{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.214 visninger | Oprettet:

Hvordan tog jeres mand/kæreste fødslen? {{forumTopicSubject}}

Er lidt nysgerrig efter at høre hvordan jeres mænd/kærester tog fødslen?

Var de med hele vejen?
Klippede de navlestrengen - og hvordan gik dét?
Fældede de en tåre eller to?

Ja, fortæææl smiley
Er så spændt på at se hvordan Dennis tager det hele - han har normalt rigtig nemt til tåre ..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan tog jeres mand/kæreste fødslen?
  • #2   22. nov 2011 Jeg nåede ikke rigtig at få fat i Vitos far før vi var ankommet på hospitalet, så han kom først 10-15 minutter efter jeg fødte.Men han var meget meget chokeret.Jeg var ved at blive syet da han kom ind, og det er jo et voldsomt syn at blive mødt af.Han satte sig på en stol, og der sad han bare. Han sagde ingenting, og rørte ikke på sig.Han turde slet ikke holde Vito, så min veninde måtte give ham det først tøj på.Efterfølgende turde han heller ikke noget. Han var nede at ryge med min mor et par gange, og hun siger at han rystede helt vildt i elevatoren, og når de stod udenfor.Da jeg efter et par timer skulle tisse, så vi kunne komme videre til barselsgangen, gik de andre ud af lokalet, og min veninde hjalp mig med at rejse mig, og han fik Vito i armene. Han sad helt forstenet og kampsvedte, og turde slet ikke rokke sig..Så kort sagt kan man sige at han vist var i chok.

    Det blev dog bedre da han kom om aftenen og besøgte os, og igen dagen efter.

    Jeg ved ikke om det havde været anderledes hvis han havde været med til fødslen, men umiddelbart tror jeg ikke han ville have haft turde at klippe navlestreng.

    Min svoger havde slet ikke lyst til at klippe navlestrengen, da det kom til stykket. Det troede han ellers.


  • #3   22. nov 2011 han var med hele vejen - men fik også ks alle gange, så vejen var jo kort smiley

    han græd ikke, men så et udtryk af glæde i hans ansigt jeg ikke havde set før smiley



  • #5   22. nov 2011 Nu var det ikke en mand/kæreste men min lillebror smiley

    Og han klarede det skide flot, han var en virkelig god støtte (:
    Jeg klippede selv navlesnoren, da det var mit ønske..
    Men min lillebror klarede det skide godt, og han havde en fantastisk oplevelse ud a det. der ud over stor tudede han da hun var kommet ud xD


  • #7   22. nov 2011 ACS - puha, det lyder ikke sjovt at han ligefrem gik helt i chok over det.

    Nadiaa - hvorfor var det lillebror der var med? smiley



  • #8   22. nov 2011 Gudrun,
    ja, det var lidt ærgerligt.. jeg ved ikke om det havde været anderledes hvis han havde været med, eller havde vidst at jeg ville føde den pågældende dag. han fik jo bare et opkald fra min mor om at det var NU..
    Eller om han måske blev så chokeret fordi alvoren gik op for ham. Han havde jo ikke rigtig deltaget indtil da..

    under alle omstændigheder må det være voldsomt at komme ind på en stue, hvor jeg lå med benene oppe og blev syet og blod over det hele, samt lille vito som var smurt ind i blod og lort..
    Og jeg var jo kridhvid grundet al blodtabet..



  • #9   22. nov 2011 Stephanie..

    Det ved jeg sku ikke xD Der var jo ingen far, og min lillebror havde spurgt om han ikke måtte komme med (: og så sagde jeg jo, vi havde et rigtig godt forhold, hvor vi var nærmest uadskillelige osv. og ja det var en kamel at sluge men jeg havde det egentlig fint med det da fødslen nærmede sig (:

    hov vi har det stadig godt, jeg er bare mor nu så vi er to vidt forskellige steder i vores liv men vi ses stadig ofte (:

    Men min lillebror og mor var med under selve fødslen, mens jeg åbende mig var min Mor, Lillebror, Mormor og lillebrors kæreste smiley

    Den her gang skal min moster være der mens jeg føder, og min mormor skal være med mens jeg åbner mig osv (:


  • #11   22. nov 2011 Nadiaa

    Nu kender jeg ik historien - men ingen far? smiley
    Synes det er flot af din lilebror at tage med, og fedt i havde den oplevelse sammen smiley


  • #12   22. nov 2011 Stephanie..

    ingen far (: Nena's far tager en masse stoffer, og er rigtig ustabil omkring hans børn (han har 3) Da nena var 2mrd ca. fik han chance for at være en del a hendes liv, da han garanterede han var clean, men efter 5 måneder og MANGE aftaler, havde han stadig ikke set hende og så slettede jeg ham fra FB igen og stoppede med at kontakte ham, og tror sådan set ikke han er clean men skulle ikke undre mig om han bare løj om det. ihvertfald synes jeg Nena har fortjent mere end hvad han kan give, derfor ingen kontakt, vil han noget må han tage den gennem amtet (:

    Mila's far Ønsker ikke at være en del a det, så igen ingen far (:


  • #13   22. nov 2011 Åh hvor har du da været uheldige med mænd søde smiley
    øv øv!
    Men det er virkelig flot at du kan klare det selv - respekt for det! smiley
    Og ja, tøserne er bedre tjent uden far i deres liv, når det er sådan nogen fjolser smiley


  • #14   22. nov 2011 Stephanie..

    Ja jeg har sku ikke ligefrem været heldig (:
    Men jeg er også blevet gravid uden det har været planlagt begge gange (:

    1. gang forsikrede min læge mig om jeg var beskyttet gennem hormoner der var ''efterladt'' fra min p-stav i 3 måneder, og efter 1. mens var jeg gravid! og vi havde kun været sammen i 4-5 uger da jeg testede positiv-.-'

    2. gang skulle jeg til lægen om onsdagen, så jeg gjorde det klart at vi ikke skulle sexe, at jeg var imod abort osvosv. og alligevel pressede han på.. og ja det kom Mila så ud a, ikke noget han var glad for, men han var altså blevet advaret MANGE gange s:


  • #15   23. nov 2011 Så Nena's far er ikke clean, kunne jeg forstå.

    Men hvad så med Mila's far? Hvad er hans grund til han ikke vil deltage? /:


  • #16   23. nov 2011 Min kæreste havde prøvet det 2 gange før..
    Han var med hele vejen - også da hun blev overført til neontal afdelingen.
    Han klippede ikke navlestrengen, desværre, da vores lille pige ikke trak vejret.


  • #17   23. nov 2011 Gudrun,
    nej, det ville være synd for ham og en kommende partner..

    Men jeg ved heller ikke hvad han havde af forventninger. Han ville ikke med til fødselsforberedelse, og ville heller ikke se billeder fra min søsters fødsel ("pæne" billeder - ikke skrævbilleder) så jeg tror måske han forventede en filmbaby?
    Han havde tidligere haft snakket om selv at tage imod osv, så ja, aner ikke helt hvordan han troede en fødsel eller en nyfødt så ud.


  • #20   23. nov 2011 min mand var med fra starten af... tror han havde lidt svært ved og forholde sig til det der var ved og ske og han virkede til tider som om han sys det var lidt svært og vide hvad han sku gøre for mig... men for mig var det vigtige bare at han var der... han klppede navlestrengen og han stortudede og var bare så lykkelig... er spændt på hvorn han tager tingene denne gang...

  • #21   23. nov 2011 Stephanie.

    Jamen han gider bare ikke være en del a det, der er som sådan ingen grund ud over at han ikke ønskede jeg gennemførte graviditeten (:


  • #22   23. nov 2011 Jeg havde min mor, og kæreste med, for min kæreste var sådan lide... Ja, han var ikk sikker på at han ku klare det... Men han overraskede, og var ved min side hele tiden, og var så stor en støtte smiley Der var lige på et tidspunkt, da hovedet var ved at dukke frem, han lige måtte ta 5min, hehe, og så var det godt min mor lige var der til at ta over...

    Min mor var meget i baggrunden, og vidste godt det var en ting mig og kæresten skulle opleve sammen, men er nu stadig glad for at hun i det mindste var der...

    Han klippede navlestrengen, og var sååå stolt, men han fældede ikke en tåre... Må indrømme, at det gjorde jeg heller ikke, for var så færdig efter 3 dage med veer, så det var først da vi var kommet op på stuen det gik op for mig, og så hylede jeg i store baner smiley hehe...

    Fantastisk oplevelse, og er så glad og stolt over at min kæreste var med hele vejen, og var så stor en støtte smiley


  • #23   23. nov 2011 .... Og min kæreste havde det sååå skidt med at se hvor ondt jeg havde, og at han intet kunne gøre ved det, det var rigtig svært for ham...
    Men ved os at han er så stolt af mig, over det jeg gjorde, og det er jo fantastisk at vide for mig...


  • #24   23. nov 2011 Mor til..
    jeg græd heller ikke, slet ikke faktisk..
    først søndag, og hun er født torsdag (og det var endda fordi min mor var dum jeg græd der) men derfor var jeg nu stadig rørt og overvældet (:


  • #25   23. nov 2011
    Vi kom ind mandag aften, fordi jeg var blevet sat igang, og havde fået veer, men da de ikke arbejde med kroppen, blev de stoppet og jeg fik noget at sove på smiley Så vi blev indlagt, på en ene stue sammen, og hyggede os bare det næste døgn..

    Tirsdag havde jeg haft lidt ømhed i lænden, men ikke noget der var noget.. Så da vi kom på fødegangen kl. 21.00 til tjek, blev jeg meget overrasket over at jeg havde veer, og var 2 cm. åben, .. De tog vandet kl. 22.00 efter der var blevet kørt ctg osv. . Og manden var selvfølgelig ved min side hele tiden,..

    Det var meningen at min søster skulle være med, men det havde jeg ikke lyst til da det kom til stykket, jeg ville kun have min mand smiley

    Kl. 22.15 da vandet var taget, gik jeg i bad, (alene), mens min mand ventede, .. Kl. 22.45 kom vi ind på den nyeste fødestue med dobbeltseng, og min mand sad og nussede mig på ryggen, og hyggede om mig, mens jeg havde veer..

    kl. 23.05, blev jeg tjekket igen, fordi jeg havde MANGE veer, og ondt, men var kun 3 cm åben, og jeg VILLE have en epiduralblokade, så den blev bestilt..

    Kl. 23.30, var der jordemoder skifte, som min mand var glad for, da det var min egen jordemoder, og så sagde han til mig at jeg slappede mere af, smiley Så det var rigtig dejligt, ..

    23.35, blev der lagt epiduralblokade, og min mand tog det SÅ pænt, på trods af at han er skrækslagene for nåle, ... Den nåede ikke at virke, for da han stak mig kunne jeg mærke at jeg skulle presse..

    23.40, var jeg 10 cm. åben, og fik lov at presse.. Der var problemer med hjertelyden, og der kom diverse læger rendende, og der blev taget prøver... Men min mand var fantatisk, og koncentrede sig kun om mig, og holdt mit ene ben mens jeg pressede..

    kl. 00.10, kom prinsessen ud, og jeg græd selvfølgelig.. Manden gav mig et stort kys, og sagde at hun var fantastisk..

    Da jeg skulle syes sad han med hende, for første gang, og sad bare og kiggede på hende, mens han fælede en tåre.. Jeg må være ærlig at sige at det var DET perfekte øjeblik..


    - Jeg kan slet ikke vente til at jeg skal føde igen smiley


  • #26   23. nov 2011 Naadia -

    Da folk spurgte mig, var det sådan her : "ej og så græd du vel helt vildt???" Og jeg fik det så underligt, fordi når jeg sagde at jeg ikke græd da han kom op på maven af mig, fik jeg bare sådan et underligt blik smiley og det har jeg mødt ofte når jeg snakker med nogen om det...

    men jeg tror nu det er helt normalt, for den første måned efter fødslen fik tårene frit løb... Kæft jeg græd meget den første tid, så der gjorde jeg lige godt for at jeg ikk græd lige da han kom... hehe...


  • #28   23. nov 2011 mor til theo jeg græd heller ikk men det var nok bla fordi jeg græd en hel del under veerne fordi jeg sys de gjorde så forbandet ondt...... til gengæld græd jeg utroligt meget dagene efter af udmattelse og tolthed over det mig og min mand havde sat i verden....

  • #29   23. nov 2011 Diana Kim -

    Ja, lige præcis, det var også sådan jeg tænkte og havde det... men fik faktisk utrolig dårlig samvittighed over at jeg ikke græd da han kom op til mig... smiley jeg græd, men uden tårer, det var mere sådan noget hyleri og forstod faktisk ikk hvorfor tårene ikke kom, når jeg "græd"... meget underlig følelse... Men meget præget af dårlig samvittighed følgene...


  • #30   23. nov 2011 mor til theo jeg tror faktisk det er meget normalt at man bare ikk kan græde for man har jo allerede brugt så mange kræfter på selv veerne og fødslen.... jg tror at i er mange der har fået ideen om og sku grædenår man har født fra film og serier osv for der ser man dem jo næsten altid tude helt vildt bagefter... men jeg tror det er normalt både og græde og IKKE t græde.... så bare husk at du ikk er alene...

  • #31   23. nov 2011 Årh det er jeg glad for at høre... for har godt nok gået og tænkt mit, om mig selv, og at man jo næsten var "unormal" fordi man ikke ofte hører om at folk ikke græder..
    Men ja, er virkelig glad for det ikke kun er mig... For self er begge dele normalt, selvom det ikke føles sådan lige når man står i det... smiley


  • #32   23. nov 2011 Min kæreste var med hele vejen, han var så sej og stærk da vi ankom til operationstuen - det endte i akut kejsersnit - han fældede en tår, da jeg vendte mit hoved og sagde nu er du blevet far:) Han var der fra Felix kom ud og var min klippe i den første svære tid, hvor han med kun lidt søvn var med når jeg malkede ud og gav vores søn mad i sonden. Han veg os ikke! kunne ikke have klaret det uden ham!!

  • #33   23. nov 2011 mor til theo... jeg ku heller ikk forstå mig selv da jeg opdagede jegikk græd for vr jeg så sikker på jeg ville gøre... men ved du hvad det er ikk omman græder der betyder noget... det er den følelse du har inden i dig selv... den overvældene glæde og lykk der bar sluger en totalt fordi man ligger der med et lille skønt vidunder på maven... det er det der har betydning.... og hvis anre ikke kan orstå det så er det dem den er gal med..... lover dig at du er helt normal og intet har gjort gal for vil a vædde med du også hvde den følelse inden i dig selv da du lå med gulklumpen på maven....

  • #34   23. nov 2011 nadia jamies mor..... åhhh hor forfærdelig er da virkelig ked af på dine vegne at du måtte igennem sådan et helvede..... godt at din søn i det mindste klarede den på trodsaf hvad der er sket.... har du fået snakket det godt igennem med nogen??

  • #35   23. nov 2011 Ja, jeg var i chok over bare lykke, den følelse det gav indeni, har man aaaldrig oplevet før... Og den følelse vokser bare stadig af kærlighed til ham, men den skyldfølelse jeg følte, var slet ikk til at bære... Heldigvis havde jeg en fantastisk sp, som hjalp mig igennem hele det følelses register jeg var igennem efter følgende...
    Og tak for de opmuntrende og trøstende ord smiley


  • #37   23. nov 2011 Her mødte vi ind tirsdag morgen var sat igang mandag aften,Anders var med hele vejen, vandet blev taget 9 30 men han er først født 21 40 så det var en sej kamp, Anders gav massage og forklarede hvordan jeg sku trække vejret smiley ja han endelige kom til verden Marcus var han meget svag og sagde intet jeg var helt ude af den sagde til Anders han måtte gå der over til vores lille dreng men han blev ved mig da han godt kunne se det ikk var godt, men efter hjælp fra 2 børne læger kom han igang igen og fik farve puha vi var glade,jeg sku lappes sammen da jeg var gået meget i stykker Anders hjalp dem med og finde tråd, og skiftede også lagen jeg lå på flere gange da foster vandet var grøn i løbet af dagen.

  • #38   23. nov 2011 mor til theo det er så lidt.... vi er jo alle nødt til og hjælpe hinanden med de tin der kan føles svære og finde ud af eller og komme igennem og skønt at høre du havde en god sp der ku hjælpe dig....

  • #39   23. nov 2011 Min kæreste var med hele vejen fra om morgenen han gik fovirret rundt herhjemme efter vandet var gået og fik af vide fra FG vi lige skulle få taget vores morgenbad som normalt, spise noget morgenmad og hvis der var ekstra ting vi skulle ha med, men så skulle vi også komme pga mit forløb...

    Han var kun lige væk 10 da han var nede i bilen efter noget, og i kiosken efter et blad og lidt chokolade...

    Han klippede navlestrengen og han fældede hverken 1 eller 2 tåre, men rigtig mange smiley De 3 dage vi var på sygehuset var han kun lige hjemme og kigge til hundene (min mor eller svigermor var der fra vi tog afsted til vi kom hjem igen hos dem) og få et bad og skifte tøj...


  • #41   23. nov 2011 Peter og min mor var med til de første to, med kun Peter til den næste. Han var med hele vejen, dig hentede han kaffe i ny og næ, men pauser er også tilladt, jeg kunne se på ham at han ikke kunne lide jeg havde så ondt. Han klippede navlesnoren og gør det igen til april. Han græd også da de begge kom til verden og gav dem tøj på første gang. smiley

  • #42   23. nov 2011 min var med hele vejen, tog det i stiv arm, støttede mig og hentede hvad jeg end bad om *Gg* klippede navlesnoren efter eget ønske - han var rigtig stolt , med våde øjne, men han græder aldrig - jeg græd heller ikke -det kommer vist an på hvordan man er som person, for jeg havde ikke let til tåre inden - det har jeg så nu *Gg*

  • #46   23. nov 2011 Claras far var med hele vejen. Fra første uregelmæssige ve kl. 4 mandag morgen, til hun kom ud kl. 19.03. Han var fantastisk, og jeg er glad for at det kun var ham og mig. Selvom jeg ikke rigtig ænsede ham da jeg skulle presse. *g*

    Han var/er super stolt af mig og vores datter og han kneb et par tårer da hun kom. Selv græd jeg overhovedet ikke, ej heller da vi kom hjem. Har faktisk ikke grædt endnu.... Har haft tårer i øjnene, men det er også det. Jeg har ellers normalt meget let til tårer....


  • #47   23. nov 2011 Dog er jeg lidt ked af at han ikke fik lov at klippe navlestrengen. JM spurgte ham og han sagde ja tak, men da hun kom ud glemte de det åbenbart. Han har ikke selv nævnt noget om det, så tror nu ikke det er noget han selv tænker over.

  • #48   23. nov 2011 Min kæreste var med HELE vejen, og tårene trillede på ham, da han endelig kom til verden. Har ALDRIG set en der var så lykkelig før! smiley

  • #49   23. nov 2011 Og ja han klippede navlestrengen, gav ham hans første tøj på osv - og nøj han nød det!

  • #50   23. nov 2011
    Melissa og zilas,s far var osse med hele vejen. han græd ikke nogen af gangen. men han var meget stolt.. Melissa blev tage med kop og havde svært ved at trække vejet selv så der kom en masse læger ind og først efter tid fik jeg hende over. Zilas blev taget med akut kejsersnit og derfor heller ikke klippet navlesnor og kom på børn afd. så faren har været meget stolt men også i stor chok.


  • #51   23. nov 2011 Min mand var med hele vejen!

    Han fik ikke lov til at klippe navlestrengen, da det skulle gå stærkt (hun var helt grå og meget meget slap). Han har tit snakket om efterfølgende at han blev lidt skuffet over at han ikke fik muligheden for det, men så må vi håbe at det kan lykkes, hvis der kommer et barn mere smiley

    Han græd ikke da hun kom ud, men blev helt forstenet og jeg måtte sige til ham at han skulle hente kameraet smiley Dagen efter græd han tilgændgæld hver gang han kiggede på hende!

    Jeg græd ikke og det kom som et kæmpe chok for mig, for jeg er normalt en stor tudeprinsesse!!!! Men en uge efter, da min mand kom ud med karakter fra hans bacheloreksamen - der stor tudede jeg!!!!!


  • #52   23. nov 2011 Gudrun,
    ja, vi har snakket lidt om det.. Men han har ikke den store interesse i at tale om det, så det er ikke noget jeg gider ligge særlig meget energi i.


    Theos mor,
    der er mange der ikke græder - det skal man ikke have det dårligt over smiley
    Den eneste der græd til min fødsel, tror jeg var min veninde, som næsten lige havde fundet ud af at hun var gravid, og har en lidt skidt forhistorie på det punkt - så det var meget forståeligt.
    Jeg tror ikke min mor græd, og mener heller ikke min søster gjorde. Og jeg gjorde i hvert fald ikke!.


  • #53   23. nov 2011 nadia jamies mor åhhh hvor lyder det dog bare ikk rart.... det er virkelig trist at du ikk er blevet taget seriøst og at du har haft sådan en læge.. er bare så ked af det på dine vegne... men det er da dejligt og høre aig og faderen har fundet ud af det med hinanden selvom dethar lrævet noget arbejde.... deter jo altid rarest for børn og have begge deres forældre...
    krydser fingre for at du får en bedre oplevelse hvis du engang vælger og skal have flere børn...


  • #54   23. nov 2011 Michael var med hele vejen, og var så god en støtte for mig (var en meget lang fødsel) han klarede det fantastisk og klippede navlestregen smiley Han fældede også en tåre da Mathe kom op på mit bryst smiley Jeg græd dog ikke, var vist for træt og udmattet efter det lange forløb, hehe..

    Jeg og Malthe var 3 døgn på barselsgangen, og desværre måtte Michael ikke sove der om natten smiley Men han kom hver morgen kl 8.00, hvor man måtte komme for personalet, og jeg var SÅ glad for at han gad og komme så tidligt, da han jo også var træt da han lå og tænkte på mig og Malthe hele natten smiley Og når han kom, var han den bedste far for Malthe, så jeg kunne komme ovenpå og få sovet lidt, da jeg ikke kunne sove om natten pga. den mor og lille pige som vi delte stue med...

    Han var virkelig en utrolig god støtte og klippe for mig gennem hele forløbet smiley


  • #55   1. dec 2011 Min forlovede var med under hele forløbet. og han tog det så fantastiske og roligt. Han er ikke skræmt af oplevelsen, dog var han lidt rundt på gulvet bagefter,. Han klippede navlestrengen smiley Og fældede en tåre smiley :') Det var en fantastisk oplevelse for os begge smiley

Kommentér på:
Hvordan tog jeres mand/kæreste fødslen?

Annonce