Min fødselsberetning {{forumTopicSubject}}

Mies fødsel d. 9 marts 2010 (36+5)

Tirsdag d. 9 marts 2010 stod jeg op kl. 8.00. Jeg skulle op til Dorthe og vi skulle spise rundstykker sammen. Jeg gik på toilettet og skulle børste tænder. Da jeg stod med tandbørsten i munden kom jeg til at tisse i bukserne. Mystisk, når jeg nu lige havde været på toilettet.. Men tja tænkte jeg, jeg må nok hellere få gjort noget ved de knibeøvelser inden det gik helt galt.
Så jeg skiftede tøj, fik et godt tykt bind på, og så af sted op til Dorthe. Da jeg kom derop, sagde jeg i sjov til hende at det var lige før jeg havde aflyst, da jeg troede mit vand var gået, men jeg havde bare tisset i bukserne. Vi satte os og fik rundstykker, og da klokken var 9.30 rejste jeg mig for at gå på toilettet, men så vidt nåede jeg slet ikke. Så ”tissede” jeg meget i bukserne, og vi var flade af grin. Jeg gik på toilettet og var lidt chokeret over det. Jo – den var god nok. Det var vandet der var gået, og jeg kunne så se en helt klar slimprop, som gik sammen med vandet. Dorthe blev helt vild: ”Nu skal du snart være Mor!! Skynd dig og ring til Hans Jacob”. Jeg fik tørre bukser, trusser og bind på (som jeg på mystisk vis havde taget med i tasken), og ringede ham op. Men der gik sørme længe før han ville tro på at mit vand var gået. Det var ikke helt at sige til, for Dorthe og jeg grinede så meget over det, at det sagtens kunne have været en spøg.
Jeg sagde til Hans Jacob, at han kunne bare gøre den truck færdig han var i gang med (han var i Egernsund, så han kunne hurtigt komme hjem), og så kunne han trille hjemad. Jeg kørte fra Dorthe kl. 9.50 ca. og da jeg kom hjem ringede jeg til mine forældre og derefter til Jordemoderen. Hende fik jeg fat i kl. 10.15. Hun spurgte om jeg havde fået veer, og idet hun spurgte, kom de bare væltende ind over mig. Så hun bad mig få Hans Jacob hjem, så vi kunne komme ud og blive tjekket. Jeg ringede til Hans Jacob og bad ham skynde sig hjem, for nu gjorde det bare ondt. Han var hjemme 10.30, og vi kørte af sted med det samme. Jeg havde ikke nået at fået pakket tasken inden mit vand gik, så der var lidt panik på da jeg skulle løbe rundt i huset med veer og få pakket. Det var bestemt ikke let, men vi fik da det med, som vi skulle bruge.
Kl. 11.00 ankom vi til sygehuset, hvor der selvfølgelig ikke var nogen parkeringsplads at få. Og P-vagten gik selvfølgelig rundt på pladsen. Jeg bad Hans Jacob sætte mig af ved hovedindgangen, og så kunne jeg mellem veerne løbe op på fødegangen mens han parkerede bilen.
Det må have set sjovt ud, for jeg kom kun lige ud af bilen og ind i forhallen, så kom der en ve. Så jeg hang ind over et jerngelænder og pustede og klagede mig som en gal – uden Hans Jacob ved min side. Det var bestemt ikke sjovt… Jeg gik ind på sygehuset, fandt en mand i hvid kittel og spurgte ham hvilken etage fødeafdelingen lå på, for det kunne jeg selvfølgelig ikke huske. Ind i elevatoren (manden gik heldigvis med), flere veer kom og jeg fik ringet på døren til fødeafdelingen. Der gik 1 minut, som føles som 30 minutter, så kom der en Jordemoder ud (Elisabeth). Hun fik mig ind i undersøgelsesrummet og fik bukserne af mig. Så kom Hans Jacob heldigvis ind. Jeg havde så mange veer, at jeg slet ikke kunne slappe af. Jeg brugte min vejrtrækning det bedste jeg kunne, og det hjalp også en del. Jordemoderen undersøgte mig, og jeg var 3 cm. åben. Hun bad sygeplejerskerne gøre en fødestue klar til mig med det samme. Jeg fortalte Elisabeth at jeg lige havde haft herpes i udbrud for neden, men det var på retur, da jeg var på medicin. Hun kontaktede en læge, som skulle vurdere om jeg måtte føde eller skulle have kejsersnit. Alt dette fik jeg så ikke rigtig med, da jeg havde nok i min vejrtrækning. Jeg kan huske at jeg skulle ned på stue 2 og føde, og der var rigtig langt at gå med de stærke veer.
Vi kom på fødestuen lidt over 11, og jeg fik lavement og gik på toilettet sammen med Hans Jacob. Det var ikke let at gå på wc med alle de veer, men det gik da. Da jeg kom tilbage på sengen undersøgte Elisabeth mig igen, og klokken var nu 11.30 og jeg var hele 6 cm. åben. Så gik det stærkt. Jeg bad om en epi, men det ville de ikke give mig, da jeg pludselig skulle have akut kejsersnit. Så i stedet fik jeg en sprøjte, som skulle stoppe veerne, men det synes jeg nu ikke det hjalp ret meget. Sygeplejersken bestilte en seng, som var meget længe om at komme, og så fik Hans Jacob grønt tøj på og af sted ned i kælderen gik det til kejsersnit.
Jeg blev lagt over på operationsbordet, og det hele blev stillet an. Fik en rygmarvsblokade, så jeg intet kunne mærke fra brystet og ned. Det var rart at få ro i kroppen. Mange tanker løb igennem hovedet på mig. Jeg var lidt skuffet over at jeg ikke måtte føde når nu det gik så godt og så hurtigt. Og alligevel var jeg lettet over at veerne var væk. Der gik ikke lang tid før der lød et babyskrig (12.19) – og sygeplejersken fortalte os at vi havde fået en lille pige. Hold op hvor blev vi glade. Far blev hevet med over til den lille pige og fik hende i armene med det samme. De var lige over og hilse på mor og så skulle hun vejes og måles. 2800 g og 50 cm. Lille og fin og fuld apgar, så det var alt som det skulle være.
Lille Mie fik tøj på af far imens mor blev syet sammen og gjort klar til at komme på opvågning. Ca. kl. 13.30 kom vi på opvågning, hvor far og Mie var med. Hun blev lagt til brystet uden det store held, men hyggeligt og lidt uvirkeligt var det. Jeg lå på opvågning alene i ca. 2 timer, som var meget lange. Imens sendte jeg sms’er og ringede til mine forældre.
Vi blev genforenet ca. kl. 15.30 og det var bare ren lykke. Vi var/er så lykkelige over at være blevet forældre til den lille guldklump Mie 
Efter fødslen kom vi på neonatalafdelingen, da Mie er født 23 dage for tidligt. Vi lå der i 10 dage, og kom så endelig hjem. Mie havde ikke tabt sig siden fødslen, men derimod taget 128 gram på, så det var helt som det skulle være.