{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.530 visninger | Oprettet:

biologisk far {{forumTopicSubject}}

Åh ved slet ikke hvor eg skal starte.. men det bliver nok langt.. har bare sådan brug for at komme af med det..

Det startede da jeg blev gravid (planlagt) der smed kæresten mig ud han elskede mig ikke og ændrede lige pludselig mening om at vi skulle have et barn. Jeg beholdt barnet og i min graviditet har vi været venner og jeg har "tvunget" ham med til de forskellige ting.. 3 uger inden fødslen møder jeg drømme fyren og vi har været sammen siden og han er som en far for David. Den biologiske far var med til fødslen og boede hos mig den første uge. Ham og den nye kæreste kan sammen uden problemer.
Vi havde oprindeligt aftalt at jeg skulle have fuld forældremyndighed. grundet fejlinformation fra Statsforvaltningen / Sygehus Fyn har vi i stedet fælles forældre myndighed. Vi udfyldte og indsendte papirer der kun gælder for folk der ikke har boet sammen. Formentligt pga pres udefra ville han pludseligt ikke underskrive de rigtige papirer...
Aftalen var at den biologiske far skulle hjælpe til med barnedåb som han stort set ikke gjorde.. og siden barnedåben har han kun set David meget få gange hvor der ca går en måned mellem hver gang. Han blev inviteret med til David's halv års fødselsdag og siden da (Han er nu 10 måneder) har han kun set ham hvis vi har mødt ham f.eks for at bytte ting..så højest et kvarter af gangen hvor david er på min arm eller i autostol. nå vi snakker i telefon sammen spørg han aldrig til david selv om vi snakker over en halv time.. Men på den anden side siger han at han skal være weekend far !
Og der kommer problemet så.. fordi jeg har da slet ikke lyst til at han skal være weekend far da han ikke kender david overhovedet.. Og man ikke kan lave aftaler med ham fordi hvis han endelig vil kigge forbi kan vi aldrig få at vide hvornår han kommer og når jeg ringer fra mit nr så bliver den ikke taget...

! hvad ville i gøre ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  biologisk far
  • #1   15. sep 2009 Jeg ville invitere ham over en dag og så fortælle ham alt det du lige har skrevet her og høre hvad han siger til det. Selvfølgelig på en pæn måde..

  • #2   15. sep 2009 åh stakkels du. din situation kender jeg alt for godt. (lige minus din dejlige kæreste)

    jeg er ked af at sige det. der er intet at gøre. du er nødt til at tillade samvær. jeg kender udemærket følelsen af at aflevere et barn til en der dybest set virker fuldstændig ligeglad.
    jeg har talt i TIMER med statsamtet om det, og med mindre han er svært alkoholisk, narkoman eller dømt for pædofiloi, har vi bare værsgod at aflevere.

    dog kan du trække tiden ud til dit barn er 2½ år, ved at påråbe dig at du stadig ammer en smule eller ved at påråbe dig at du finder barnet for umodent til det. når kalenderen tikker 2½ år, så er spillet ude, så er der samvær om du vil det eller ej.

    hvis du trænger til et øre, så skriver du bare,

    best wishes.
    janne


  • #3   15. sep 2009 Han har ikke søgt samvær og jeg håber bare han ikke får taget sig sammen til det...

    Til :-). Har prøvet at snakke med ham om det men han lytter ikke, måske mest fordi hans omgangskreds siger han skal "holde på sit"...


  • #4   15. sep 2009 Ej, hvor åndssvagt! Håber det bedste for dig og din søn ihvertfald.
    Men tror heller ikke du kan gøre det store efter jeg har læst hvad Janne skrev..


  • #5   15. sep 2009 vil sig det er ikke alle tilfælde samværdet går iorden gennem statsforvaltningen, på længre sigt.

    min store datter have også samværd med sin far i starten det var noget vi aftalte selv. da han gang op gang blev væk sagde jeg han måtte smutte i amtet som det hed dengang. han fik desværre samværd og 2 gange nåede han at droppe hende inden amtet satte en stopper for samværdet de har nu ikke set hinanden i 2½år men venter på vi skal i statsforvaltningen da han har søgt igen sidst fik han afslag fordi han ikke har vist han er stabil nok og har meget blandet følelser denne gang om de skal have eller ej vi begyndte at snakke sammen og var sikker på de skulle men han viser heller ikke meget interesse mere så er derfor begyndt at tvivle..

    selvfølgelig ender de nok med samværd i starten men bliver han væk i tide og utide vil de nok indhente oplysninger fra dagpleje/børnehave og evt kommune inden de beslutter sig..


  • #6   15. sep 2009 skal lige siges jeg gjorde en fejl fra start det var at aftale det selv skulle ha været gennem statsforvaltningen fra start så havde vi ikke skulle trække det så langt ud og havde de brud bag os..

  • #7   15. sep 2009 Sys du skal kæmpe alt hvad du kan for at faren bliver så stor en del af din søns liv som muligt. Hjælp faren så meget som muligt, og tilbyd ham alt det samvær han vil have.

    Det ville være min løsning på det, også selvom faren måske virker som en skovl. Jeg tror på at det bedste ville være at finde en løsning sammen, og hjælpe hinanden mest muligt.


  • #8   15. sep 2009 Han får ham i hvert fald ikke uden om statsforvaltningen...

  • #9   15. sep 2009 jeg kan fortælle dig så meget at weekend far er der længe til endnu før han kan blive det. med hvad du fortæller, også selvom det går i statsforveltningen, for når han ikke har været og er der mere end han er så for han ikke david på weekend der skal han først bevise han er ansvart værdigt.

    i statsforveltningen siger de at et barn faktisk først begynder det med overnatning når barnet er mellem 2 0g 3 år, hvis barnet virker tryg ved det. jeg har været hele turen igennem siden min datter var 4 mdr. hun er nu 2 ½ år gammel og er stadig ikke begyndt med overnatning, (vi prøver så her næste gang hun skal hjem til ham at hun skal overnatte)

    men det er kun 1 overnatning til at starte med og så skal det køre i en tid før det bliver til en hel weekend, og det er statsforvaltningen der har bestemt det. da min datter var omkring de 10 mdr. havde hendes far samværd med hende 1 time en gang om ugen (overvåget da han heller aldrig holdtt aftaler, og faktisk ikke kendte hende).
    og det kan du også sagtens bede om at du gerne vil have samværdet foregår hjemme hos dig, eller er overvåget på anden vis. da din søn ikke kender ham rigtigt og omvendt.

    men som sagt overnatninger sker først når barnet er mellem 2-3 år gammel.

    du er velkommen til at skrive en pb til mig hvis der er noget du vil vide, jeg kender stort set til alt hvad man bør vide i din situation, har stort set det hele på skrift, og kan fortælle dig hvordan og hvorledes hvis der er noget du vil vide. så skriv pb jeg kender det hele som min egen baglomme efter lidt over 2 års kamp med det selv.


  • #10   15. sep 2009 Problemet er han ikke vil se sit barn, men føler han bør fordi folksiger han bør... han viser ingen interesse men holder bare på sin ret...

    Ang. forældremyndighed... Aftalen VAR at han skulle afgive den...

    Jeg ønsker ikke dette for at straffe den biologiske far men for at beskytte David mod en der vil skuffe ham gang på gang...

    Før jeg mødte min nuværende kæreste bad den Biologiske Far mig om at finde en ny far til barnet..,
    Da jeg så mødte min Kæreste bad ham at være Davids far, men han ville ikke love noget så tidligt i forholdet... Og desuden var måde min nye og jeg enige om at Den Biologiske skulle tage sit ansvar.... Da han ikke har det har vi bitterligt fortrudt...


  • #12   15. sep 2009 du er heldig han gider din søn, min søn´s far er ligeglad med os og bagtaler mig og får grimme mennesker til at stoppe os på ubehagelige måde(han nægter at det er ham) han har set sin søn inden for de første 4 leve år så han har krav men kontakt amtet og sig der er sket en fejl og atdu vil ha fuld forældre myndighed og at davids far ska ha overvåget samvær ellers udlevere du ham ikke


Kommentér på:
biologisk far

Annonce