Åh øv han gik sin vej {{forumTopicSubject}}

Ja jeg blev ved et uheld gravid med min kæreste og han ville så gerne beholde det, så vi valgte at beholde det.
Vi bor 170 km fra hinanden og det var meningen at mig og drengene skulle ha været flyttet derned, men børnehaven som min store dreng går i, frarådet os at flytte fordi han har haft meget svært ved at falde til og har det meget svært med forandringer.

Jeg valgte så at blive hvor vi er og det gik kæresten helt amork over, for nu havde han jo hans drømme lærerplads og han vidste hvad han havde men ikke hvad han fik og for det andet ville han overhovedet ikke bo hvor vi gjorde, for det havde han prøvet og det var skod.
han humør bliver så meget svingende, og jeg tør knap at tale til ham, for lige pludselig kan blive sur over en eller anden ting jeg har sagt eller har gjort, så jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på.
Det skal siges at vi begge har adhd og jeg fik medicin for det men må ikke få det under graviditeten, så jeg havde sagt til ham at jeg ville blive mere indelukket og ked af det og kunne ikke rigtig fortælle hvad jeg vil og ikke vil.
Det begynder så at gå ham rigtig meget på at jeg har ændret mig og mener at jeg er kold og ligeglad med ham, så for at give mig af "samme skuffe" holder han op med at snakke til mig, snakker ikke rigtig med mine drenge, gider ikke at stå op med os og vender sig bare om når min ældste dreng står ved siden af ham og siger godmorgen.
Min yngste dreng gik op i soveværelset for at hente en sut og der stryeger han min kæreste over kinden og slukker lyset igen, og der fortalte han at han lagde og overvejede at gøre han forskrækket, hvordan kan man overveje sådan noget??

Han kørere så hjem efter vi har været til nakkefoldsscanningen og de efterfølgenede dage snakker vi ikke rigtig sammen, han ved jeg skal til jordmor torsdag, men kan ikke komme med fordi han skal arbejde, jeg snakker så med ham torsdag morgen og da har han så fri, men vælger at blive hjemme, og da jeg skriver for at fortælle hvordan det gik, skriver han bare super.

Han har sendt hans mor med til md scanningen fordi hans synes at det var vigtigere at han skulle i skole, så uden jeg vidste det havde han ringet til hans mor og bedt hende tage med og det forstår jeg ikke for jeg spurte ham engang om hans mor måtte komme med til en af scanningerne og der sprang han fuldstændig i luften og sagde at det skulle han fandme ikke. Hun skulle holde sig langt væk.

Han ringer så fredag og siger at han ikke gider komme op til os, for jeg gad jo alligevel ikke se på en sur og hysterisk kæreste.
Han ringer igen om lørdagen og spørg om vi skulle forsætte det her forhold, og jeg svare at jeg ikke ret meget lyst til, hvis han skulle blive ved med at være så sur på mig og så svare han bare, fint vi ses i statsamtet.
Jeg prøver så at skrive til ham at drengene sad og øvede dig på at sig hej og godmorgen og hans svar var, okay.
Når jeg skrev til ham svarede han kun på halvdelen af mine beskeder og når han ringer eller jeg ringer så havde han ikke tid eller lagde bare på.
Så her den anden dag ringede han og var i det vældigste humør og spurte om vi ikke skulle prøve igen for det hjalp jo ikke bare at give op når der var lidt modgang, øøhh han begrundelse for at han slog op var fordi det var gået for meget op i børn og hverdags ting og at jeg var sur altid og at han ikke kunne gøre noget rigtig for mig og så at jeg sanekkede for godt med min eks mand og hjalp ham alt for meget.
Jeg fortalte at jeg havde ikke meget lyst til det længere for nu havde jeg brug 14 dage på at vænne mig til det og havde fortalt drengene at han ikke kom mere og de snakker ikke om ham mere og så fik tonen en anden lyd og han blev igen mut og fraværende og afsluttede samtalen.
siden har vi snakket sammen en gang, og der råbte han af mig fordi jeg havde fortalt hans kusine at han havde slået op fordi han ikke rigtig kunne overskue det. Så ada fik jeg bare mega meget skældud og fik at vide at det var ham der var taberen i det her, siden har vi ikke snakket sammen.

Puha det var langt, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud, for nu har jeg gået og vendt det inde i hovedet i 14 dage.
tak fordi i læste det.