt lys og varme men jeg lagde bare inde i det solarie græd. min søster endte med at måtte ringe efter min mor som skyndte sig hjem til mig hun kørte mig igen til lægen denne gang hendes egen som er en super sød og dejlig dame.
hun kunne med det samme se at dette ikke gik så vi sad og snakket i snart en time, og jeg græd og græd og græd, hun endte med at udskrive noget medicin til mig som jeg kunne kommehjem og sove på. også nogle jeg skulle tage om morgenen som jeg skulle få det bedre af . det nu snart en md siden og føler ikke rigtig de virker jeg har dog ikke grædt siden jeg har fået min hverdag til at kører nogenlunde men i dag hvor jeg har været ved lægen igen græd jeg igen, og det jeg syntes var rigtig svært er at jeg ikke ved hvorfor jeg græder sårn, min kæreste er super dejlig og tålmodig med mig, vores sexliv er kørt fra at kører perfekt til at være 4 måske 5 gange i måneden det ret frustrende at være mig for tiden , jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få det bedre . jeg ved bare at jeg vil have det bedre, jeg vil have en hverdag op og kører sammen med min kæreste . alt virker bare u overskueligt lige nu vil bare gemme mig for hele verdenen - min mor har givet mig et gavekort på at vi skal ud og shoppe tøj til mig for 2500 og det er så frustrende jeg glæder mig ikke rigtig ..

ved ikke hvad jeg ville med det her det blev lidt langt, men havde bare brug for at komme ud med det ..