Min fødselsberetning {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg jo med glæde læst jeres andres beretninger, og da jeg fødte for 2 uger siden, er det vel på tide at jeg tager mig sammen og kort beskriver Magnus fødsel.
Mandag d. 3 august til middag, begynder jeg at få en virkelig kraftige menstruations lignende smerter, og tænker ikke rigtigt over det i starten, men da det kommer og går, og der begynder at være en rytme i det, opdager jeg at det er begyndende veer (juhuu). De tager ikke rigtig til før hen over aftenen, men der er stadig 7-10 min imellem dem, så jeg beslutter at gå tidligt i seng, men kan selvfølgelig ikke sove. Veerne kommer hyppigere og hyppigere, og kl 4 ringer jeg til fødegangen. De siger at jeg bare skal komme derind. På det tidspunkt er der 4-5min i mellem dem, men jeg er lidt nervøs da jeg ikke synes de gør ondt. Så ville gerne tjekkes om der skete noget (vi var hos svigermor, som bor 4min fra sygehuset). Da jeg kommer derind køre de en kurve over livmoderens sammentrækninger, men desværre slapper min livmoder ikke rigtigt af imellem veerne, hvilket er grunden til at veerne ikke føles så hårde. De beslutter sig for at tage vandet, for at lette trykket i livmoderen. De er bange for der er en rift på moderkagen, som så bløder lidt, hvilket irriterer livmoderen, som fører til at den ikke slapper af imellem veerne.
Efter vandet blev taget, forsvandt veerne desværre, så jeg blev koblet til et vedrop- og fy for pokker nogle veer der så kom igang!
Da jeg kun var 2 cm åben, og ikke havde sovet om natten, og veerne gjorde så sindsygt ondt, bad jeg om en epidural. Den fik jeg, og det var bare som at komme i himlen. De næste mange timer åbnede jeg mig 7 cm, så det var en langvarrig proces, men takket være epiduralblokaden hyggede jeg bare med manden og slappede af. Kl. 20 var jeg så de 7 cm åben, men da begyndte lillemanden hjerteaktion at falde under veerne, og det tog desværre ikke stykke tid før de stabiliserede sig igen imellem veerne. Derfor målte de hans ph, som viste nedsat iltmætning. De slukkede for ve-droppet og iltmætningen blev normal igen. Derfra gik det stærkt. Det blev hurtigt besluttet, at han ikke ville kunne klare en vaginal fødsel, så 5 min. senere blev jeg kørt på operationsgangen. Epiduralblokaden havde jeg jo, så der blev bare fyldt mere bedøvelse i, og 20.18 blev han hevet ud. Selve kejsersnittet var en underlig oplevelse synes jeg. Vildt mærkelig og ubehagelig fornemmelse at de hiver og slider i ens skind og muskler. Men Magnus kom ud, og havde det heldigvis godt. Hvor skønt at endelig at have ham i sine arme. Synes godt nok det var en lang og sej omgang, og føler mig snydt over ikke at have fået lov til at presse ham ud. Men det vigtigste er jo selvfølgelig at Magnus har det godt. Både manden og jeg var meget berørte af hele situationen. Behøver jeg sige vi hulkede os igennem kejsersnittet.

Men den 4/8-09 kom vores smukke søn. 38+0, så præcis 14 dage før termin (lige som vi gerne ville:))
Han var 50cm og 2780g, så de tror også at riften på moderkagen har bevirket at han har sultet lidt de sidste dage inden fødslen - så godt han kom ud!

Her er lidt billeder af vidunderet http://www.babygalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=3662