FB fra mig (meget lang) {{forumTopicSubject}}

Fødsels beretning.

Veerne starter natten til tirsdag d.25 de er dog langt fra reelmæssige, men tager en hel dag på sofaen og prøver at lade op til fødslen. Kl. 24:30 begynder veerne at tage til og de er så reelmæssige, kl. 02:00 pakker vi bilen og kører hjem til min mor med hundene, og for at hente hende (der er en barnepige til hundene hos hende) men vi sidder derhjemme til ca. kl 5. hvor vi ringer til fødegangen og de vil gerne have mig ind til tjek.

Ankommer til fødegange ca. 5.15 og bliver undersøgt indvendigt og er så 3 cm åben, og bliver da indlagt. Jeg får noget af deres tøj på og ligger mig så ellers bare på briksen, men kan ikke finde ro, og går en del rundt, ud og får lidt morgenmad, selvom der ingen appetit er..

Kl. 7 kommer der ny JM på, og det var hende jeg ønskede at føde hos, så var bare lykkelig da jeg så hende. Vi pjatter og hygger os, og de havde ikke travlt på fødegangen den dag så hun var inde hos mig stort set hele tiden.. så det var jo skønt.. 8:10 bliver jeg undersøgt indvendigt igen og er så 5 cm åben. Der bliver lagt et ve drop for at få skub i det hele. 12:20 tages vandet på mig og får lagt en epidural blokade, da de opdager at han er stjernekigger. Jeg får slappet en del af.

Kl. 15:15 er der desværre JM skift, men må jo tage det med. Og herfra begynder alt bare at gå galt. Det er en af de ældre JM som bare vil have man skal føde naturligt. Nå men mit ve drop bliver øget og tiden flyver, jeg bliver vendt og drejet, fra side til side, om på knæ og albuer for at få prinsen til at vende sig rigtigt. Det hele er et stort smerte helvede, da de konstant piller ved mig.

17:00 begynder presse trangen, og der er jeg 9cm åben, 17:30 er jeg 10 cm åben, og får at vide jeg bare skal presse med på veerne. Hvilket jeg jo gør. Men pludselig dykker prinsens hjertelyd og der tages 2 blodprøver fra hans hoved af, men da deres maskine ikke virker ja så var det lige som spild af hans blod. Lægen som er på stuen, burde ikke have lov at være fødsels hjælper, han jog bare sine fingre op i en uden at bruge lidt at det glide creme, så det rev mig flere gange.

Nu er vi på et punkt hvor jeg får påført sig meget smerte at mig krop siger fra. Det sidste jeg husker er at min mand bliver bedt om at gå ud og spise aftensmad. Og der lukker min hjerne total ned. Jeg husker abselut intet af sidste del af fødslen. Men min mor og manden fortæller selvfølgelig hvad der er sket.

Efter jeg er gået ud som et lys, forsøger de ihærdigt at få prinsen ud ved hjælp af sugekop, og min mor siger at lægen bare jog den op i mig, så jeg skreg som hun ved ikke hvad, og på et tidspunkt skulle jeg have sparket lægen da han forsøgte endnu engang at få den sugekop ind. Hvilket jo ikke havde været med vilje. Men pludselig tager det hele en drejning som gør både min mand og mor bange, pludselig bliver jeg koblet fra alt maskin halløj, får et tæppe over mig og bliver kørt til akut kejser snit og det sker kl. 18:40, kan ikke huske jeg bliver kørt derop, eller noget andet.

Men min prins kommer til verden kl. 18:52, præcist 12 min efter jeg bliver kørt afsted til operations stuen. Han vejede 4000 g og var 54 lang.

Jeg vågner så op, oppe på opvågning, uden nogen omkring mig, aner intet af hvad der er sket med mig, det ene øjeblik ligger jeg og er ved at presse prinsen ud, og det næste øjeblik ligger jeg med slanger osv på mig. Jeg bliver mega ked af det, for tror jeg drømmer, men så kommer ham som fortog kejsersnittet og fortæller hvad der er sket, og det eneste jeg ber om er bare at se min søn med det samme. Der går dog noget tid før manden og prinsen kommer op til mig. Men da de kommer bryder jeg endnu mere sammen, for da går det op for mig at jeg har mistet en del, da jeg intet husker. Jeg sidder stadig tilbage nu og kan ikke rigtig komme over den behandling og den tid jeg mistede med min søn.

Det var så min fødsel, i grove træk.. det var en så forfærdelig oplevelse at jeg ikke ønsker flere børn nu.. det fik de ødelagt.