Svær kamp om samkvem {{forumTopicSubject}}

Jeg står i den situation, at Liams far har søgt om samkvem ved statsforvaltningen. Det er han selvfølgelig i sin fulde ret til, men jeg ved bare, at det bliver en grim og hård kamp.
I starten da vi var gået fra hinanden forsøgte jeg, at lave en frivillig ordning om samkvem, men allerede da han havde haft Liam første gang gik det helt galt, for det endte med, at han overfaldt mig, da jeg kom for at hente Liam. Derfor nægtede jeg selvfølgelig at udlevere Liam til ham igen på frivilligt basis, og han indsendte papirerne til statsforvaltningen.
Midt i marts var vi til det første møde med en børnesagkyndig (pga Liams alder), som skulle prøve at vejlede os til en ordning vi begge kunne være tilfredse med.
Hans udgangspunkt var, at han ville have en 7/7 deleordning, dette forklarede den børnesagkyndige dog, ikke ville komme på tale, da et barn i Liams alder har brug for en tryg og stabil base
Mit udgangspunkt var overvåget samvær, fordi faderen til tider har et voldsomt alkoholforbrug (op til 3 flasker vodka om dagen), i perioder har et højt forbrug af hash og er psykisk ustabil, hvis han ikke tager sin medicin.
Da vi var så langt væk fra hinanden som man overhovedet kan være, valgte den børnesagkyndige ret hurtigt, at vi skulle til et nyt møde, hvor der også skulle deltage en jurist, som ville kunne vejlede os om reglerne.
I den mellemliggende tid, har faderen haft Liam på besøg to gange, hvor hans søster og svoger også har været der, kunne ikke drømme om, at udlevere ham til ham alene.
I den tid har han prøvet at få mig til at indgå en frivillig aftale om samkvemmet, men han forstår slet ikke hvad jeg siger til ham, når jeg prøver på at forklare ham, at jeg virkelig ikke er tryg ved at overlade ham til ham alene pga. de nævnte ting, og lige så snart jeg taler pænt til ham, begynder han at tale om, at vi da må kunne finde sammen igen, at man da ikke bare kan smide fire år væk på den måde og flere ting i den stil, og hver gang må jeg forklare ham i knapt så pæne vendinger, at ham og mig under ingen omstændigheder bliver et par igen.
Nå vi skulle så til det møde igår og tro det eller lad være, men fjolset dukkede op stinkende beruset. Jeg var dybt rystet, og det var den børnesagkyndige og juristen også. Juristen påtalte det overfor ham og hans svar var "jamen jeg drikker ikke når jeg har Liam, og jeg har bare drukket fordi hun (altså mig) har presset mig", juristen prøvede at sige til ham, at det møde jo hanlede om Liam, og at det derfor nok var temmelig underligt at han dukkede fuld op. Det fattede han bare slet ikke.
Juristen og den børnesagkyndige konkluderer ret hurtigt, at der skal iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, hvor vi hver især skal tale med en fra satsforvaltningen og hvor vi hver især skal observeres i vores samvær med Liam.
Det sagde jeg selvfølgelig straks ja til og det gjorde faderen også, så juristen sætter sig til at skrive et referat at mødet, mens den børnesagkyndige så forklarer os mere indgående, hvad sådan en undersøgelse indebærer, det går der ca. 15 min. med og så skal vi skrive under på referatet, fordi der indgået aftale om den undersøgelse, og så vil han lige pludselig ikke skrive under på det, for han havde da bestemt ikke indvilliget i en undersøgelse. Jeg sad bare fuldstændig måbende og sagde "jamen det er jo det hun lige har siddet og forklaret os hvad er, og du har ligesom sagt at du godt vil deltage". Han var så fuld, at han ikke kunne huske, at det var det hun lige havde forklaret, men det endte da med at han skrev under.
Så nu venter jeg på, at den undersøgelse kommer i gang, og jeg er faktisk ikke i vivl om, at det bliver til 2min" fordel, fortået på den måde, at det selvfølgelig skal være den bedste øsning for Liam, men det bliver nok mest henad hvad jeg ønsker og ikke hvad faderen ønsker.
Men hold op hvor jeg synes det er svært at gå og vente på, vil egentlig are have det overstået hurtigst muligt, så mig og Liam kan komme videre med vores liv.
Jeg har bestemt mig for, at faderen ikke kommer til at se Liam. før den undersøgelse er lavet, heller ikke selvom hans søster vil være til stede. For når han kan være så uforstående overfor alvoren i det møde vi var til igår, at han dukker fuld op, jamne så tænker han sgu ikke på Liams bedste, men kun på sig selv.

Ja en længere smøre blev det til. Trængte bare til at komme af med det.