sove ude! {{forumTopicSubject}}

Ååh, jeg er i krise.

For noget tid siden, bad Vitos far om at få ham på overnatning i weekenderne. Jeg sagde nej.

Siden da har vi optrappet samværet, så det nu er 7 timer lørdag og 7 timer søndag, hveranden weekend.
Vi har også aftalt at notere ting i en notesbog, og jeg har lavet en dagsplan til ham over hvornår han skal spise og sove, samt hvor meget han bør spise.
Det hele er gjort efter aftale med ham, da samværet kørte skævt, og Vito ofte var utilfreds.

Det har hjulpet rigtig meget, og samværet kører nu rigtig godt. Både Vito og hans far er glade og tilfredse, og der er ingen efterfølgende reaktion.

For fjorten dage siden, skulle jeg til et arrangement som jeg ikke syntes var passende for Vito. Jeg spurgte derfor hans far om han havde lyst til at have ham på overnatning. Det ville han selvfølgelig rigtig gerne!
Ha havde ham fra 15 lørdag til 17 søndag.

Det gik rigtig fint, han faldt i søvn som han plejer, og sov godt. Vågnede to gange og skulle have sin sut, men derudover var der ingen problemer.
Han var glad da han kom hjem, og havde ingen reaktioner, heller ikke i vuggestuen.

Og nu står jeg så i dilemmaet. For jeg synes egentlig at hans far bør have lov at have ham på fast overnatning, hvis han stadig gerne vil. Men jeg har SÅ svært ved at få mig selv, til at foreslå det.
Han spørger ikke mig, da jeg har sagt nej flere gange, og han derfor ikke vil presse på - jeg har bedt om tid til at vænne mig til tanken.

Oven i det, ser jeg jo lidt til en fyr, som har børnefri weekend samtidig med mig, og jeg føler at jeg tilsidesætter Vito, for mit ønske om at sove lidt længe med ham her hver fjortende dag.
Jeg føler mig bare som en rigtig dårlig mor, og jeg føler virkelig at jeg prioriterer mig selv før min søn.. Det er nok derfor det er så svært!..

Ja øv øv, lige et tudeindlæg herfra, ved egentlig ikke hvad det skal gøre godt for - måske er det bare en del af processen??