{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
937 visninger | Oprettet:

Fortælle det hvordan/hvornår? {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre med familier som ikke har taget godt imod graviditeten, eller måske bare nogle kloge mennesker..

Jeg er jo gravid ( er 9+4) og min mor samt søs osv. ved det godt.. Faktisk ved de fleste i min lille familie det, grundet lidt kommunikationsprobs.
Men min far ved det ikke.. Og han er svær..

Jeg aner vitterligt ikke hvornår jeg skal fortælle ham det..
Jeg snakkede lidt med min mor om det i dag, men hun er også bar for ideer..

Sagen er den at min far er en lidt speciel mand, og jeg er 95% sikker på at han bliver skidesur, og derefter dropper al kontakt til mig..
Jeg vil selvfølgelig gerne undgå så lidt konflikt som muligt, men det er jo ikke helt uundgåeligt at det vil komme..
Min søster har foreslået juleaften, men jeg har ikke lyst til at spolere sidste jul med de gamle..
Og ja, jeg aner det vitterligt ikke..

Jeg kan trække den så længe jeg vil, for han opfatter intet, og fortæller jeg det først i 7. måned, ville han sikkert ikke have bemærket noget inden. Han er meget uopmærksom.. Men går jeg rundt med et barn på armen, lurer han den nok, så gerne inden det smiley

Er der nogle af jer der har haft konflikter i forbindelse med jeres graviditet, og hvordan har I håndteret det?
Jeg vil rigtig gerne høre fra andre, da det vejer tungt for mig, og nok ikke bliver nemmere, jo mere belastet og hormonel min krop bliver..

På forhånd tal for svar smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fortælle det hvordan/hvornår?
  • #1   1. dec 2010 Hej smiley
    Måske jeg slet ikke har fuldt med, men hvad er årsagen til at din far muligvis vil blive sur? og reagere som du frygter? mvh. smiley


  • #2   1. dec 2010 følger lige med, har nemlig ligne problem smiley

  • #3   1. dec 2010 jeg har snakket meget med min psyk om li netop det her.. og vi er fundet frem til at bedste løsning for mig, er at skrive det til ham i et brev, så han for det første ikke får et chok (har ikke snakket med ham i 1år), og så han kan "sluge" den i hans tempo, uden at der er andre til stede.

    men det er jo bare 1 mulighed ud af mange, så håber andre også kommer med gode ideer smiley


  • #4   1. dec 2010 Lad din mor fortælle ham det smiley Det plejer jeg at gøre hvis min far skal have noget at vide han ikke vil synes om smiley

  • #5   1. dec 2010 Maria,
    min far er en meget speciel mand desværre.. Lidt svært at forholde sig til for andre, I know..

    Han har aldrig brudt sig om fyre, og min søster og jeg har aldrig haft lov til at have drenge med hjem til f.eks spisning, og har aldrig nogensinde fået lov at sove hos dem.
    Da jeg var 16/17/18 var jeg kæreste med ham der nu er kommende far (vi er dog ikke kærester nu) og vi boede sammen i 1½ år. I den tid mødte min far ham 3 gange. Han nægtede anden kontakt med ham. Han har an forudindtaget mening om at han ikke kan lide ham..

    For 3½ år siden blev min søster gift og kort efter forlovet. Min far var ikke blevet spurgt til råds først, og har derfor nægtet enhver kontakt med min søster siden. På trods af at de bor under 10 minutter fra hinanden.. Han ER en meget speciel mand, og han kan ikke se at den måde han gør tingene på er forkert..

    Det er jo ikke som sådan fordi jeg "mister" noget ved ham, vi har altid haft et anstrengt forhold, men det er stressen omkring det.
    Det var så hårdt for både min mor og søster da far cuttede hende af, og min mor var simpelthen så ked af det hele tiden. Og det piner mig at hun nu skal igennem det hele igen, med endnu en datter som ikke er velkommen i hjemmet længere..

    Han KAN overraske (man ved aldrig med ham) men jeg tvivler på det. Dels vil han blive sur over at jeg har haft sex (ja, sådan er han altså, selvom jeg er 22 og har boet sammen med to fyre) og samtidig vil han blive ekstret sur på faren, og sur på os begge fordi man ikke bør få børn uden for ægteskabet..



  • #6   2. dec 2010 Mia,
    jeg er ked af at du står i en lignende situation.. Det er ikke sjovt..

    Jeg er så lidt mere afhængig af min far, da han ejer den bil jeg kører i og den lejlighed jeg bor i (han har altid benyttet sig af penge frem for kærlighed, og han kompenserer også en del for min søster)..

    Sandie,
    det plejer jeg også at gøre.. Men jeg synes bare det er synd for hende at hun skal tage konflikten? For det første er hun virkelig dårlig til sådan noget, hun har haft en lidt speciel opvækst og er en meget overbærende og konfliktsky person (nok derfor hun stadig er sammed men en mand som min far) og samtidig tænker jeg også at "nu er jeg voksen" jeg skal være mor, og må vel lære selv at tage den slags konflikter? Selvom jeg ikke er meget for det..


  • #8   2. dec 2010 Eva,
    du har helt ret.. Det er fordi han vil have jeg skal være en lille pige, som han stadig kan bestemme over.. Og sådan fungerer det altså ikke..
    Det bliver bare så svært.. I forvejen er min familie så lille, og det vil sq gøre mig ked af det, at blive smidt ud af mit barndomshjem.. Og har så skideondt af min mor, det var bare SÅ svært med min søster..

    Desværre tror jeg du tager fejl når du mener han bliver god igen.. Som sagt har han nægtet enhver kontakt til min storesøster de sidste 3½ år, også på trods af at hun venter sit første barn, og dermed min fars første barnebarn.. Og det er han ikke interesseret i at høre noget om.. Selvfølgelig tror jeg det piner ham indvendigt, men han ville aldrig indrømme det. Min søster har prøvet at slutte fred to gange, men så længe hun fortsat er gift med sin søde og fantastiske mand, nægter han..

    Men tror måske bare det er ligesom et plaster.. Det skal bare rives af.. Kan dog ikke helt finde ud af om det skal være mellem jul og nytår, eller først i det nye år.. Så bliver det dog lige omkring hans fødselsdag..



  • #9   2. dec 2010 Jeg har ikke endnu fået den store gave at skulle have et barn, men jeg har til gengæld rigtig svært ved at fortælle folk noget, når jeg på forhånd stort set ved deres reaktion.. Så jeg plejer at formulere mig via breve smiley
    Skriv et brev til ham, hvori du fortæller ham hvordan du har det.. At du er ked af han er så beskyttende (hvilket det jo i det store og hele er tror jeg) og at du mangler at han giver slip, så i (din søster og dig) kan få lov at komme lidt videre, og at i savner et dejligt tæt forhodl til ham, at i mangler han åbner sig, og ser nogle ting fra jeres side frem for altid han egen.. Og så stille fortælle ham, at du er gravid, at du er så og så langt henne, hvordan du selv har det med det, og at andre altså ved det, men du har haft så svært ved at finde en måde at fortælle ham det på. at det er en rigtig stor ting for dig at vente dette lille vidunder, og at du derfor var rigtig bange for at blive såret af hans reaktion, da du jo rigtig gerne vil have han er der som den rigtige "morfar".. At han også vil sluge den og finde ud af hvilken heldig situation han faktsik er i, at han nu skal være morfar (måske evt for første gang) ... Håber det kunne hjælpe.. Det plejer at hjælpe mig, at pakke tingene lidt ind (og ærligt også lidt at spille på dens anden følelser-) så kan han læse brevet, tage et par dage og tænke over det i, og så hvsi ikk han kontakter dig, så kan du kontakte ham, og spørge om han har læst brevet... smiley


  • #10   2. dec 2010 mine sviger forældre gik helt amok men vi sagde simpelthen de måtte affinde sog med det for vi var sikekr på beslutningen og at vi håbede de ville begynde og støtte os
    efter to måneder hvor de lige har skullet sluge det støtter de os fuldt ud


  • #11   2. dec 2010 Vil lige sige, jeg har ikke læst alle svar.

    Men jeg syndes ikke du skal vente til du er i 7 mdr, da han vil føle sig udenfor og blive endnu mere skuffet/sur...

    Jeg ville tale til hans blødeværdi´er.

    Så istedet for,- kun at fortælle ham du er gravid, så fortæl ham at du glæder dig til at han skal være med til at følge sit barnebarn fra starten af, og du er stolt over du kan give dit bare så dejlig en morfar.. Vis din far er god til noget f.eks samle modeltoge eller bygge noget med træ fortælle gode eventyr.. Så fortæl han at du håber han vil vidergive det til bebs..Fortæl at han også skal være stolt over hans gener nu er vidergivet. Skriv et brev til ham hvis det er svært at få sagt.. Syndes du selv skal fortælle det via brev eller verbalt. Så du fremstår som voksen der kan tage ansvar...

    Han lyder som en mand der virkelig passer på hans piger og derfor agere som han gør.. Alt held og lykke med at vidergive den skønne nyhed.


  • #12   2. dec 2010 jeg ville bide i det sure æble, og fortælle ham, at han skal være morfar og det glæder du dig til..

    jeg kender lidt til det med overbeskyttende og drenge.. Da min søster fik kæreste (storesøster) skulle vi en dag hente ham ved toget..han gav hånd til min far og sagde sit navn..min far nægtede at kigge på ham og sagde intet...!!

    Da jeg så fik kæreste var det stort set det samme..han ku ik lide ham, og de bestemte hvornår jeg sku være hjemme og hvornår jeg måtte se ham.. da jeg blev 18, gad jeg det så ikke mere, jeg ville selv bestemme hvornår jeg ville se ham og have lidt privatliv uden far skulle være så negativ..(

    SÅ jeg tog kampen op en eftermiddag samlede far og mor i stuen og så sagde jeg ellers min mening, jeg ville gerne bestemme hvornår og længe jeg måtte se ham og at de måtte tage at give lidt slip på mig og jeg ville ikke have at jeg skulle SPØRGE om lov om ALT længere...
    Vi var godt gale i skralden til sidst, mor og far sad ned og jeg vadede rundt i stuen mens jeg skældte ud..og ja de skældte også ud.. vi græd faktisk alle sammen så sure var vi på hinanden, MEN vi nåede til enighed.

    Jeg måtte se kæresten når jeg ville, men jeg skulle give dem besked i god tid.. og de skulle nok lade mig lidt være og jeg skulle ikke spørge om lov til alt, men snakke om tingene..

    da jeg så gik fra kæresten ku far pludselig godt lide ham?!?! tsk det endte så helt langt ude og han slog hånden af mig, men det gik over igen, og vi snakker og ser hinanden som, men har ikke det samme forhold som før. jeg har altid været fars pige, men ja det er en laaaaang historie med alt muligt.. og så fandt jeg jo en ny kæreste (der underligt nok minder lidt om min far på visse punkter!?!) og blev gravid efter 3 mdr... det blev han heller ik glad for, men efter ca 6 mdr fik jeg et opkald fra ham, hvor han sagde at han havde kigget ud i sin have og pludselig glædede han sig sådan til vores barn kunne gå og lege, så han kunne rende ude i haven til sommer.. det var STORT siger jeg dig smiley

    jeg er 25 år nu og min søn 2½ år, så det er noget der tager tid..lang tid

    min pointe er bare at jeg syntes du skal tage at sige det til ham og holde fast i din holdning.. måske i begge bliver sure, men så kommer der hul på ballonen og det kan være i faktisk får et bedre forhold senere hen pga det


  • #13   2. dec 2010 NInna,
    hehe, nej, selvfølgelig vil jeg ikke vente til jeg er 7 mrd. henne smiley Det vare bare for at illustrere at han altså ikke er specielt opmærksom. Var på Tysklandstur i går med ham, med morgenkvalme og en gyngende båd.. Sådan noget bemærker han ikke, hvor min mor f.eks omgående havde bemærket hvis jeg havde gået og kastet op i morgentimerne..

    Hmm, hans bløde værdier? Det er min kat (som flyttede hjem til dem for nogle år siden) og min hund som ofte er på besøg hos dem. Ellers har han ikke nogle bløde værdier..

    Dannis moar,
    mine forældre (eller min far), var også meget strenge under min opvækst, og på trods af at jeg altid ha været en fornuftig pige, havde jeg virkelig strenge regler. Da jeg f.eks var 16-17 og til fest med vennerne skulle jeg være hjemme 00.45..
    Jeg gav det den konsekvens at jeg flyttede på min 18-årsfødselsdag, og absolut ingen kontakt havde med mine forældre i 3 uger.. Så begyndte jeg så småt at snakke med min mor en gang om ugen, via sms eller telefonen..
    Jeg tvivler bare så meget på at vi kan bevare et forhold efter det.. Selvom han har været en dårlig far, har han jo stadig potentiale for at være morfar, og jeg ville så gerne have at mit barn havde bedsteforældre.. Jeg har kun haft een bedsteforælder som barn, og jeg håber ikke at det bliver det samme for mit barn..

    Smuk´sak,
    nej, han er faktisk ateist med et snert af kristen (ligesom de fleste vel) men hans væremåde og hans politiske overbevisninger får ofte folk til at spørge om han er indremissionsk.. Flere af mine muslimske veninder har langt friere fædre end mig! smiley hehe..
    Uhhh, faderen til barnet skal slet ikke blandes ind i det! Min far har altid hadet ham, og han er vildt reserveret, og slet ikke god til den slags konflikter. Desuden tvivler jeg på at min far ville lade ham komme ind i deres hjem!
    Haha, barnet skal i hvert fald ikke opkaldes efter min far! smiley Min far har et meeeeget gammeldags navn.. Men ventede jeg mig en dreng, ville det da helt sikkert gøre det bedre. Så ville min far være meget nemmere at omgås, og ville måske endda acceptere barnet.. Hvor tidligt er det man kan se kønnet?..

    Camilla,
    det er også derfor jeg i hvert fald venter til jeg er lidt længere henne.. Jeg kunne sagtens forestille mig at min far ville forsøge at tvinge mig til en abort, og det vil jeg ikke have.. Derfor skal jeg være over den grænse..
    Min mor rystede også på hovedet da hun fandt ud af at jeg var gravid, hun fik helt store øjne og sagde noget i stil med "jamen Anja, skal man ikke være to til det?" (jeg er jo meeeeget single!)

    Jeg er glad for at høre at deres reaktion blev modsat det du forventede, det hååååber jeg sådan også vil ske for mig.. Min far KAN jo overraske, men altså, jeg ville i den grad blive overrasket!..


  • #14   2. dec 2010 Ehm .... HVIS min far blev sur over at jeg var gravid ville jeg da brænde helt af ! Ja vil gå så langt som at sige han kunne rende mig et vis sted faktisk, det er dit valg, din beslutning, og DIT barn !

    Henriks mor var da jeg blev gravid med Oliver, fast besluttet på at jeg da skulle have en abort !!! Men nu elsker hun ham jo højere end noget andet smiley


Kommentér på:
Fortælle det hvordan/hvornår?

Annonce