Frygten for at miste? {{forumTopicSubject}}

Hej. Skriver for at vide om der er andre der har det lige sådan. Sagen er den, at jeg har to børn som ikke ser deres biologiske far, og ikke kommer til det. Jeg er så sammen med thorbjørn og har næsten været det i et år. Han har taget faderrollen for mine børn og er der hundred procent for dem på alle måder. Vi har et rigtig godt forhold, har det sjovt sammen og er aldrig rigtig uvenner. Dejligt. Nå. Jeg er rigtig bange for at miste ham. Jeg har egentlig ingen grund til det, for jeg kunne ikke forestille mig at han ville gå fra mig. Som sagt har vi det godt sammen. Men som sagt er jeg bange for at miste ham men det er pga børnene. Min største datter har førhen spurgt til om hun ikke har en far, men det stoppede før mig og thorbjørn fandt sammen og nu ser hun selvfølgelig ham som sin far. Men hvad nu hvis han en dag skred? Hvad fanden skulle jeg sige til børnene hvis han ikke længere ville påtage sig ansvaret? "nå unger, nu skal vi finde jer en ny far."? Nej. Jeg ved det ikke og jeg frygter at det skulle ske. Man ved jo aldrig. Vi har dog snakket om at blive gift i 2012, og i den forbindelse vil han gerne adoptere dem. Kender i nogen med samme bekymring? Eller har i nogen gode råd til mig så jeg kan få ro på? Hilsen isaa.