Min fødselsberetning :) {{forumTopicSubject}}

Ja som nogen måske har læst herinde var jeg i sidste uge indlagt på sydvestjysk sygehus i Esbjerg fra tirsdag til fredag pga. mistanke om svangerskabsforgiftning. Jeg blev udskrevet fredag eftermiddag med piller imod mit meget høje blodtryk.

Det var rigtig skønt at komme hjem igen efter 3 dage derinde, vi nød det og vi hyggede med film på sofaen om aftenen.

Lørdag morgen kl 7 vågner jeg ved at det bliver lidt vådt i sengen, jeg ved egentlig ikke hvad jeg tænker, men skynder mig ud på toilettet som heldigvis er lige ved siden af vores soveværelse. Jeg når lige at sætte mig på toilettet før det virkelig kommer meget ud, mit vand er helt klart gået! Jeg var 37+0 der.
Jeg kalderpå min kæreste et par gange mens jeg sidder derude, han ligger og snorksover. Tilsidst kommer han ud og ser meget overrasket ud :o) Jeg får ham til at hente min telefon da jeg har set at vandet ser meget grønt ud.
Jeg får ringet til fødegangen og de vil jo gerne se mig, men damen som jeg taler med siger at de ikke har tid før kl 8 da der er vagtskifte, fint tænker jeg for jeg vil gerne lige i bad og have luftet vores hunde.. Det får vi gjort og på vejen til sygehuset kører vi lige forbi Thomas butik og aflevere nogle ting derude. jeg har ingen veer, så ingen problemer der :o)

Vi ankommer til sygehuset kl 8.30 og jeg bliver tilset af en JM som kan konstatere at fostervandet er meget grønt og jeg er kun åben 1-2 cm.
Efter et stykke tid med en kurve på maven skal vi ind på en føde stue, der får jeg igen en kurve på og bliver efter et stykke tid får jeg lagt et V-drop så vi kan få gangh i mine veer, lillemanden skal jo ud, når forstevandet er så grønt.
Kl 15 er jeg kun 3 cm åben, jeg har på det tidspunkt rigtig mange veer, og de vurderer at de måske har skruet lidt for højt op for droppet da jeg har flere veer end jeg har pauser, JM ringer til en læge som kan ligge den rygmarvsbedøvelse, det er det eneste hun mener der kan hjælpe mig med smerterne + at de hele tiden har et kejsersnit i tankerne, hvis nu der skulle gå noget galt med babyen ( de har en måler på ham hele vejen igennem fødslen) der går en time inden lægen kommer med bedøvelsen og jeg har virkelig ondt, jeg kunne jo hverken komme i badekar eller unde bruseren pga den måler de havde på hans hoved.
JM mener at jeg skal ligge og slappe af til kl 17, men kl 16.30 vurdere hun at nu er det tid til at tjekke hvor åben jeg er og der er jeg 9 cm åben. på 1 1/2 timer har jeg altså åbnet mig 6 cm. Kl 17 var jeg helt åben.

Mine presseveer begynder først 19.30 og der ankommer der en reservelæge for nu har de efterhånden et rigtig godt øje på mig også, fordi jeg har haft problemer med mit høje blotryk. På daværende tidspunkt var der en JM, en JM studerenden, en sygeplejer, en læge og en reservelæge.
Presseveerne var en kæmpe lettelse for mig, for de var virkelig ikke så slemme som de andre veer, eller også var det bare fordi man kunne få lov at arbejde med.

På et tidspunkt bestemmer JM sig for at hun vil klippe lidt i mig, da lille manden står lidt skævt med sit hoved, jeg begyndte at tude da hun sagde det, men det var åbenbart det der skulle til, lille Nicklas kom til verden kl 21.01 og der stod så også en børnelæge klar til ham. Han var ret slap da han kom ud så de lagde ham kun kort op på min mave for at klippe navnestrengen og så tog de ham med over for at suge og gøre hvad de nu skulle gøre for at han fik det godt.

Jeg havde de bedste mennesker med til den fødsel, de var simpelhen så søde og professionelle alle sammen, jeg lagde overhovedet ikke mærke til at det på et tidspunkt åbenbart var ved at være lidt kritisk med mig og mit blodtryk, det har jeg fået afvide efterfølgende og det var også derfor der var en ekstra læge med til fødslen.

Vi kom hjem fra hospitalet igår, 6 dage efter Nicklas er født. Grunden til at vi har været der så længe var pga Nicklas er blevet gul og de har taget blodprøver på ham 2 gange om dagen for at se om det var gulsot og for at se om han skulle i behandling. Og så har de jo også holdt øje med mig og blodtrykket som nu ser fint ud igen, dog skal jeg tjekket hver uge det næste stykke tid.

Nicklas fik også klippet sit tungebånd på sygehuset da de mente det var meget kort og kunne give ham problemer med at sutte, jeg tror det gjorde mere ondt på mig end det gjorde på ham. Stakkels lille baby som skulle så meget igennem.

Nu er vi endelig hjemme og alt går rigtig fint, jeg er dog stadig meget øm i mine næsten 3 cm sting, jeg tuder næsten hver gang jeg skal tisse, det er virkelig smertefuldt! Men så kigger jeg bare over på min dejlige søn og tænker at det er det hele værd!

Beklager længden på mit indlæg, jeg har sikkert glemt en masse detajler men spørg endelig hvis der er mere i vil vide .o)