{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.722 visninger | Oprettet:

Hvordan gør I det???? {{forumTopicSubject}}

jeg er på grådens rund, mit hjem roder, der er beskidt og jeg er stresset...

Jeg har fuldtidsjob og 2 børn på 7 og 10 år. Jeg evner simpelthen ikke at holde hjemmet så det er pænt og respektabelt. Når jeg har fri fra arbejde kl 15 skal jeg hente børn og evt. handle... Så er jeg tidligst hjemme kl 16. Så skal hunden luftes og der skal laves mad... Så er klokken 19 før vi har spist og der skal rydes væk og ryddes op i resten af huset.. Ingen andre end jeg gør dette. Børnene slås og råber af både mig og hinanden, og ingen af dem hører efter hvad jeg siger. Det ender med at jeg går og rydder op endnu når klokken er 21. Jeg sætter mig aldrig ned, for så falder jeg i søvn..

Jeg kan gå en hel dag og rydde op, og være godt tilfreds med resultatet, men det holder ikke mere end meget kort tid så kan jeg starte forfra..

Hunden fælder meget, men jeg orker sinpelthen ikke at skal gøre rent efter den hver dag...

Min mand kører lastbil og arbejder ca 15 timer om dagen, så når han kommer hjem er han træt, det er forståeligt, men jeg er også vanvittigt meget psykisk træt...

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan i gør, og jeg misunder jer der kan formå at have et hjem der bare er clean hele tiden... Jeg evner det simpelthen ikke.. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan gør I det????
  • #1   10. sep 2010 Jeg kigger lige med, for jeg undrer mig også over hvordan de klarer den.. Jeg går i skole og har fri 13.15 hver dag.. Det lyder jo som luksus.. MEN! Jeg træner 3 gange i ugen, når jeg så kommer hjem skal jeg lave lektier, hente den lille 15.30, lege med ham, lave mad til kl 18.00 bade ham og putte ham.. Så står den på oprydning efter maden og de sidste lektier hvis jeg ikk er færdig.. Og så er klokken snildt 19-20, og så kommer vasketøjet... smiley

  • #2   10. sep 2010 Her når vi ikke at lave meget i hverdagen , vi går begge i skole , så når vi kommer hjem, tager vi lektier, henter sønen, handler, laver mad, går i bad også skal han i seng, også de sidste lektier hvis vi ikke har noget det hele. Så er er weekenderne til oprydning, man føler aldrig man har fri.

  • #3   10. sep 2010 uha her liner også lort jeg har der prasis som din bort set far mine børn er 2 og 4 år

  • #4   10. sep 2010 Har egentligt aldrig tænkt over tiden....
    Har 4 fantastiske unger, et pænt hjem, en dejlig mand, hund katte og et 45-50 timers job......

    Tror bare vi gør tingene når de skal gøres og gør det ikke til et problem, for så blir´det til et.....


  • #5   10. sep 2010 mie.. her gør vi det da også men jeg kan simpelhen ikke følge med jeg vasker gulve hver dag og alivælget liner det lort.. fatter det ike

  • #6   10. sep 2010 Mie B: er din mand så god til at hjælpe dig, og dine børn gode til at sætte i opvaskeren eller et eller andet? smiley Kan sku godt forstå dem der har 1 barn eller flere godt kan få svært ved at få det hele til at hænge sammen smiley

  • #7   10. sep 2010 Hos os er der heller ikke fuldstændig clean hver dag, men her bliver støvsuget (pga hunden) og vi forsøger at holde oprydningen så godt vi kan. For at få overskud til det huslige handler jeg fx kun én gang om ugen. Jeg handler efter en madplan som jeg laver om søndagen og handler altså til hele ugen. dvs. tre pakker smør, 4 pakker rugbrød (som evt fryses ned) og 6 liter mælk samt alt det andet smiley Det lettere meget mig i hverdagen at jeg ikke skal tænke på hvad vi nu skal have at spise og så handle det ind. Oprydningen og madlavningen er Sofie med til (vi har kun et barn). Vi forsøger at gøre det lidt til en leg med oprydningen: nu skal vi se hvem der får flest klodser op i kassen. Madlavningen elsker hun at deltage i. Sådan er det selvfølgelig ikke hver dag. Nogle gange er det også skrig og skrål og så klarer jeg den selv.
    Mht hunden invisterede vi i en børste som tager underhårene. Den var dyr, men effektiv og har mindsket vores hunds fældning til under det halve (vi har en blanding mellem schæfer/lab).

    Det kunne i hvert fald være nogle forslag.. men jeg har da også dage hvor jeg er træt, Sofie er bare modsat og tingene flyder. De dage bliver man nødt til at rumme hvis man ikke skal drukne i det, tror jeg:-)


  • #8   10. sep 2010 Vil lige nævne at jeg er alene med Sofie indtil kl 18 stort set hver dag...

  • #10   10. sep 2010 Jeg er pt sygemeldt og når derfor jo selvfølgelig lidt mere herhjemme end jeg ellers ville gøre, da jeg har nogle timer til rådighed som jeg ellers ikke ville have.
    Men jeg vil sige at inden jeg blev sygemeldt, der synes jeg sgu også det kunne være svært at få alle ender til at mødes.
    Da vi kun havde et barn betød det ikke så meget, da min mand havde et arbejde der hvor han altid havde fri kl. 14 og jeg havde skiftende arbejdstider med nogle gange ugentlig fridag.
    Da vi fik nummer to, fik jeg nyt job, manden har fået nyt job hvor han arbejder til efter sengetid for ungerne hver anden uge, og derfor bruger formiddagen til at hygge med dem.

    Jeg kan godt tænke nogle gange at det er et være slid, jeg mener, man sætter børn i verden, og så bruger man i snit 37 timer på at arbejde om ugen, 5-10 timer i transport om ugen og derudover en masse tid på regøring, handle, lave mad og andre ting.
    Jeg er meget af den holdning at mine børn skal "mærke" mig når de er hjemme og ikke bare se mig som en hvirvelvind der suser rundt for at ordne det hele. Derfor blev det nok også for meget for mig at jeg havde svært ved at se mig selv som en god mor med tid når jeg også skulle arbejde 37 timer, være med i bestyrelsen i børnehaven, stå for frugtordning i børnehaven, sælge tøj (som jeg gør ved siden af) osv.

    Jeg fik stress, angst og depression og det er det jeg er sygemeldt med.
    Når jeg bliver rask vil jeg se mig om efter et deltidsjob mens mine unger er små, for jeg synes der skal være tid og plads til os alle, uden at vi skal hænge i en snor hver dag for at få det hele til at gå op.

    Vi er alle sammen forskellige, nogle trives bedst med at være igang hele tiden og nogle har mere brug for et pusterum engang imellem.
    Nogle sætter pris på at kunne sætte tid af til at være nærværende i legen med børnene, og nogle mener at det er fint at børnene selv leger mens de gør rent osv.

    Så Mie, specielt til dig, vil jeg sige at det ikke behøver at have noget at gøre med om man gør det til et problem eller ej, vi er bare forskellige og sætter pris på forskellige ting.
    For mig betyder det meget at jeg kan hente tidligt, ikke så mange timer i institution, og at jeg kan være nærværende i leg og interaktivitet med mine børn mens de er små.
    Det er min prioritering, frem for at gøre stor karrierer ;o)

    Undskyld den lange smøre.


  • #11   10. sep 2010 Eftersom min mand arbejder så mange timer om dagen, hjælper han med absolut intet. Børnene rydder ikke ud efter sig, selvom jeg beder dem gøre det. Fra vi kommer hjem til de går i seng skændes vi om hvem der skal gøre hvad.. det ender med jeg står med det hele fordi jeg bliver fuldstændig udmattet af raseri og at skal skændes med dem hele tiden.. og det har ikke noget at gøre med regler, for dem har de masser af, de retter sig bare ikke efter dem før Søren er her..
    Jeg arbejder hver 2.weekend, så det i sig selv gør at jeg har kortere tid at gøre tingene. Fridagene bruges på oprydning....

    Hunden er en blanding af labrador/australsk hyrdehund og hun fælder vildt meget.. Jeg har også furminator, men hun kan ikke lide den.


  • #16   10. sep 2010 Jeg er så heldig at jeg er udstyret med en mand, der laver lige så meget som mig - dog er vasketøjet MIT smiley

    Ungerne er nu så store ade gør det man beder dem om, men de har jo også været små...


  • #17   10. sep 2010 Her har vi altid hjulpen hinanden og tager gerne en halv til en hel time effektivt om aftenen og så er her fint igen.
    Lever også efter madplan dog for en måned ad gangen og der bliver goså kun handlet en gang om ugen


  • #18   10. sep 2010 her hjælper han vhvis jeg beder om det... tror også det handler om at dine børn er gamle nok til at rydde op efter sig.. vi fik ikke lov at rode som børn, da min mor var helt hysterisk.. ja, der er self også grænser. hvis det var mig, ville jeg opdrage børnene til at hjælpe til.. for alle skal jo være der.. du er jo ikke en omvandrende slave.. vi kvinder bruger rigtig meget tid på at rengøre, ordne vasketøj, oprdning, madlavning indkøb osv..

  • #19   10. sep 2010 Jeg har også prøvet at lave madplan, men har droppet det fordi kommentarerne var addd.. det kan jeg vikke lide, skal vi nu have det igen o.lign.

  • #24   10. sep 2010 Det der med belønningssystem er prøvet. De har væretc med til at lave en rengørings-/oprydningsplan, men hver dag er kommentaren: Hvorfor skal altid, det er altid mig, jeg er osv og jeg gider ikke de kampe, så dropper og er stadig stresset...

    Vi har opvaskemaskine, det er så nemt at sætte tingene i, men ingen gør det. Selv når jeg har arbejdsweekend flyder det når jeg kommer hjem. Jeg føler mig som en klynkende rappenskralde der er komplet uduelig..


  • #25   10. sep 2010 Lige så snart du giver op har de vundet, og ved at de kan bestemmer. hvis de siger ad, ''jamen du må spise hvad der kommer på bordet, ellers må du komme sulten i seng'' For det er for det meste Kun fordi de ved at du giver dig smiley hehe .. Sådan har jeg altid fået afvide af min far, hvis jeg ikke spiser hvad der kommer på bordet er det bare ærgeligt smiley hehe og jeg har aldrig lidt nød, jeg har tværtimod lært en del af det smiley hehe

  • #26   10. sep 2010 Maja
    Det er jeg også opdraget med, og jeg praktiserer det også selv. Det forstår børnene også godt.. efterhånden.. Men jeg synes det er enormt hårdt at bede nogen gå sultne i seng fordi man ikke kan spise det der bliver serveret, for den stores vedkommende ender det ofte i tårer..

    Jeg har så mange gange hørt det der med at når du opgiver har de vundet, jeg synes bare ikke det er særligt fedt at skal bruge så meget energi 3-5 timer hver eneste dag, for at få tingene gjort, når det bare drejer sig om at gøre noget der for mig er en selvfølge... og det bliver cikke gjort.


  • #27   10. sep 2010 hvis det er nogen trøst så synes jeg sku det er lidt lige sådan hos mig :o) når man er færdig med at rydde op og går i seng så kan man stå op til at det roder igen :o( det er skruen uden ende ;o)

  • #28   10. sep 2010 børn dør ikke af at kome sultne i seng engang imellem...vigtigt du står fast ög sætter græner...hører de ikke efter må det ha en konsekvens ellers ender det ed børnene snor dig om sin lillefinger

  • #29   10. sep 2010 Kristina
    Hvad skal den konsekvens så være?? Jeg må jo ikke stikke dem en endefuld, og tro mig de ved det.

    Sender jeg dem på værelset sidder de og leger eller går i seng.. Jeg har før taget alt det legetøj de ikke vil rydde væk og smidt ud, det har bare ingen effekt...
    Jeg mener godt børn på 7 og 10 år kan rydde op efter sig, men istedet for at gøre det er det en stor diskuteren og råben af hinanden..

    Sabrina
    Ja det er sgu træls


  • #30   10. sep 2010 Shila
    Problemet er bare at når han er her skal han sige tingene 1 gang, så gør de det, hvor jeg skal sige mange gange og så gør det stadig ikke... det ender med at jeg bliver gasblå i hovedet af at raseri.. når så min mand siger at jeg skal slappe af koger jeg over...

    Problemet er nok mig selv, men det er sgu også en hård erkendelse, og igen ser jeg det som uduelighed..
    Jeg dur bare ikke til at gå i de gammeldags kønsroller, jeg vil også gerne have et liv...


  • #31   10. sep 2010 Ja begge har en telefon..
    Den store vil helst ligge i sin seng og se tv eller spille på computer, den lille vil helst ud til hesten..


  • #32   10. sep 2010 Jeg glemte lige at skrive at jeg også har en mand der er super til at tage sin tørn herhjemme, han laver alt udendørs, og indendørs laver han næsten det samme som mig (dog laver jeg mere af det nu hvor jeg pt er hjemme, men det er jo også mest fair).
    Jeg er stille og roligt igang med at lære vores store pige på 4½ at tage sin tallerken med ud efter mad, selv tage sit tøj på (også når hun ikke gider, og det gider hun aldrig) osv. små opgaver der giver en fornemmelse af at hjælpe til.

    tania mor til nynne og tilde: je ghar det som dig, de er virkelig kun små en gang, jeg vil også have deltidsjob, så der er tid til det hele uden de små skal have en stresset mor.


  • #33   10. sep 2010 Det kan godt være jeg bøjer for hurtigt af, i hvert fald så har jeg svært ved at håndtere de græder og får dårlig samvittighed..

    Ja det er prøvet, igen med store disskutioner.


  • #35   10. sep 2010 shila, om de er 4 eller 10 tror jeg faktisk ikke gør den helt store forskel og synes faktisk den med slik pengene var super god smiley

  • #36   11. sep 2010 Tak alle sammen.. jeg synes der er kommet nogle gode indput, og den med trappen har faktisk effekt på den store, ikke ret længe men alligevel, det er bare mest min mand der bruger den fordi de begge to græder så øjnene er ved at løbe med ud.. Det kan jeg ikke rigtig have, men måske det i bund og grund er der problemet ligger og jeg også skal lære at fordi de græder lider de ikke overlast... smiley



  • #37   11. sep 2010 Tina P. Vil lige sige at jeg ikke har læst hele tråden. Men du må da have dine 2 store børn til at hjælpe til derhjemme.. Mener desuden det er godt før børn at deltage i de daglige pligter, alt efter alder osv..

  • #39   12. sep 2010 Tina...nej mener selvfølgelig ikke konsekvens ved at lægge hånd på dem...lad være at bruge værelset som du selv skriver laver de bare alt muligt andet og værelset skulle gerne forbindes med et rart sted, ikke en straf. sæt dem på en stol eller lade dem kigge ind i væggen og lade dem tænke over det. Børn må gerne græde og vise de er sure osv. mener de er så gamle at de sagtens kan hjælpe til derhjemme. hvis de hører efter din mand men ikke dig mangler de nok respekt. hvis de nu ved jaja mor truer med at vi kommer på værelset men gør hun ikke alligevel ja så hører de ikke efter.....sæt dig i respekt, sæt grænser og stå ved dem. det hjælper ikke at råbe og skrige af dem jo mere frustreret bliver i alle bare......

Kommentér på:
Hvordan gør I det????

Annonce